SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 317
Offentligt

Regeringen

Aftale om kommunernes

økonomi for 2022

Nyt kapitel

8. juni 2021

1. Indledning

Siden starten af 2020 har Danmark gennemlevet en ekstraordinær tid, hvor COVID-19 har

haft store konsekvenser for alle danskeres dagligdag. Det har været en udfordring, men epi-

demien har også demonstreret vores stærke sammenhold og styrken ved velfærdssamfun-

det.

Det gælder ikke mindst i kommunerne, som på kort tid omstillede arbejdsgange og løste ud-

fordringerne lokalt. Kommunerne har udvist en stor fleksibilitet, og har leveret et stort arbejde

under svære omstændigheder.

Regeringen og KL er enige om at bygge videre på de gode erfaringer i udviklingen af velfær-

den, herunder ved at tage konkrete skridt til styrket sammenhæng og udvikling af det nære

sundhedsvæsen. Parterne er desuden enige om at fastholde et stærkt fokus på kerneopga-

verne og afhjælpe implikationerne af nedlukningen i takt med udrulningen af vaccinerne og

den kontrollerede gradvise genåbning.

Kommunerne har med afsæt i hjælpepakker og kompensationsordninger, som aftalt mellem

regeringen, Folketingets partier og KL, understøttet, at epidemien ikke fortrænger velfærden i

kommunerne. Regeringen og KL er med aftalen enige om yderligere kompensation til håndte-

ring af konsekvenserne af COVID-19.

Regeringen og KL er enige om, at årets økonomiaftale dækker den demografiske udvikling i

kommunerne i takt med, at der kommer flere børn og ældre, og giver kommunerne mulighed

for at investere i velfærden.

Aftalen kommer oven på en markant prioritering af den kommunale velfærd i økonomiafta-

lerne for hhv. 2020 og 2021 samt Aftalerne om finanslov for hhv. 2020 og 2021. Dermed sik-

res, at pengene følger med, når der kommer flere børn og ældre, og at velfærden fortsat ud-

vikles på trods af den ekstraordinære situation som følge af COVID-19.

Regeringen og KL er enige om, at den grønne omstilling er en vigtig prioritet, der kræver del-

tagelse af alle parter

–

ikke mindst kommunerne. Med aftalen er parterne enige om en række

tiltag, som vil bidrage til den danske klimamålsætning om reduktionen af drivhusgasudlednin-

ger med 70 pct. 2030.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Regeringen og KL er enige om, at en stærk offentlig sektor forudsætter et vedvarende fokus

på omstilling og prioritering på alle områder for at sikre den nære velfærd. Parterne er endvi-

dere enige om at øget synlighed og viden om kommunernes resultater og effekter kan sikre

bedre kvalitet og styringsmuligheder.

2. Kommunernes økonomiske rammer for 2022

Det kommunale udgiftsloft er udgangspunktet for den kommunale serviceramme for 2022.

Regeringen og KL er enige om at løfte dette udgangspunkt med 1,4 mia. kr. Den kommunale

serviceramme udgør derved samlet set 275,4 mia. kr. Hertil kommer yderligere reguleringer i

medfør af DUT mv.

Med Aftale om finansloven for 2021 har regering fortsat prioriteret et markant løft af den kom-

munale økonomi med 0,6 mia. kr. i 2021 og 0,7 mia. kr. i 2022 til flere hænder og højere fag-

lighed i ældreplejen og hurtigere indfasning af minimumsnormeringer. Dertil har regeringen

prioriteret flere lærere i folkeskolen med 0,3 mia. kr. i 2020 stigende til 0,6 mia. kr. i 2022.

Regeringen og KL er enige om, at kommunerne kan frigøre ressourcer ved yderligere at re-

ducere forbruget af eksterne konsulenter samt en videreførelse af arbejdet med velfærdsprio-

riteringen. Parterne er med aftalen enige om at frigøre i alt 0,4 mia. kr. i 2022. Hertil kommer

den allerede aftalte reduktion af kommunernes forbrug af eksterne konsulenter på 0,2 mia. kr.

i 2022. Derved frigøres i alt 0,6 mia. kr. i 2022 til borgernær velfærd.

Samlet giver det mulighed for at prioritere 2,0 mia. kr. i 2022 til bl.a. at dække den demografi-

ske udvikling, ansætte flere velfærdsmedarbejdere og udvikle kernevelfærden.

Regeringen og KL er enige om, at rammen for kommunernes investeringer i 2022 udgør 19,9

mia. kr., som skal sikre mulighed for at bidrage til den grønne omstilling og investere i de fysi-

ske rammer for den borgernære velfærd og den grønne omstilling. Heraf gives et tilskud på 1

mia. kr. i 2022 til grønne investeringer. Kommunernes likviditetsfinansiering udgør 1 mia. kr.

Regeringen og KL er enige om at styrke datagrundlaget og understøtte synlighed med kom-

munernes investeringer, herunder særligt om grønne investeringer, nybyggeri og vedligehold

samt nøgletal om kommunernes ejendomsportefølje og ejendomsdrift. Der nedsættes en ar-

bejdsgruppe, som skal afrapportere frem mod økonomiforhandlingerne for 2023.

Regeringen og KL er enige om, at det er en central forudsætning for økonomiaftalen, at både

den aftalte kommunale service- og anlægsramme i 2022 overholdes i budgetterne og regn-

skaberne.

Af hensyn til de offentlige finanser og efterlevelse af budgetloven er der fastsat et loft over de

kommunale investeringer i 2022. Dermed er 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget

af, at kommunernes budgetterede anlægsudgifter holder sig inden for den aftalte anlægs-

ramme under hensyntagen til det samlede budgetterede niveau for drifts- og anlægsudgifter.

Samtidig er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverhol-

delse i budgetterne for serviceudgifterne i 2022.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at have dialog om det faglige grundlag for

en revision af Budgetloven. Regeringen vil invitere forligskredspartierne til forhandlinger om

en revision af Budgetloven.

Parterne er endvidere enige om, at der i fællesskab afdækkes mulige opdateringer af DUT-

vejledningen fra 2007, herunder om beregningen af overheadomkostninger.

Regeringen og KL er enige om, at kommunerne i den aktuelle økonomiske situation kan an-

vende en andel af deres likvide midler til at nedbringe kommunernes gæld.

Regeringen og KL er enige om, at det er økonomisk fordelagtigt, at kommunerne foretager

indbetalinger af deres indefrosne feriemidler til Lønmodtagernes Feriemidler. Parterne er

enige om at drøfte dette med henblik på at opnå enighed om en model for 2022.

Tabel 1

Balance for kommunerne i 2022

Mia. kr., 2022-pl

Serviceudgifter, netto

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Overførsler

Bruttoanlæg (ekskl. ældreboliger)

Øvrige udgifter

Udgifter i alt

Aftale

275,4

23,6

96,8

19,9

0,9

416,6

Skatteindtægter

Bloktilskud mv.

Heraf betinget bloktilskud

Øvrige indtægter

Indtægter i alt

-315,0

-101,0

-4,0

-6,8

-422,8

Reduceret anvendelse af eksterne konsulenter i kommunerne

Med økonomiaftalen for kommunerne i 2021 aftalte parterne, at kommunernes anvendelse af

eksterne konsulenter kan nedbringes med 1,0 mia. kr. årligt fra 2025, heraf 0,5 mia. kr. i

2021, 0,7 mia. kr. i 2022, 0,8 mia. kr. i 2023 og 0,9 mia. kr. i 2024.

