Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Dato: 01-12-2020
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPHSJE
Sagsnr.: 2017407
Dok. nr.: 1487523
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 20. stillet følgende spørgsmål nr. 102
(Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 102:
”Vil
ministeren eventuelt med inddragelse af Sundheds- og Ældreministeren kom-
mentere henvendelsen af 19. november 2020 fra Marianne Groesmeyer om mulighe-
den for, at handicaphjælpere, ansatte efter SEL §§ 95 og 96 indgår i den systematiske
testning for covid 19 efter samme anbefalinger for ansatte på plejehjem/hjemme-
pleje indenfor ældresektoren?”
Svar:
Det er centralt for regeringen, at sårbare borgere, der er i risiko for alvorlige forløb
med COVID-19, beskyttes mod smitte. Derfor indgik regeringen den 30. juni 2020 en
Aftale om systematisk test af personale på plejehjem og i hjemmeplejen. Det er en
national aftale om, at kommuner og regioner samarbejder om at få medarbejdere
podet og test indsamlet. Styrelsen for Patientsikkerhed rådgiver konkret om testom-
fanget.
Aftalen indebærer systematisk test af plejepersonale for at beskytte sårbare ældre.
Udgangspunktet for aftalen er, at det er veldokumenteret, at borgere på 80 år eller
ældre er i risiko for alvorlige forløb ed COVID‐19, ua set o
a er frisk og rask el‐
ler har sygdomme eller øvrige tilstande.
Samtidig er det vigtigt, at den testkapacitet, vi har til rådighed, anvendes så effektivt
som muligt som led i smitteopsporing og forebyggelse af smittespredning. Regerin-
gen har opbygget et robust test-setup og udbygget testkapaciteten markant siden
starten af COVID-19 pandemiens start i foråret 2020. Det danske test-setup rummer,
at personer med symptomer og nære kontakter prioriteres i forhold til test, og at der
er adgang til test for borgere, der af andre grunde ønsker at blive teste.
Foruden ældre borgere er der flere andre grupper af borgere i samfundet, som kan
være mere sårbare, hvis de rammes af COVID-19 end unge og raske borgere, herun-
der personer som pga. et handicap er tildelt hjælperordning. For de borgere er det
ekstra afgørende, at personer i deres nære omgangskreds er omhyggelig med at følge
Sundhedsstyrelsens generelle råd for effektiv forebyggelse af smittespredning, dvs.
opmærksomhed på symptomer på COVID-19, selvisolation og test, hygiejne og fysisk
afstand. Der er således ikke for nuværende planer om at udvide Aftalen om test af
personale på plejehjem og i hjemmeplejen til at gælde personer, der er ansat i hjæl-
perordninger.