Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 11606
Doknr.
344523
Dato
10-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg d. 20. november 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 101 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 101:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Nye oplysninger afslører: Kommuner brugte
resultatlønnede konsulenter ulovligt” fra Altinget den 19. november 2020, og svare på
hvordan ministeren vil sikre, at de såkaldte no-cure-no-pay-kontrakter ikke længere
benyttes i kommunerne? Vil ministeren samtidig slå fast, at kommunerne skal gen-
nemgå sagerne igen?
https://www.altinget.dk/kommunal/artikel/nye-oplysninger-afsloerer-kommuner-
brugte-resultatloennede-konsulenter-ulovligt.”
Svar:
Da Ankestyrelsen afgav sin udtalelse om kommunernes brug af private konsulenter på
det sociale område, tilkendegav jeg, at jeg så frem til, at de kommuner, der havde an-
vendt konsulenter med resultatløn ved vurderingen af ydelser til enkelte borgere, ret-
tede op både bagudrettet og fremadrettet.
Særligt i forhold til den bagudrettede opretning fremhævede jeg, at jeg forventede, at
kommunerne genoptog alle sager, hvor konsulenter har været inddraget på ulovlig vis.
Det har jeg for nylig igen fundet anledning til at fremhæve i forbindelse med den arti-
kel, som spørgeren henviser til.
Jeg er skuffet over, at det ikke er sket endnu. I min optik stopper arbejdet med denne
sag ikke, før alle involverede kommuner har genoptaget de sager om ydelser til borge-
re, som er forberedt af konsulenter med resultatløn i deres kontrakter.
Jeg kan oplyse, at Ankestyrelsen fortsat er ved at følge op over for de kommuner, der
har anvendt konsulenter, herunder med resultatløn. Ankestyrelsen har for nylig over
for en række kommuner gentaget kommunernes pligt til at genoptage afgørelser, der
er truffet på baggrund af sagsforberedende arbejde fra konsulenter, der er aflønnet
efter en
”no-cure-no-pay”-model.
Ankestyrelsen vil fortsætte med at følge op på udtalelsen om kommunernes brug af
private konsulenter på det sociale område. Jeg vil selv følge sagen tæt.
Med venlig hilsen
Astrid Krag