Regeringen og KL er enige om, at kommunerne i de kommende år fortsat skal have fokus på

at reducere forbruget af eksterne konsulenter. Parterne er derfor enige om, at kommunernes

anvendelse af konsulenter kan nedbringes med yderligere 0,25 mia. kr., således at kommu-

nerne i 2025 samlet set nedbringer konsulentforbruget med i alt 1,25 mia. kr. Målet er, at de

frigjorte midler skal anvendes til at udvikle den borgernære velfærd i kommunerne, herunder

det specialiserede socialområde.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Velfærdsprioritering

Regeringen og KL er enige om at fortsætte samarbejdet om en velfærdsprioritering med fo-

kus på innovation på velfærdsområderne, frigørelse af ressourcer gennem effektiv drift og et

flerårigt sigte i budgetsamarbejdet. Parterne er enige om, at velfærdsprioriteringen udgør 0,4

mia. kr. i 2022.

Boks 1

Øvrige økonomiske forudsætninger

Overførselsudgifter

Det er forudsat i aftalen, at kommunernes overførselsudgifter, herunder udgifter til forsørgelse og aktivering

af forsikrede ledige mv., vil udgøre 96,8 mia. kr. i 2022.

Midtvejsregulering

Regeringen og KL er endvidere enige om, at der foretages en midtvejsregulering vedrørende 2021 på 3,2

mia. kr. som følge af ændrede skøn for overførsler samt pris- og lønudvikling. Regeringen og KL er enige

om at følge udviklingen i kommunernes overførselsudgifter

Skattefastsættelse

Der er med Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem af d. 5. maj 2020 enighed om

at understøtte, at kommunernes indkomstskat under ét ikke stiger som følge af udligningsreformen. I for-

længelse heraf øges rammen til nedsættelser af udskrivningsprocenten med op til 28 mio. kr. for at under-

støtte en neutralisering af en evt. samlet skattestigning, som kan tilskrives en overudligningsvirkning ved

skatteforhøjelser til indfasningen af tab i udligningsreformen i 2022. Tilskud fordeles efter vilkår fastsat med

udligningsreformen.

Regeringen og KL er enige om at understøtte skattefleksibilitet i kommunerne inden for en samlet uændret

kommunal skat. På den baggrund etableres en ramme til skattenedsættelser med tilskud i kommunerne i

2022 på op til 50 mio. kr. samt en tilsvarende ramme til skatteforhøjelser i 2022. Tilskudsprocenten kan hø-

jest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2022, 50 pct. i 2023 og 2024 og 25 pct. i 2025.

Med henblik på at understøtte en samlet uændret skat skal kommunerne inden budgetlægningen ansøge

Indenrigs- og Boligministeriet om adgang til få andel i tilskuddet til skattenedsættelse samt rammen til skat-

teforhøjelser. På den baggrund fastsættes rammerne til nedsættelser og forhøjelser med henblik på at un-

derstøtte en samlet uændret skat. Skatterammerne for 2022 fordeles en gang for alle af Indenrigs- og Bolig-

ministeriet.

Pris- og lønudvikling

Der anvendes et skøn for pris- og lønudviklingen (PL) for kommunerne fra 2021-2022 for de samlede udgif-

ter inkl. overførsler på 1,7 pct. PL-skønnet for serviceudgifter (ekskl. overførsler) er 1,9 pct. fra 2021-2022,

og PL-skønnet for anlægsudgifter er 1,4 pct. fra 2021-2022.

Bidrag til regionerne

Udgangspunktet for kommunernes grundbidrag på udviklingsområdet for 2021 var 113 kr. pr. indbygger.

For 2022 vil pris- og lønreguleringen indebære, at udgangspunktet for bidragsfastsættelsen vil være et

grundbidrag på 115 kr. pr. indbygger på udviklingsområdet. Reguleringen er fastsat på basis af et skøn for

den regionale pris- og lønudvikling fra 2021-2022 på 1,4 pct. inkl. medicin.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Kommunal medfinansiering (KMF)

Regeringen har tilkendegivet, at den løbende kommunale afregning af den kommunale medfinansiering

(KMF) fastfryses uændret i 2022 svarende til afregningsniveauet i 2021, og at der i forbindelse med efterre-

guleringen af KMF for 2020 inddrages et hensyn til, at kommuner med en høj budgettering af medfinansie-

ringen ikke taber uforholdsmæssigt på ordningen. KL inddrages i det videre arbejde med ændringer i den

fremadrettede finansieringsmodel på sundhedsområdet med fokus på at understøtte øget kvalitet, sammen-

hæng og nærhed på sundhedsområdet.

3. Indsatsen mod COVID-19 i 2021

COVID-19 præger i 2021 fortsat det danske samfund i 2021, og stiller store krav til opgave-

løsningen i kommunerne. Det seneste år har kommunerne påtaget sig et stort ansvar i den

ekstraordinære situation, som epidemien har stillet, og fortsat stiller, samfundet i.

Det har betydet, at en række øvrige opgaver og aktiviteter, både centralt og decentralt i kom-

munerne, ikke er gennemført som normalt. Regeringen har derfor med Aftale om håndtering

af COVID-19 af 11. december 2020 tilkendegivet, at den også for 2021 er indstillet på at sikre

de nødvendige ressourcer til at finansiere COVID-19-indsatsen, så epidemien ikke fortrænger

velfærden i kommunerne.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke et fyldestgørende overblik over samtlige COVID-

19 relaterede mer- og mindreudgifter i kommunerne i 2021. Det skyldes bl.a., at det videre

forløb af epidemien ikke kendes. Der kan derfor være behov for at revidere økonomien for

2021, når der er større klarhed over det videre forløb.

Der er på den baggrund enighed mellem regeringen og KL om, at kommunerne kompenseres

for i alt 1,3 mia. kr. i 2021, som vedrører følgende udgifter:



Der gives en kompensation på 0,9 mia. kr. i 2021 for nettomerudgifter til rengøring i kom-

munale og private velfærdstilbud, testkapacitet, isolationsfaciliteter og opsporing, herun-

der bl.a. på ældreområdet.

Aarhus Kommune har på vegne af kommunerne koordineret køb af værnemidlerne i or-

ganisationen KVIK for i alt 0,4 mia. kr.



Kompensationen udmøntes som udgangspunkt efter indbyggertal. Der vil i udmøntningen

blive taget hensyn til den særskilte model for koordination i forbindelse køb af værnemidler.

Regeringen er indstillet på, at midlerne kommer til udbetaling hurtigst muligt.

Regeringen og KL er enige om, at den aftalte kompensationen for håndteringen af COVID-19

i kommunerne er baseret på både kommunernes merudgifter og mindreudgifter. Parterne er

enige om, at der i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2023 fore-

tages en samlet efterregulering af kommunernes nettomerudgifter til håndtering af COVID-19

i 2020 og 2021.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at kompensationsmodellen for 2020 for de

regionale trafikselskaber, jf. aftale af 17. juni 2020, videreføres i 2021. Parterne er enige om,

at der med aftalen udbetales kompensation for i alt 0,6 mia. kr. til de regionale trafikselskaber

for de foreløbige merudgifter i 2021. Regeringen, KL og Danske Regioner vil, af hensyn til

kommunernes og regionernes budgetlægning og med afsæt i et forventet genåbnet Dan-

mark, drøfte håndteringen af 2022 i det tidlige efterår 2021.

KL noterer sig, at der er igangsat en dialog om en model for fremadrettet indkøb og lagersty-

ring af værnemidler mv., og at eventuelle merudgifter drøftes mellem parterne.

Regeringen og KL er enige om, at den aftalte kompensation i 2020 og 2021 dækker både of-

fentlige og private velfærdstilbud. Regeringen noterer sig, at KL har udarbejdet en redegø-

relse over kommunernes udbetalte kompensation til private velfærdstilbud. Regeringen og KL

er enige om væsentligheden af, at kommunale og private tilbud behandles ens, og at ram-

merne understøtter dette. KL prioriterer vejledningsindsatsen for kompensation højt.

På trods af en ekstraordinær indsats kan der være følger af corona-nedlukningen, særligt for

de mest sårbare grupper i samfundet. Regeringen og KL er enige om, at der behov for et

langsigtet fokus på kerneopgaven med henblik på at afhjælpe konsekvenserne af nedluknin-

gen.

4. Udvikling af velfærden

Kommunerne har ansvaret for store dele af den borgernære velfærd, og trods svære betin-

gelser er der i kommunerne i over et år løftet en ekstraordinær opgave og fundet løsninger til

gavn for borgerne.

I takt med at samfundet genåbnes, og at situationen gradvist normaliseres skabes der grund-

lag for igen at fokusere på den langsigtede udvikling af velfærdsområderne. Regeringen og

KL er enige om, at der er potentiale for at levere en bedre service til borgerne. Parterne vil i

fællesskab understøtte dette ved at arbejde for, at der på alle niveauer er den nødvendige fri-

hed til faglighed og sund fornuft, så lokale politikere, forvaltninger, ledere og medarbejdere

kan tilrettelægge opgaveløsningen til de konkrete behov.

Nytænkning af velfærdens rammer

Regeringen og KL er enige om, at større frihed i opgaveløsningen går hånd i hånd med, at

der politisk sættes en tydelig retning for den ønskede velfærdsudvikling både nationalt og lo-

kalt, og at der løbende er mulighed for at have en dialog om udviklingen baseret på fakta. Det

forudsætter, at der på tværs af den offentlige sektor er et fælles billede af udfordringer, ambi-

tioner og mål. COVID-19-krisen har med tydelighed demonstreret, hvad den samlede offent-

lige sektor kan præstere, når der er et klart defineret fælles mål.

Parterne forpligter sig derfor i fællesskab og med inddragelse af andre parter til at drøfte,

hvordan erfaringerne kan anvendes til at videreudvikle og sætte retning for velfærdssamfun-

det og tage hånd om de største udfordringer, herunder bl.a. rekrutteringsudfordringen, som

bliver stadig større i takt med den demografiske udvikling.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Flerårige budgetter

Regeringen og KL er enige om, at flerårige budgetter for velfærdsinstitutioner danner grund-

lag for bedre langsigtet planlægning og giver medarbejderne frihed til at koncentrere sig om

fagligheden, forebyggelse og længerevarende indsatser. Parterne er enige om vigtigheden

af, at kommunerne anvender flerårige budgetter for velfærdsinstitutioner, hvor det giver me-

ning lokalt.

Velfærdsaftaler

Regeringen har med velfærdsaftalerne sat en ny, ambitiøs retning for udviklingen af velfær-

den, hvor syv kommuner i størst muligt omfang sættes fri fra statslig og kommunal regulering

på hhv. dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet i en tre-årig forsøgsperiode. De syv kom-

muner får derved udstrakt frihed til at udvikle velfærden gennem større lokalt handlerum, løs-

ninger tæt på borgerne og et stærkt samspil mellem lokale politikere, ledere, medarbejdere

og borgere.

Parterne er enige om løbende at følge erfaringsopsamlingen fra de syv kommuner, så de kan

tjene som inspiration på de tre områder på tværs af alle landets kommuner.

Evaluering af kommunalreformen

Med kommunalreformen blev der gennemført betydelige strukturelle tilpasninger af det de-

centrale Danmark. Regeringen er imidlertid optaget af fortsat at sikre et Danmark i balance,

hvor borgerne oplever nærhed i mødet med den offentlige sektor, både hvad angår de fysi-

ske rammer, men også i mødet med medarbejderne.

Regeringen har derfor igangsat en evaluering af kommunalreformen, herunder ift. at under-

søge udviklingen i velfærdsopgaverne relateret til serviceniveau, kvalitet, effektivitet og øko-

nomi. KL og Danske Regioner inddrages i arbejdet.

Offentlig-privat samarbejde

Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at etablere en enhed for offentlig-privat

samarbejde med henblik på at styrke offentlig-privat samarbejde omkring indkøb og udvikling

af innovative løsninger til den offentlige sektor, der kan understøtte velfærd og grøn omstil-

ling. Parterne er i den anledning enige om at sammenlægge Center for Offentlig Innovation

(COI) og OPS-enheden.

5. Det specialiserede socialområde

Danmark har en af verdens mest udbyggede socialsektorer. Kommunerne yder hjælp og

støtte til mere end 180.000 børn, unge og voksne på det specialiserede socialområde. Det

specialiserede socialområde er det enkeltstående område i kommunerne, som har haft den

største udgiftsvækst korrigeret for demografi siden kommunalreformen i 2007, og kommu-

nerne anvender nu mere end 50 mia. kr. årligt til sociale indsatser. Kommunerne har de se-

neste tre år prioriteret at løfte det specialiserede socialområde med 3 mia. kr. i budgetlægnin-

gen.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Kommunerne oplever i disse år et udgiftspres på det specialiserede socialområde, som rege-

ringen anerkender også fremadrettet vil forudsætte vanskelige prioriteringer i forhold til de øv-

rige velfærdsområder i kommunerne. Regeringen og KL er derfor enige om, at kommunerne

skal arbejde for, at den fortsatte udvikling af området sker inden for den afsatte ramme. Det

nødvendiggør, at kommunerne fortsat har fokus på at styre og prioritere udgiftsudviklingen i

samspil med høj socialfaglighed, så kommunerne har mulighed for at prioritere både til gavn

for sårbare borgere og den øvrige borgernære velfærd.

Den enkelte kommunalbestyrelse har således inden for lovgivningens rammer ansvar for at

sikre en målrettet styring og prioritering af området.

Regeringen har igangsat en evaluering af det specialiserede socialområde med inddragelse

af KL og Danske Regioner, og vil fremlægge forslag i forlængelse heraf.

Parterne er enige om, at rammerne for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats

på det specialiserede socialområde forankres bedst i kommunerne. Kommunerne sikrer sam-

menhæng mellem de sociale indsatser og indsatserne på beskæftigelses-, undervisnings- og

ældreområdet, en tydelig ansvarsplacering og fremmer forebyggende indsatser i borgerens

nærmiljø.

Parterne vil samarbejde om en række initiativer, der skal understøtte en større effekt i den

sociale indsats, herunder implementering af lov om helhedsorienteret indsats, en omlægning

af hjemløseindsatsen, og regelforenklinger af merudgiftsydelsen.

Regeringen og KL er enige om at nedsætte et ekspertudvalg med inddragelse af faglige ek-

sperter og forskningsmiljøer på socialområdet, som skal give anbefalinger til, hvordan man

kan sikre en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet. Bruger-organisatio-

nerne inddrages i en følgegruppe til arbejdet. Anbefalingerne skal drøftes mellem parterne,

når de foreligger.

Enklere regler og mere fokus på kernevelfærd

Både medarbejdere og borgere oplever, at det kan være vanskeligt at navigere i de mange

regler, der er for hjælpen til borgere med komplekse udfordringer. Derfor er der behov for at

skabe rammerne for, at medarbejdernes faglighed kan sættes bedre i spil, så sociale indsat-

ser over for borgerne får et mere sammenhængende, helhedsorienteret og langsigtet fokus.

Enklere regler kan styrke borgernes retssikkerhed.

Parterne er enige om at forenkle merudgiftsydelsen, som udgør ca. 20 pct. af klagerne til An-

kestyrelsen inden for servicelovens område. Ordningen er svær at gennemskue for borgerne

og lægger beslag på administrative ressourcer, som kunne bruges bedre.

I forlængelse heraf er parterne enige om, at kommunernes behandling af borgernes sager

skal være så ubureaukratisk som muligt, samtidig med at der sikres et grundigt og fyldestgø-

rende grundlag for afgørelser, som giver mening for både borgere og kommune. Det skal i

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Aftale om kommunernes økonomi for 2022

den forbindelse afdækkes, hvordan kommunernes dokumentation har udviklet sig over de se-

neste 10 år med henblik på at identificere muligheder for at skabe mere meningsfulde regler

for både borgere og medarbejdere.

Helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer

Kommunerne har en afgørende rolle i at sikre koordination og sammenhæng i indsatsen på

tværs af områder. Regeringen og KL er enige om, at den kommende hovedlov om en hel-

hedsorienteret indsats spiller en væsentlig rolle i forhold til at skabe bedre rammer for kom-

munernes indsats til borgere med komplekse problemer. Det markerer et afgørende skridt i

retning af regeringens ambition med Nærhedsreformen om et velfærdssamfund, der sætter

borgeren i centrum og sagsbehandlerne fri til at bruge deres faglighed.

Målet er, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og komme i beskæftigelse. Det

kræver, at medarbejdere og ledere i kommunerne får større frihed til at tilrettelægge en ind-

sats med faglighed og sund fornuft i højsædet. Der kræver tilsvarende, at resultaterne skabes

sammen med borgeren, og at borgeren får en lettere indgang til kommunen samt en mere

sammentænkt og effektfuld indsats, så borgeren får det fulde potentiale ud af de indsatser,

som kommunerne tilbyder. Parterne er enige om at inddrage erfaringer fra frikommuneforsø-

get om sammenhængende indsats sammen med borgeren.

Regeringen og KL er enige om et tæt samarbejde om implementeringsunderstøttelsen og

evalueringen af den kommende hovedlov, herunder de datamæssige forudsætninger herfor.

Styrket retssikkerhed

Regeringen og KL er enige om, at det er afgørende, at dialogen mellem borgeren og det of-

fentlige er karakteriseret af tillid og inddragelse. Regeringen og KL har derfor sammen med

Danske Handicaporganisationer (DH) og Dansk Socialrådgiverforening lanceret et Partner-

skab om tillid og retssikkerhed på handicapområdet for i fællesskab at drøfte udfordringer og

finde løsninger. KL og DH har ligeledes udarbejdet fem fælles principper for god borgerind-

dragelse, som skal understøtte, at den enkelte borger føler sig hørt, respekteret og aner-

kendt.

Parterne er samtidige enige om, at det som led i det fælles arbejde for at styrke borgernes

retssikkerhed og styrke tilliden på handicapområdet er afgørende, at borgerne så vidt muligt

kan forstå reglerne samt deres egne rettigheder og muligheder.

Børnene Først

Regeringen har med et flertal i Folketinget indgået aftalen Børnene Først om indsatsen for

udsatte og anbragte børn og unge. Aftalen indebærer bl.a. en række regelforenklinger på

baggrund af frikommuneforsøgene. De skal sikre mere fleksibilitet for sagsbehandlerne med

henblik på at styrke kvalitet og skabe større nærhed i indsatsen for de børn og familier, der

har brug for støtte. Ambitionen er at give mulighed for at prioritere ressourcerne til de mere

komplekse sager og flytte tid fra dokumentation til relationen med barnet og familien.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Kommunerne spiller en afgørende rolle i at realisere ambitionerne om at skabe bedre forhold

for udsatte og anbragte børn og unge. Regeringen og KL er derfor enige om at samarbejde

over de næste år om implementering af Barnets Lov, at forbedre rammerne for sagsbehand-

lingen gennem et partnerskab, og realiseringen af en reform af plejefamilieområdet.

Hjemløse

Flere end 6.000 mennesker er hjemløse i Danmark, og samtidig oplever kommunerne en ud-

vikling, hvor antallet af nye herbergspladser, udgifter og opholdstiden stiger, og hvor de lov-

givningsmæssige og økonomiske strukturer kan udgøre en barriere for at tilrettelægge den

rette hjælp.

Regeringen og KL er enige om, at der er behov for en grundlæggende omstilling af indsatsen

på hjemløseområdet, hvor udfordringerne på området adresseres, så flere opnår egen bolig

med den rette støtte efter Housing First-princippet, og så de allermest udsatte, der har brug

for et akut ophold på et herberg, kan få det.

Parterne noterer sig, at regeringen efter sommer vil præsentere et udspil, der understøtter

omstillingen og skal nedbringe hjemløsheden. Parterne er enige om, at der som led i en om-

stilling skal være adgang til flere billige boliger, som udsatte borgere har mulighed for at be-

tale. Flere billige boliger er en afgørende forudsætning, hvis den langvarige hjemløshed skal

afskaffes. Det kræver, at alle parter bidrager, så der både bygges nyt, og den eksisterende

boligmasse udnyttes bedre via øget brug af anvisningsretten.

Når flere hjemløse opnår egen bolig, vil behovet for ophold på herberger mindskes. Som en

del af det kommende udspil vil regeringen tage initiativ til en analyse, der bl.a. undersøger

udviklingen i opholdstid, pladser og tilbudstyper. Analysen skal desuden se på målgrupper,

udgifter samt kapaciteten på området. Analysen skal danne grundlag for at kunne følge op på

målsætningen om at reducere antallet af hjemløse i Danmark. KL og relevante interessenter

vil blive inddraget i analysen.

Parterne er enige om, at der er behov for at drøfte, hvordan der kan laves en grundlæggende

omstilling af området, herunder tilvejebringelsen af billige boliger via nybyggeri og øget brug

af anvisningsretten og kommunernes rammer for at arbejde efter Housing First-princippet,

når regeringen fremlægger sit udspil om hjemløshed efter sommeren.

6. Sundhed og ældre

10-års plan for psykiatrien

Regeringen har igangsat arbejdet med en samlet 10-års plan for psykiatrien. Som første

skridt i arbejdet er Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen ved at udarbejde et fagligt oplæg,

der udarbejdes med inddragelse af en bred gruppe af interessenter, herunder Danske

Regioner og KL. Grundet behov for at prioritere ressourcer til håndteringen af COVID-19

forventes, at det faglige oplæg vil være færdigt ultimo 2021. Danske Regioner og KL

inddrages fortsat i arbejdet med regionalt forankrede modeller for behandlingen af en

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Aftale om kommunernes økonomi for 2022

nærmere afgrænset gruppe af borgere, som lider af psykisk sygdom og samtidigt misbrug

(borgere med dobbeltdiagnose).

Bedre bemanding

I finanslovsaftalen for 2018 blev der afsat 500 mio. kr. årligt til at understøtte en værdig æld-

repleje gennem bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og fripleje-

hjem. Midlerne omlægges til bloktilskuddet fra 2022. Regeringen og KL er enige om, at mid-

lerne fortsat prioriteres til bedre bemanding i ældreplejen.

Opfølgning på Ældretopmødet

Regeringen og KL har i partnerskab med Ældre Sagen og FOA iværksat et opfølgende fælles

arbejde på Ældretopmødet 2020. Regeringen og KL er enige om, at det trods en grundlæg-

gende god ældrepleje i Danmark samtidig er vigtigt både at arbejde med udfordringer og vi-

dereudvikling af ældreplejen, hvor borgerens behov er i centrum, bl.a. indenfor ledelse, re-

kruttering, organisering af ældreplejen, pårørendeinddragelse mv. Regeringen og KL er der-

for enige om, at parterne bag topmødet har en fælles opgave med at følge op på resultaterne

af arbejdet i de seks faglige spor, som er sat i gang som led i opfølgningen på Ældretopmø-

det 2020.

Opfølgning på ensomhed blandt ældre

Mange ældre har følt sig isolerede og ensomme under nedlukningen som følge af COVID-19.

Regeringen har med finanslovsaftalen for 2021 afsat 250 mio. kr. i 2021 til, at kommunerne

kan iværksætte tilbud om kultur- og oplevelsesaktiviteter for borgere, bl.a. ældre, der er sær-

ligt udsatte og sårbare under COVID-19. Regeringen og KL er enige om at sætte fokus på

bekæmpelse af ensomhed blandt ældre. Parterne er enige om, at midlerne afsat i regi af

rammeaftale om en sommer- og erhvervspakke bl.a. skal komme sårbare ældre til gavn.

7. Grøn omstilling

I 2030 skal Danmark have reduceret sine drivhusgasudledninger med 70 pct., hvilket kræver

en markant indsats. Det betyder, at alle skal bidrage, og at rammerne skal understøtte indsat-

sen. I den grønne omstilling spiller kommunerne en vigtig rolle. Kommunerne har myndig-

hedsansvar på en række relevante områder, de står for en betydelig del af det offentlige ind-

køb, er landets største bygningsejer og er ansvarlig for en stor del af den kollektive forsyning.

Kommunerne gør allerede en stor indsats. Det afspejles bl.a. i tilslutning til klimapartnerska-

bet DK2020, hvor 66 kommuner indtil nu deltager, og aktivt arbejder for, at Parisaftalens am-

bitionsniveau kan efterleves. Det forventes, at endnu flere kommuner vil slutte sig til DK2020.

Regeringen og KL er enige om at styrke kommunernes muligheder for at bidrage til arbejdet

med den grønne omstilling af Danmark. Parterne er endvidere enige om, at kommunernes

anlægsramme på 19,9 mia. kr. i 2022 giver mulighed for at understøtte en ambitiøs grøn ind-

sats med investeringer i energirenoveringer mv. Heraf gives således et tilskud på 1 mia. kr. i

2022 til grønne investeringer. Herudover har regeringen afsat en tilskudspulje på 150 mio. kr.

årligt i 2021 og 2022 til energirenoveringer i kommuner og regioner.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Samarbejde og koordination

Regeringen og KL er enige om at arbejde videre på det fællesoffentlige samarbejde i Det

Grønne Samarbejdsudvalg, hvor kommunerne medvirker aktivt i arbejdet, og bidrager med

input på baggrund af lokale erfaringer. Parterne er enige om, at Det Grønne Samarbejdsud-

valg kan involvere en række centrale aktører på energiområdet.

Samarbejdet kan bidrage til at afdække mulighederne for at tænke energiplanlægningen

mere strategisk. I den forbindelse drøftes mulighederne for at styrke rammerne for, hvordan

kommunerne kan bidrage til en mere strategisk tilrettelæggelse af energiplanlægningen, her-

under inddrages kommunale erfaringer. Der nedsættes en arbejdsgruppe inden for mandatet

af Det Grønne Samarbejdsudvalg.

Helhedsorienteret arealanvendelse

Regeringen og KL er enige om at understøtte, at arealanvendelsen i det åbne land skal plan-

lægges intelligent, så der samlet set opnås størst værdi i forhold til politiske målsætninger

vedrørende klima (CO

-reduktion og klimatilpasning), vandmiljø, natur, friluftsliv, landdistrikts-

udvikling og muligheder for opsætning af vedvarende energianlæg.

Energieffektive bygninger

Bygninger står i dag for en betydelig del af Danmarks CO

-aftryk, og som landets samlet set

største bygningsejer, kan kommunerne bidrage til den grønne omstilling ved at energieffekti-

visere og -optimere deres bygninger.

Regeringen og KL er enige i, at en kvalificeret og effektiv klimaindsats beror på viden. Derfor

er regeringen og KL enige om, at parterne i fællesskab og med udgangspunkt i eksisterende

indsatser vil afdække, hvordan forsyningsdata kan gøres tilgængelige for at understøtte den

kommunale indsats. Data herfra kan indgå i KL’s arbejde med en aktiv

energistyring og ud-

viklingen af en fælleskommunal nøgletalsmodel.

Regeringen og KL er enige om at igangsætte et fælles arbejde, der skal give overblik over

potentialet for energirenovering i den kommunale bygningsmasse, samt anvise konkrete greb

til at øge energieffektiviseringer på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde.

Indsatsen skal understøtte, at energieffektiviseringsindsatsen sker målrettet, så indsatsen i

størst muligt omfang reducerer fossilt energiforbrug, og medfører tilsvarende CO

-reduktio-

ner. Parterne er enige om at følge op på arbejdet i forbindelse med økonomiforhandlingerne

for 2023.

Staten er i dag omfattet af et krav om energibesparelser fra 2021-2030, som svarer til en årlig

energirenoveringsrate på 3 pct. af de omfattede statslige bygninger. Regeringen og KL er

enige om at arbejde henimod, at kommunerne følger en tilsvarende målsætning.

Energi- og CO

-regnskab

Parterne er enige om, at en forudsætning for kommunernes arbejde med at reducere deres

udledninger er, at kommunerne har et værktøj til at opgøre deres CO

-regnskab for den en-

kelte kommune. Det er en vigtig brik for den enkelte kommunes mulighed for at planlægge og

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Aftale om kommunernes økonomi for 2022

træffe de rigtige klimapolitiske beslutninger, der skal understøtte, at den grønne omstilling

sker på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde.

Regeringen og KL er enige om, at Energi- og CO

-regnskabet bør være det fælleskommu-

nale værktøj til ovenstående formål, og at ambitionen er, at alle kommuner benytter det. Det

kræver en videreudvikling af Energi- og CO

-regnskabet, bl.a. med et scenarieværktøj, og at

værktøjet har stærk forankring hos både kommuner og stat.

Omstilling af transporten

I dag stammer knap en tredjedel af Danmarks drivhusgasudledninger fra transportsektoren,

og det er derfor vigtigt for klimaindsatsen, at vi får flere grønne biler på vejene.

Parterne er enige om, at kommunerne i samarbejde med ladeoperatørerne kan udarbejde

planer for egnede områder i kommunerne, hvor der kan opsættes ladeinfrastruktur under

hensyn til hvor efterspørgslen forventes at koncentrere sig, hvilken type ladestandere der ef-

terspørges, særlige forhold ift. el-nettet mv.

Regeringens ambition er, at hele den offentlige køretøjsflåde er emissionsfri i 2030. Den gen-

nemførte omlægning af bilafgifterne bidrager hertil, og kommunerne er allerede i fuld gang

med omstillingen. Regeringen og KL er enige om at drøfte kommunernes omstilling af køre-

tøjsflåden til nulemissionsbiler.

Grønne offentlige indkøb

Regeringen offentliggjorde en strategi for grønne offentlige indkøb i efteråret 2020. Temaerne

i strategien flugter i vidt omfang med fokusområderne i den fælleskommunale indkøbsstrategi,

som sætter retning for kommunernes indkøb frem mod 2024. De offentlige indkøb er et vigtigt

værktøj, der skal bruges aktivt til at understøtte den grønne omstilling. Hvis det skal lykkes, er

det nødvendigt med en fælles retning og samarbejde på tværs af den offentlige sektor. Samti-

dig er det afgørende at tydeliggøre, hvor en investering i de grønne løsninger vil have den

største betydning for CO

-reduktionen.

Parterne er derfor enige om, at:



Der i fællesskab arbejdes for at videreudvikle beregningsmodellen for klimaaftrykket af

det offentlige indkøb, således at det bl.a. er muligt at måle på klimaaftrykket og prioritere

lokalt på baggrund af data. I den forbindelse etableres et fast samarbejde om indkøbsdata.



Samarbejde om hvordan e-handel kan understøtte grønne offentlige indkøb, bl.a. gennem

adgang til grønne data.



Der i fællesskab kan udarbejdes inspiration til lokale handleplaner og værktøjer for de

mest klimabelastende indkøb, så det bliver tydeligt, hvad der er de oplagte grønne valg

på tværs af de mange forskellige ydelser og produkter, det offentlige dagligt indkøber.

Dette kan fx gøre ved at beregne klimatrykket for udvalgte produkter.



De private leverandører understøttes i at imødekomme det offentliges efterspørgsel efter

grønne løsninger. I den forbindelse iværksættes en vejledningsindsats over for små og

mellemstore virksomheder, der ønsker at reducere og dokumentere deres miljø- og kli-

mapåvirkning med miljømærker og grønne standarder.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022



Undersøge muligheden for at udbrede miljømærker med henblik på at øge andelen af

miljømærkede indkøb.

Vidensportalen

Den Ansvarlige Indkøber

omdannes til en automatiseret løsning, så bru-

gerne nemt guides til de relevante redskaber. Portalen bliver derfor den samlede ind-

gang for vejledning og værktøjer til at gennemføre grønne indkøb.

Klimatilpasning

I takt med at vejret bliver mere ekstremt, vil der opleves et stigende pres på de kystnære om-

råder, flere skybrud og stigende grundvand, hvilket påvirker både land og by. Der er brug for

solide løsninger på lang sigt.

Derfor igangsatte regeringen i november 2020 et arbejde med at udarbejde en ny samlet kli-

matilpasningsplan, der skal hjælpe til med at løse nogle af de mest påtrængende udfordrin-

ger. Regeringen og KL er enige om, at der sigtes efter en opsamling ifm. ØA23.

FN’s verdensmål

Regeringen og KL er enige om at arbejde aktivt for FN's 17 verdensmål. Danmark er godt på

vej, men parterne er enige om, at der skal ske mere, hvis vi skal nå målet om en fremtid med

økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.

I dag arbejder langt de fleste kommuner aktivt med verdensmålene. Den kommunale foran-

kring og indsats er afgørende, fx i relation til lokalsamfundet og Leave-no-one-behind dagsor-

den. Regeringen og KL opfordrer alle kommuner til at tage verdensmålene til sig og arbejde

aktivt for at nå i mål.

Regeringen vil offentliggøre en ny handlingsplan for verdensmålene. Den indeholder bl.a. en

række nye initiativer, der skal være med til at accelerere indfrielsen af målene. Handlingspla-

nen er blevet til med bred interessentinddragelse og kommuner, civilsamfund, erhvervsorga-

nisationer m.fl. har både kommenteret handlingsplanen og givet konkrete eksempler på,

hvordan der arbejdes med verdensmålene.

I juli 2021 skal Danmark for anden gang præsentere et

Voluntary National Review

(VNR) i

forbindelse med FN-topmødet

High Level Political Forum

(HLPF). Det er en evaluering af

Danmarks arbejde med verdensmålene, og hvordan vi står i forhold til at realisere dem. KL

og en række kommuner har bidraget med skriftlige input til rapporten. Arbejdet illustrerer

bl.a., hvordan der på lokalt niveau arbejdes med verdensmålene. Dette arbejde vil blive re-

flekteret i Danmarks VNR-rapport. Parterne vil opfordre flere kommuner til at lave et VLR,

som kan inspirere andre kommuner.

8. Børn og unge

Børn og unges læring, trivsel, dannelse og udvikling i stærke fællesskaber er en kerneopgave

for vores samfund. Det forudsætter dagtilbud af høj kvalitet, en stærk folkeskole og en

ungeindsats, der bringer de unge godt videre til uddannelse- og arbejdsliv. Kommunerne

spiller en afgørende rolle for at sikre kvalitet og sammenhæng for børne- og ungelivet fra 0–

18 år fra det første møde med sundhedsplejersken, til dagtilbud, folkeskole, fritidstilbud og

videre til valg af ungdomsuddannelse. Regeringen og KL er enige om at kommunerne spiller

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Aftale om kommunernes økonomi for 2022

en central rolle i at sætte retning for det samlede børne- og ungeområde med henblik på, at

samfundets ambitioner kan tages ned i en lokal kontekst, at der lokalt er den nødvendige

kapacitet og kompetence, og at der er sammenhæng på tværs af tilbud og sammenhæng på

tværs af lovgivningen.

Minimumsnormeringer og kvalitet i dagtilbud

Det er afgørende, at alle børn

–

uanset baggrund

–

får en god start på livet. Størstedelen af

danske børn går i dagtilbud, som løfter en væsentlig samfundsopgave, men der er enighed

om, at kvaliteten i de kommende år skal højnes til gavn for alle børn.

Med aftale om minimumsnormeringer bliver der fremover investeret markant i dagtilbud. Re-

geringen og KL er enige om at følge implementeringen af den politiske aftale om minimums-

normeringer, herunder den årlige udvikling i normeringer og andelen af pædagoger og pæda-

gogiske assistenter. Opfølgningen skal understøtte den politiske hensigt om, at normeringsni-

veauerne skal stige år for år frem mod ikrafttrædelsen af lovkravet om minimumsnormeringer

i 2024.

Regeringen og KL er enige om løbende at følge udviklingen af kvalitet i dagtilbud og have et

fortsat fokus på allerede eksisterende data og viden. Indsigten i kvalitet skal sikre viden på

forskellige niveauer, herunder nationalt, kommunalt, ledelsesmæssigt samt og blandt de fag-

professionelle og derigennem skabe grundlag for styring og udviklingen af dagtilbudsområ-

det.

Derfor igangsættes et arbejde med en kvalitetsundersøgelse på dagstilbudsområdet, der ta-

ger afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan og den danske dagtilbudstradition, samt re-

levante data og hvor der opnås indsigt i kvaliteten, herunder rammerne, læringsmiljøerne og

hvilken betydning det har for børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse. Parterne er

enige om, at der inden udgangen af 2021 skal være dialog med parterne på dagtilbudsområ-

det om, hvordan en dansk kvalitetsundersøgelse kan tilrettelægges med henblik på, at under-

søgelsen kan igangsættes og ligge færdig frem mod økonomiaftalen for 2023. På baggrund

af kvalitetsundersøgelsen er regering og KL enige om at følge og understøtte udviklingen af

kvalitet på dagtilbudsområdet.

Regeringen og KL er endvidere enige om, at tilsyn er et vigtigt redskab til at vurdere og ud-

vikle kvaliteten af den pædagogiske praksis i landets dagtilbud.

Folkeskolen er en grundpille i det danske velfærdssamfund

Folkeskolen er fællesskabets skole, og den er fundamentet for, at alle elever får de kompe-

tencer, kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og til deltagelse

i et samfund med frihed og folkestyre. I alle landets kommuner mødes elever på tværs af so-

ciale skel i folkeskolen

–

det styrker integrationen og sammenhængskraften i samfundet. Det

kommunale fællesskab spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre alle elever lige og gode mulig-

heder i livet.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Regeringen og KL er samtidig enige om, at COVID-19 og den følgende nødundervisning i

landets folkeskoler, kan have påvirket eleverne. Parterne er derfor enige om vigtigheden af,

at der fokuseres på kerneopgaverne i folkeskolen og sættes ind med initiativer, som kan

imødegå det mulige faglige efterslæb og risikoen for mistrivsel

–

og at det vigtigste redskab

hertil er, at eleverne hurtigst muligt kommer tilbage til en så normal skolehverdag som muligt.

I den forbindelse noterer parterne sig, at kommunerne og skolerne under de almindelige

regler har vide rammer og lokale frihedsgrader til at tilrettelægge undervisningen til gavn for

elevernes faglige og trivselsmæssige udvikling ved bl.a. at prioritere og styrke indsatsen i de

fag, hvor der er særlige udfordringer.

Parterne er ligeledes enige om vigtigheden af at arbejde med elevernes faglige udvikling og

trivsel, hvor eleverne efter sommerferien vender tilbage til en så normal skolehverdag som

muligt. Muligheden for ikke at udarbejde elevplaner og kvalitetsrapporter, at kunne fravige

målsætningen om fuld kompetencedækning og konvertere yderligere understøttende

undervisning, vil

–

hvor det er relevant

–

kunne give kommuner og skoler bedre rammer i det

kommende skoleår for dette arbejde.

Parterne noterer sig, at landets kommuner aktivt arbejdet for indsatser relatereret til

imødegåelse af fagligt efterslæb og mistrivsel, som også et flertal af Folketingets partier har

afsat midler til at støtte.

Regeringen og KL er enige om:



At følge op på løft til folkeskolen.

Aftalepartierne bag finansloven i 2020 har besluttet

med udmøntningsaftalen fra maj 2021 via blokttilskuddet at afsætte ekstra 550 mio. kr. i

2022 og 807 mio. kr. hvert år fra 2023 og frem til ansættelse af flere lærere i folkeskolen.

