Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2308034_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 11655
Doknr.
350543
Dato
17-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 103 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 103:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Enlig mor blev smidt ud af lejebolig
og endte på
en campingplads: -
Det var sidste udvej” fra TV2 den 19. november 2020, og svare på
hvad ministeren vil gøre for at sikre at personer ikke tvinges ud i sådanne boligsituati-
oner, som nævnes i artiklen.”
Svar:
Lad mig starte med at sige, at det gør mig trist at læse om Stina og hendes søn, der har
mistet deres hjem og nu står uden rigtigt tag over hovedet. Det er mit håb, at de i dag
har fået den hjælp til at finde en egnet bolig, de har brug for.
For at en situation, som den Stina og hendes søn ifølge artiklen står i, ikke udvikler sig
til sociale problemer, rummer lovgivningen i dag en række muligheder for, at kommu-
nerne kan hjælpe familier og mennesker, der mangler en bolig.
Efter servicelovens § 80 skal kommunen anvise midlertidig husly mod betaling til bor-
gere, der har mistet deres bolig og står helt uden tag over hovedet, og som ikke selv har
mulighed for at løse boligproblemet. Boligproblemet skal være opstået akut og ikke
have været til at forudse. Det gælder f.eks. borgere, hvis bolig er brændt eller på anden
måde ødelagt, og borgere, der bliver sat ud af deres bolig pga. huslejerestance, ulovlig
beboelse m.v. Forpligtigelsen dækker den efter omstændighederne bedst egnede ind-
kvartering, fx et hotel eller lignende.
Servicelovens § 80 kan altså ikke bruges til at skabe en varig boligløsning, men kan
dække en akut og uforudset situation.
Dertil rummer almenboligloven mulighed for kommunal anvisning ved boligsociale
problemer. Jeg har derfor bedt boligministeren bidrage til besvarelsen, som oplyser
følgende:
"Formålet med den almene boligsektor er blandt andet at løse boligsociale opgaver, og
almene boligorganisationer skal stille passende boliger til rådighed for alle med behov
herfor til en rimelig husleje. De skal tilgodese grupper, som har vanskeligheder med at
skaffe sig en passende bolig på almindelige markedsvilkår. Kommunerne er ansvarlige
for boligudbuddet i kommunen og kan give tilsagn og yde støtte til etablering af nye
almene boliger.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Enlig mor blev smidt ud af lejebolig og endte på en campingplads: - Det var sidste udvej, til social- og indenrigsministeren
2308034_0002.png
Almene boliger lejes som hovedregel ud efter venteliste, og ud over en forsyningspligt
af almene ældreboliger, har kommunerne ikke pligt til at tilbyde borgere en permanent
bolig.
Kommunalbestyrelser kan dog efter almenboliglovens § 59 stk. 1 kræve indtil hver
fjerde ledige almene familiebolig stillet til rådighed til løsning af påtrængende boligso-
ciale opgaver i kommunen. Efter almenboliglovens § 59 stk. 2 kan det desuden aftales,
at kommunen får rådighed over yderligere en andel af de ledige familieboliger. Her-
med har kommunerne mulighed for at hjælpe sine borgere til at opnå en bolig.
Kommunal anvisning sker ikke efter venteliste, men på baggrund af en konkret indivi-
duel vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling,
den boligsøgende anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet. Kommunen må ikke
anvende faste kriterier for prioritering af de boligsøgende (skøn under regel), men skal
anvise en bolig til den boligsøgende, som har det mest akutte eller alvorlige boligsocia-
le behov. Det kan herunder indgå i vurderingen, hvis en boligsøgende i en social van-
skelig situation har børn."
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2