Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 11726
Doknr.
351897
Dato
22-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 24. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 110 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 110:
”Hvordan
sikres det, at kommuner kan lære af hinandens gode erfaringer ift.
at kunne administrere socialt frikort hurtigt og fleksibelt til glæde for
brugerne? Spørgsmålet stilles i forlængelse af udvalgsmøde i SOU den 19.
november 2020.”
Svar:
Det er vigtigt, at de gode erfaringer med administration af det sociale frikort deles
mellem kommunerne, så borgere i alle landets kommuner vil opleve hurtig og fleksibel
sagsbehandling ifm. deres ansøgning om et socialt frikort.
Der er med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sund-
heds- og arbejdsmarkedsområdet for 2021-2024 af november 2020 afsat midler til
forankring, implementering og vejledning. Social- og Indenrigsministeriet vil i forlæn-
gelse heraf arbejde målrettet med at sikre yderligere udbredelse af de gode erfaringer
med administrationen af ordningen.
Der vil bl.a. blive afholdt inspirationsmøder, hvor kommunerne kan lære af hinandens
gode erfaringer. Det er således mit håb, at flere kommuner vil blive inspireret til at
tilrettelægge deres indsats med frikortet på en måde, så de hurtigt og fleksibelt kan
visitere borgere til ordningen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag