Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 11598
Doknr.
348101
Dato
15-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 19. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 100 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Spørgsmål nr. 100:
”Mener
ministeren, at byrådet i Kolding Kommune overholder gældende kommunal-
retlige forskrifter og principper ved at holde virksomhederne på Kolding Havn hen i
mere end to års uvished, når byrådet i løbet af de sidste to år har truffet divergerende
beslutninger vedrørende Kolding Erhvervshavns fremtid, og stadig ikke har truffet
nogen klar beslutning, idet der henvises til artiklen i JydskeVestkysten den 9. novem-
ber 2020 ”Så kom der hvid røg op: Havnebestyrelsen og politikere enige om Kolding
Erhvervshavns fremtid”?”
Svar:
Jeg kan generelt oplyse, at tilsynet med kommunerne varetages af Ankestyrelsen i
første instans med Social- og Indenrigsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed.
Ankestyrelsens tilsyn er et retligt tilsyn. Det betyder, at Ankestyrelsen fører tilsyn med,
at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndig-
heder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning.
Tilsynet kan ikke tage stilling til, om en kommune har handlet rimeligt eller hensigts-
mæssigt. Det samme gælder spørgsmål om overholdelse af god forvaltningskik. Tilsy-
net kan heller ikke tage stilling til forhold, som kan behandles eller er blevet behandlet
af en særlig klage- eller tilsynsmyndighed.
Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.
Det er ikke muligt på baggrund af oplysningerne i spørgsmålet og artiklen at vurdere,
om sagen rejser spørgsmål, der kan være omfattet af det kommunale tilsyns kompe-
tence.
På baggrund af ovenstående kan jeg ikke udtale mig om den konkrete sag.
Med venlig hilsen
Astrid Krag