Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 349
Offentligt
2434427_0001.png
Sagsnr.
2021 - 3970
Doknr.
439432
Dato
18-08-2021
Bilag 2: Forældreansvarsloven
1. Om notatet
Aftalen om et nyt familieretligt system indebar ikke væsentlige materielle
ændringer af forældreansvarsloven.
De materielle regler om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær er
således grundlæggende de samme som før reformen. Dette gælder fx ift.
muligheden for at afvise en ansøgning, hvis der ikke er forandrede forhold.
Lovens hovedprincipper om barnets ret til begge forældre og forældrenes
ansvar for at samarbejde om dette, herunder at det kan have konsekvenser ift.
forældremyndighed og barnets bopæl, hvis man ikke samarbejder, står
ligeledes uændret. Hertil kommer, at fokus på samarbejdschikane er styrket
med den såkaldte chikane-pakke.
Med reformen blev der indsat en ny formålsbestemmelse i loven, hvoraf det
fremgår, at i alle forhold, som er omfattet af loven, skal hensynet til barnets
bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række.
Notatet beskriver hovedprincipperne i loven. Herudover beskrives muligheden
for at afvise en ansøgning samt lovens fokus på samarbejdschikane.
Endelig bekrives nogle væsentlige ændringer gennemført siden lovens
ikrafttræden.
2. Forældreansvarsloven 2007
Forældreansvarsloven blev vedtaget af et enigt Folketing.
Et af lovens hovedprincipper er, at et barn har ret til to forældre. Dette
grundlæggende princip indebærer, at forældrene
–
uanset at de ikke lever
sammen
–
skal tage ansvar for barnet, dels ved at drage omsorg for barnet,
dels ved at samarbejde omkring væsentlige beslutninger om barnet og om
barnets samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos. Lovens
udgangspunkt er
barnets
ret til
samvær
–
og ikke forældrenes ret til samvær
med barnet, som man kendte det fra tidligere lovgivning. Med
forældreansvarsloven fra 2007 blev det samtidig fremhævet, at begge forældre
har et ansvar for, at barnets samvær med den anden forælder virkeliggøres.
Et andet af lovens hovedprincipper er, at alle afgørelser skal træffes ud fra,
hvad der er bedst for barnet.
Med aftalen om et nyt familieretligt system blev
det understreget, at hensynet til barnet er altafgørende og skal stå over alle
andre hensyn.
Loven indebar også en ny tilgang til begrebet
forældremyndighed.
Efter loven
er det således muligt at dømme forældre med fælles forældremyndighed til at
fortsætte denne, selvom den ene af forældrene ikke ønsker det, og bestemme,
at der skal være fælles forældremyndighed i tilfælde, hvor den ene forælder har
forældremyndigheden alene. Den ændrede tilgang indebærer, at det ikke
kræves, at forældrene er enige om samtlige spørgsmål vedrørende barnet. Det
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Yderligere opfølgning på samråd om Familieretshuset (SOU alm. del - samrådsspørgsmål AE)
2434427_0002.png
centrale er, at forældrene kan håndtere deres eventuelle uenigheder på en
sådan måde, at det ikke går ud over barnet.
Med loven indførtes også adgang til, at domstolene kan afgøre, hvor barnet
skal bo. Tidligere hørte spørgsmålet om
barnets bopæl
under den fælles
forældremyndighed og det blev antaget, at det ofte var sagens egentlige kerne,
når forældre anmodede om at få den fælles forældremyndighed bragt til ophør.
Formålet med at give retten adgang til at træffe en afgørelse om barnets bopæl
var, at minimere forældrenes konflikt og give forældrene bedre mulighed for at
fortsætte med at praktisere et retligt fællesskab omkring barnet.
2.1. Afvisning af ansøgninger
Muligheden for at afvise en ansøgning blev med forældreansvarsloven
videreført fra tidligere lovgivning.
Forældre har altid ret til at søge om ændring af en tidligere afgørelse eller
aftale om samvær. Efter forældreansvarslovens § 39 kan en sådan ansøgning
dog afvises, hvis der ikke foreligger væsentligt forandrede forhold, eller det i
ansøgningen ikke er påvist/skabt tilstrækkelig tvivl om, at den tidligere
afgørelse eller aftale om samvær ikke er til barnets bedste.
Afvisning efter § 39 sker for at sikre barnets bedste og efter en konkret
vurdering af den enkelte ansøgning, det tidligere sagsforløb og sagens
oplysninger i øvrigt. Formålet med en afvisning efter § 39 er at skærme barnet
mod konstant verserende sager i det familieretlige system.
En afvisning af en ansøgning forhindrer ikke forælderen i senere at sende en
ny ansøgning.
Af tidligere fremsendt materiale til udvalget som opfølgning på samrådet (brev
fra social- og ældreministeren af 11. juni 2021, Bilag 1: Nøgletal for behandling
af sager) fremgår, at Familieretshuset i 2020 traf 10.780 afgørelser om
samvær. Heraf blev der truffet afgørelse om afvisning af en ansøgning i 129
tilfælde.
2.2. Samarbejdschikane
Det er særskilt fremhævet i forældreansvarsloven fra 2007, at det i vurderingen
af, hvem der skal have forældremyndigheden eller barnets bopæl, kan indgå,
at den ene forælder uden grund har forsøgt at hindre den anden forælders
kontakt til barnet.
