Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 349
Offentligt
2434429_0001.png
Sagsnr.
2021 - 3970
Doknr.
443142
Dato
09-07-2021
Bilag 4 Case
I det følgende gengives et interview med en 16 årig pige, hvis forældre var
gennem 13 forskellige familieretlige retssager. Interviewet indgår i Børns
Vilkårs minirapport: Børn i komplekse skilsmisser fra 2016. Rapporten kan
læses i sin helhed her:
https://www.flipsnack.com/bornsvilkar/minirapport-b-rn-
i-komplekse-skilsmisser-2016/full-view.html
Uddrag fra rapporten (side 19):
Anna, 16 år
Annas forældre blev skilt, da hun var to år og forældrene kæmpede i
årevis gennem Statsforvaltningen og andre instanser om samvær. En
kamp, der har betydet, at Anna har svært ved at mærke sig selv, fordi
hun er vokset op med at skulle balancere sine ord og handlinger.
”Min mor fortalte mig i går, at jeg som femårig kunne finde ud af at sige:
’Statsforvaltningen’,” fortæller
Anna, hvis forældre blev skilt, da hun var to år.
Anna boede hos sin far i fem dage og hos sin mor i ni dage,
men faren ønskede at ændre samværet til syv - syv. Det var, ifølge Anna, det
kampen handlede kom. En kamp som, ifølge Anna, stod på gennem det meste
af Annas barndom og med 13 forskellige retssager.
”Jeg tror, jeg var inde til børnesamtale i Statsforvaltningen to-tre gange,”
fortæller Anna.
Forældrenes kamp om samvær lå, ifølge Anna, som et: ’Koldt tæppe over hele
familien’. Mange var
involverede på begge sider, og fronterne var trukket op.
Anna var også meget påvirket af konflikten:
”Jeg følte næsten, at det var sådan en afhøring
hver gang jeg skiftede fra mor
til far og så videre. Det var
sådan; ’Hvad har du så lavet hos far?’ og så skulle
man så fortælle og omvendt, men mere: ’Hvad siger han så om mig’ og sådan.
Jeg tror faktisk kun, at jeg har fortalt, hvad der var godt for ligesom at vise, at
den anden ikke er så ond, som de går og tror. Uanset om jeg var det ene eller
andet sted, var der bare rigtig dårlig stemning, hvis man omtalte den anden
part. Og det var virkelig hårdt,” fortæller Anna.
Når Anna ser tilbage kan hun se, at der ikke var levnet hende meget plads til at
mærke sig selv:
”Man bruger så meget energi på at tænke: ’Hvad tænker mor, hvad tænker far,
hvis jeg gør sådan her’. Man
vil bare gerne være på begge side. ´Man vil ikke
vælge side, vel?´ Så jeg tror, at inde i mig - var det kun mor og far, jeg tænkte
på, ikke på mig selv. Overhovedet. …..Og jeg synes det er vildt, at ens
forældre kan tage det fra en, at man ikke kan finde sig selv (græder, red.) - for
det er vel næsten den vigtigste opgave, man har som forældre,”
siger Anna.
Anna var til børnesamtale to-tre gange:
”Begge mine forældre sagde: ’Sig hvad DU vil’. Men man kan jo godt mærke
undertoner og der kom
kommentarer som: ’Nå, men kunne det ikke være godt,
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Yderligere opfølgning på samråd om Familieretshuset (SOU alm. del - samrådsspørgsmål AE)
2434429_0002.png
hvis det kunne komme til at blive sådan her, hvis
du nu kom til at sige det her’?
Man kunne bare mærke, hvad de mente. Det var lidt mærkeligt at sidde
derinde og skulle tale om sine følelser til et menneske, som man ikke kender.
Jeg ville hverken sige det som min far synes, eller det som min mor synes. Jeg
kan simpelthen ikke huske, hvad det var, at jeg endte med at svare. Det føltes
som om, der stod to og hev i en fra hver sin side med meninger og holdninger,”
fortæller Anna, der rent faktisk ikke vidste, og ikke ved den dag i dag, hvad hun
ville: ”Det
har altid handlet
mere om, hvad alle andre gerne ville,” forklarer hun.
Anna mener, at det kunne være en god idé bare at lade børn, hvis forældre er i
højkonflikt, bo et sted konstant. Og så kan barnet tage frem og tilbage, som
han eller hun vil:
”Jeg tror
virkelig, det er vigtigt at finde ro ét sted. Jeg kunne
simpelthen mærke spændingerne, hvis de var i samme rum til fx en
klassekomsammen. De sad der i hvert deres hjørne. Og man kunne simpelthen
ikke tillade sig at gå frem og tilbage hele tiden. Når jeg tænker tilbage, er alting
gråt. Fordi alt kørte rundt i hovedet. Jeg havde rigtig svært ved at sove. Den
kørte bare på højtryk hele tiden,” fortæller Anna, der
mener, at forældre i
skilsmisse må: ’Stramme balderne’. ”For mine forældre har det været sådan
noget med hævn. At man gerne vil irritere den anden pga. ting, den anden part
har gjort. Man bliver nødt til at tænke på, at man ikke kan ramme forælderen -
uden også
at ramme barnet,” siger Anna.
Anna mener, at forældre skal have mere hjælp til at få det til at fungere, når de
bliver skilt:
”Hvis de kommer ned og siger: ’Vi vil gerne skilles’ og hvis man så
allerede der giver dem en form for psykolog, terapeut, som kunne tale med
dem om, hvorfor de gerne vil skilles. Om de har overvejet konsekvenserne for
børnene og alt sådan noget. For lige at sætte tankerne i gang. Og hvis de så
kan mærke, at de gerne vil skilles, så kan de, når de er blevet skilt, så komme
tilbage og snakke videre om det. Det vigtigste er bare at få den der tankegang i
gang: ’Prøv lige at overveje, hvad det gør ved dine børn’. Det
synes jeg virkelig
er en vigtig sætning, som alle forældre burde lære. Hvis det ikke går så godt,
burde der være en coach, der har styr på familiens situation, som kan hjælpe.
På den måde bliver det ikke retten og
juridisk og alt muligt,” siger Anna.
2