Dette kommer til udtryk i de domme, der er fremgår af bilag 3, herunder
Højesterets dom fra september 2020 (Sag BS-20880/2020-HJR) om
samarbejdschikane og forældremyndighed/barnets bopæl. Her fandt
Højesteret, at moren gennem en længere periode havde udøvet grov
samværschikane. Det fremgår af dommens begrundelse, at dette og
manglende indbyrdes tillid og kommunikation mellem forældrene om barnets
forhold gav holdepunkter for at antage, at forældrene også på længere sigt ville
være ude af stand til at samarbejde om barnets forhold. Højesteret fandt derfor,
at det var bedst for barnet, at den fælles forældremyndighed blev ophævet og
tillagt faren.
3. Evaluering af forældreansvarsloven 2011
I 2011 gennemførtes en omfattende og grundig evaluering af
forældreansvarsloven. På baggrund af evalueringen blev loven ændret i 2012.
Det overordnede formål med lovændringen var at styrke fokus på barnets
bedste samt at styrke rammerne for løsning af uenighed om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær i familier, hvor forældrene ikke
lever sammen. Overordnet set understreger ændringen forældreansvarslovens
grundprincip om forældrenes fælles ansvar for barnet.
2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Yderligere opfølgning på samråd om Familieretshuset (SOU alm. del - samrådsspørgsmål AE)
2434427_0003.png
Elementer i lovændringen var bl.a.:
En tydeliggørelse af at det afhænger af en konkret vurdering, hvilken
samværsordning der er bedst for barnet.
Med lovændringen sikres det, at der i forbindelse med vurderingen af,
om en fælles forældremyndighed skal ophæves, træffes afgørelser,
som er til barnets bedste, og det understreges således yderligere, at
der skal være et potentiale for forældresamarbejde, hvis forældrene
fortsat skal have fælles forældremyndighed.
For at minimere konfliktfeltet mellem forældrene blev det med
lovændringen betonet, at forældrene har et fælles ansvar for, at barnet
har samvær, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær.
Muligheden for at afvise en ansøgning blev udvidet fra kun at omfatte
ansøgninger om samvær til også at omfatte ansøgninger om
forældremyndighed og barnets bopæl.
4. Chikanepakken 2015
Efter længere tids debat om samarbejdschikane vedtog et enigt Folketing i
2015 den såkaldte chikanepakke, hvor der blev givet forskellige redskaber til at
imødegå samarbejdschikane i forældreansvarssager. Med pakken blev der
bl.a. indført:
Mødepligt til møder i Familieretshuset.
Kontaktbevarende samvær.
Automatisk erstatningssamvær, hvis et samvær ikke gennemføres.
Tidligere skulle man indsende en ansøgning om erstatningssamvær.
Særligt om kontaktbevarende samvær
Formålet med det midlertidige kontaktbevarende samvær er hurtigt at
genoprette kontakten mellem barnet og den anden forælder, hvis kontakten
uden grund er afbrudt. Søges der om midlertidigt kontaktbevarende samvær, er
det helt klare udgangspunkt efter loven derfor, at Familieretshuset hurtigst
muligt og inden 3 uger efter modtagelsen af ansøgningen fastsætter samvær.
Der er tale om et standardiseret samvær afhængig af barnets alder.
Det er ikke nærmere bestemt i lovgivningen, i hvilke situationer
Familieretshuset kan afvise af fastsætte midlertidigt kontaktbevarende samvær.
Det fremgår dog, at kontaktbevarende samvær ikke fastsættes, hvis der er
begrundet tvivl om, hvorvidt det er til barnets bedste. Som det gælder for alle
afgørelser efter forældreansvarsloven, vil der være tale om en konkret
vurdering ud fra oplysningerne i den enkelte sag. Under hensyn til at det
midlertidige kontaktbevarende samvær skal fastsættes hurtigt, og at der er tale
om et standardiseret samvær, er der i disse tilfælde tale om en overordnet
indledende vurdering.
Af tidligere fremsendt materiale til udvalget som opfølgning på samrådet (brev
fra social- og ældreministeren af 11. juni 2021, Bilag 1: Nøgletal for behandling
af sager) fremgår, at Familieretshuset i 2020 traf 2.060 afgørelser om
kontaktbevarende samvær. Familieretshuset har oplyst, at der ud af de 2.060
afgørelser er givet afslag i 750 sager (svarende til 36 pct. af afgørelserne).
5. Fokus på barnets bedste, trivsel og beskyttelse 2018
Med aftalen om et nyt familieretligt system blev det særskilt fremhævet, at
barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse skal vægtes over andre
hensyn.
Dette kommer til udtryk ved følgende bestemmelser i loven:
3
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Yderligere opfølgning på samråd om Familieretshuset (SOU alm. del - samrådsspørgsmål AE)
2434427_0004.png
§ 1:
I alle forhold, som er omfattet af denne lov, skal hensynet til barnets bedste og barnets ret til
trivsel og beskyttelse komme i første række.
§ 4.
Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Familieretshuset og
familieretten skal have fokus på, at afgørelser skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte
barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være
vidne til vold.
4