Med aftalen får kommunerne lokal frihed til at prioritere midlerne til forskellige

lærerresourcekrævende tiltag som fx tolærerordninger, inklusion, turboforløb og mindre

klasser. Regeringen og KL er enige om at følge op på midlernes anvendelse i regi af de

årlige økonomiaftaler.



At folkeskolen bedst udvikles i fællesskab.

På den baggrund ser regeringen og KL frem

til, at regeringen vil gå sammen med de centrale parter på folkeskoleområdet

(kommuner, elever, forældre, lærere, pædagoger, skoleledere), samt videnspersoner og

folkeskoleforligskredsen for, under overskriften

”Sammen om skolen”,

at skabe et

program, hvor man i fællesskab drøfter de aktuelle udfordringer, som folkeskolen står

med, og hvilke tiltag og initiativer der kan bidrage til at udvikle og styrke kvaliteten i

folkeskolen. Samarbejdet skal bygge på en fælles erkendelse af, at folkeskolen har brug

for ro frem for en ny stor reform, og at ikke alle problemer løses på samme tid, men der

justeres, der hvor der er behov. Herunder skal der ses på, hvordan man mest kvalificeret

følger udviklingen og kvaliteten i folkeskolen.

At parterne er enige om at drøfte og følge op på evalueringen af inkluderende

læringsmiljøer, som afsluttes af VIVE ultimo 2021.

På baggrund af evalueringen vil

parterne drøfte veje til at understøtte kommunernes fremtidige arbejde med at finde

gode løsninger for at tilbyde elever med særlige behov undervisning i så tæt tilknytning



SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Aftale om kommunernes økonomi for 2022

til almenundervisningen som muligt, fx i form af mellemformer.



At det kan bidrage positivt til både integrationen og sammenhængskraften i samfundet

bredt set, hvis elevsammensætningen i folkeskolen afspejler det omkringliggende

samfund.

Derfor vil kommunerne arbejde for at nedbringe antallet af skoler med en skæv

elevsammensætning. Parterne vil i fællesskab afdække, hvordan der evt. kan skabes

bedre lovgivningsmæssige rammer for, at kommunerne fleksibelt kan arbejde med

elevsammensætningen i folkeskolen.

At det af hensyn til børnenes trivselsmæssige-, sociale- og faglige udvikling er

afgørende, at alle børn får en god start i skolen.

Regeringen og KL vil derfor afdække

kommunernes anvendelse af muligheden for udskudt skolestart med henblik på at styrke

grundlaget for, at børn i alle kommuner får en god skolestart.



Overgang til ungdomsuddannelse

Bedre overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelser er en vigtig brik i opfyldelsen af mål-

sætningen om, at alle unge skal være i enten job eller uddannelser, og af målsætningen om,

at flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Parterne er enige om, at elevernes kendskab til

og erfaring med deres uddannelsesmuligheder og arbejdsmarkedet mere generelt skal øges,

og at dette i højere grad skal ske gennem skolens almindelige undervisning. Parterne er der-

for enige om at drøfte, hvordan undervisning i folkeskolen kan gøres mere praktisk og er-

hvervsrettet i forlængelse af afrapportering fra partssamarbejde om nationalt program for ud-

skoling og valg af ungdomsuddannelse.

Et andet centralt element i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse er uddannel-

sesvejledningen, og et fokus på at hjælpe de unge, der ikke vælger rigtigt i første omgang, så

de ikke mister fodfæstet på vejen. Regeringen og KL er derfor enige om at drøfte, hvordan

vejledningen til eleverne i udskolingen i højere grad end i dag kan tilpasses den enkelte elevs

behov og bidrage til de centrale målsætninger ovenfor. På samme måde vil parterne afdække

om samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne og Den Kommunale Ungeindsats om unges

frafald og omvalg kan gøres mere forpligtende.

Tidligere indgåelse af lærepladsaftaler

Regeringen og KL og Danske Regioner er enige om, at det er afgørende for samfundets

fremtidige adgang til kvalificeret arbejdskraft, at elever på erhvervsuddannelserne har gode

muligheder for at få en læreplads uden unødvendige afbrud. Kommunerne og regionerne vil

derfor understøtte målsætningerne fra trepartsaftalerne af 21. november 2020 om, at der skal

ske en generel fremrykning af aftaletidspunktet fx gennem ændrede ansættelsestidspunkter,

så uddannelsesaftaler med elever på erhvervsuddannelserne i udgangspunktet indgås i løbet

af elevens grundforløb eller studiekompetenceforløb.

Regeringen og KL er endvidere enige i betydningen af sikker implementering af Trepartsaf-

tale om styrket rekruttering til det offentlige arbejdsmarked fra november 2020 herunder initia-

tiv om ansættelse fra starten af grundforløbet for elever over 25 år på social- og sundhedsas-

sistentuddannelsen.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

9. Digitalisering

Danmark er helt i front, når det gælder offentlig digitalisering. Denne position skyldes i høj

grad en lang tradition for et tæt fællesoffentligt samarbejde mellem staten, kommunerne og

regionerne omkring den digitale udvikling af den offentlige sektor. Ligeledes har stat, kommu-

ner og regioner gennem mange år, hver især opbygget et solidt digitalt fundament, som den

videre digitalisering i samfundet kan bygge oven på. Denne væsentlige systemportefølje skal

løbende udvikles og vedligeholdes.

Den offentlige sektor har i de sidste år foretaget store investeringer i at fremtidssikre den digi-

tale infrastruktur. Overgangen til MitID, næste generation Digital Post og NemLog-in er kulmi-

nationen på flere års fællesoffentligt samarbejde. I det kommende år er det en meget stor im-

plementeringsopgave i alle myndigheder. Det kommer til at gøre en forskel for stort set alle

borgere, virksomheder og myndigheder og danne udgangspunktet for den videre digitale ud-

vikling af den offentlige sektor.

Det fællesoffentlige samarbejde på tværs af den offentlige sektor er samtidig understøttet af

stærke partnerskaber på tværs af den offentlige og den private sektor omkring fælles løsnin-

ger til gavn for både borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. Digitalisering giver

nye muligheder for at løfte velfærden og afhjælpe store samfundsudfordringer som fx den

grønne omstilling. Men det giver også nye udfordringer, som skal adresseres. Regeringen,

KL og Danske Regioner er enige om, at den offentlige sektor har et ansvar for at anvende

data og ny teknologi, hvor det kan bidrage til at styrke den offentlige service. Dette skal ske

med borgeren i centrum og under hensyn til borgernes tillid, tryghed og sikkerhed. Derudover

skal det ske på en måde, der sikrer, at så mange som muligt har mulighed for at være en del

af det digitale samfund uanset digitale kompetencer.

Den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi udløb ved udgangen af 2020. Regeringen,

KL og Danske Regioner er enige om at forsætte det tætte fællesoffentlige samarbejde om-

kring digitalisering med henblik på at indgå aftale om en ny ambitiøs fællesoffentlig digitalise-

ringsstrategi, der sætter retningen for den videre digitalisering af den offentlige sektor.

Regeringen har i foråret 2021 nedsat et digitaliseringspartnerskab bestående af repræsen-

tanter fra den offentlige og den private sektor, herunder KL og Danske Regioner. Partnerska-

bet skal bidrage til at sætte retningen for den fremtidige digitalisering i Danmark, herunder bi-

drage med anbefalinger til offentlig digitalisering.

De fællesoffentlige parter er enige om at afvente udarbejdelsen af en ny fællesoffentlig digita-

liseringsstrategi til digitaliseringspartnerskabet har fremlagt sine anbefalinger for regeringen.

Regeringen, KL og Danske Regioner er derfor enige om at afsætte en økonomisk ramme på

80,0 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 til at fortsætte det fællesoffentlige samarbejde om

digitalisering.

Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at udmønte 58,8 mio. kr. af den økonomiske

ramme for 2022-2025 til to overordnede områder:

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Tryghed og tilgængelighed for alle

Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at borgere og virksomheder skal have mu-

lighed for at kunne opbygge de nødvendige digitale kompetencer til at begå sig sikkert i et

digitalt samfund i konstant forandring. Endvidere skal borgere, der er udfordret af det digitale,

kunne modtage den rette vejledning og den nødvendige hjælp til at kunne indgå i det digitale

samfund. Derfor videreføres borger- og virksomhedsrettede kommunikationsindsatser og det

interne myndighedsarbejde vedrørende cyber- og informationssikkerhed samt indsatsen for

understøttelse og vejledning af digitalt udfordrede borgere.

Sammenhæng og brugervenlighed i den offentlige service

Borgere og virksomheder skal opleve en sammenhængende og brugervenlig offentlig digital

service. De fællesoffentlige parter er derfor enige om at styrke sammenhængen på tværs af

offentlige digitale løsninger, så det bliver nemmere for borgere og virksomheder at foretage

ærinder digitalt. Derfor fortsættes det fællesoffentlige arbejde omkring arkitektur, en fællesof-

fentlig samtykkefunktionalitet samt drift og udvikling af det digitale sundhedskort. Regeringen

og KL er dertil enige om at fortsætte samarbejdet omkring digitalisering af kørekortområdet

og Mit Overblik.

Sundhedsområdet

Indsatser for bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet og behandling i eget hjem

Regeringen, KL og Danske Regioner er med udgangspunkt i Strategi for digital sundhed 2018-

2022 enige om med ophæng til den nationale bestyrelse for sundheds-it at fortsætte det fælles

arbejde med at udvikle digitale løsninger, som understøtter udviklingen af et mere nært og

sammenhængende sundhedsvæsen, til gavn for både patienter, pårørende og sundhedsper-

sonale. Det drejer sig konkret om at færdiggøre udvikling og forberede implementering af første

version af en digital løsning til graviditetsforløb samt at samarbejde om videreudviklingen af

løsningen. Desuden fortsættes arbejdet med udviklingen og afprøvningen af løsninger, der

skaber et samlet overblik over patienters forløb samt implementeringsarbejdet med telemedicin

til borgere med KOL og den lokale forberedelse af det telemedicinske tilbud til borgere med

hjertesvigt. Endelig udvikles og afprøves en digital løsning til fravalg af genoplivning, som skal

gøre det muligt at realisere den politiske aftale om en lovsikret ret til fravalg af genoplivning.

Forarbejdet og afdækningen af tekniske og økonomiske forudsætninger for løsningen sættes i

gang i 2021. Som led i arbejdet med digital understøttelse af et mere nært og sammenhæn-

gende sundhedsvæsen noterer parterne sig, at regeringen vil undersøge, hvordan udvalgte

oplysninger kan deles på tværs af sundhedsloven, serviceloven og psykiatriloven, med det

formål at tilbyde borgere større indsigt i deres forløb og en mere sammenhængende behand-

ling.

Sundhed.dk

Sundhed.dk er et centralt redskab i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, der

skaber værdi og sammenhæng i sundhedsdata for borgere og for sundhedsfaglige på tværs

af sundhedsvæsenet. Det er afgørende, at sundhed.dk fremover kan varetage drift, vedlige-

hold og support på et tilstrækkeligt højt niveau og varetage udviklingsopgaver på vegne af

fællesskabet. På denne baggrund er regeringen, KL og Danske Regioner enige om at forhøje

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

sundhed.dk’s basisbudget med 34,4 mio. kr. i 2022.

Basisbudgettet skal genbesøges i forbin-

delse med ØA23 og forud for det, skal der gennemføres en budgetanalyse for at sikre det

rette varige niveau. Der er derudover enighed om, at der i økonomiaftalen for 2023 skal drøf-

tes afvikling af den tekniske gæld og stabilisering på baggrund af en samlet plan for udvikling,

som udarbejdes i løbet af 2022.

Den statslige, regionale og kommunale finansiering udgør hhv. 5,2 mio. kr., 26,1 mio. kr. og

3,1 mio. kr. i 2022. Parterne er samtidig enige om, at midlerne skal understøtte en styrkelse

af sundhed.dk som organisation, der skal sikre en økonomisk holdbar forretningsmodel, for-

bedret økonomistyring og øget gennemsigtighed for parterne.

Parterne er derudover enige om at afsætte 49 mio. kr. til finansiering af udgifter i forbindelse

med transition til ny driftsleverandør i 2021. Den statslige, regionale og kommunale finansie-

ring udgør hhv. 23,5 mio. kr., 22,8 mio. kr. og 2,7 mio. kr. i 2021.

Fællesoffentlig it-infrastruktur på sundhedsområdet

Den digitale infrastruktur på sundhedsområdet bidrager til et mere nært og sammenhængende

sundhedsvæsen, hvor relevante oplysninger om patientens forløb kan deles digitalt mellem de

sundhedspersoner, der har patienten i behandling, fx sygehuse, kommuner og almen praksis,

og give nye værktøjer til borgerne.

Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at arbejdet for at kunne indgå flerårige fi-

nansieringsaftaler fortsættes, ligesom der skal aftales en mere transparent finansierings- og

beslutningsmodel. Der afsættes derfor 99,2 mio. kr. i 2022 til drift og vedligeholdelse af infra-

strukturen. Den statslige andel af finansieringen udgør 17,0 mio. kr., mens den regionale andel

af finansieringen udgør 49,3 mio. kr. og den kommunale andel af finansieringen udgør 32,9

mio. kr. i 2021-pl.

10. Øvrige områder

Beskæftigelse

Kommunerne har siden 2009 haft det samlede ansvar for beskæftigelsesindsatsen. Området

undergår løbende justeringer og senest har COVID-19 medført en lang række midlertidige

ændringer og andre hensyn, der har måtte tages som følge af epidemien. Kommunerne har

på baggrund af erfaringerne præsenteret et udspil til et Virtuelt Jobunivers. Regeringen og KL

vil i forbindelse med Nærhedsreformen samle op på disse erfaringer, så der kan drages nytte

af dem i den fortsatte udvikling af den aktive beskæftigelsesindsats med henblik på at under-

støtte jobcentrenes mulighed for at bruge ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kom-

mer flest ledige og virksomheder til gavn.

Kommunerne har især på det digitale område høstet erfaringer under COVID-19 og KL og re-

geringen er enige om, at der er et potentiale for yderligere digitalisering af beskæftigelsesind-

satsen. KL og regeringen vil sammen arbejde for at sikre bedre sammenhæng mellem løsnin-

ger på tværs af kommunerne, A-kasser og staten. Formålet er at sikre højere kvalitet i indsat-

sen samt at forbedre brugeroplevelsen for borgere og virksomheder.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Regeringen og KL er enige om, at en række af de statslige opgaver i de fire International Citi-

zen Service Centre (ICS) pr. 1. januar 2022 overgår til kommunerne med det nuværende ser-

viceniveau. Det gælder for de opgaver, som i dag varetages af Work in Denmark og Skatte-

styrelsen. Opgaver i relation til udstedelse af opholdsbeviser til udenlandske borgere løses

uændret af Styrelsen for Integration og Rekruttering (SIRI), som fortsat vil være en del af

myndighedssamarbejdet.

Udbetaling Danmark

Regeringen og KL vil samle op på den afsluttede erfaringsopsamling af Udbetaling Danmark,

der har berørt de økonomiske resultater og styringsrelationerne i og omkring Udbetaling Dan-

mark. Parterne er enige om at inddrage Udbetaling Danmarks egen evaluering af myndig-

hedskonstruktionen. Regeringen og KL er på den baggrund enige om at fortsætte dialogen

om styringsrelationerne, herunder styring af økonomien.

Kortlægning af kommunale integrationsindsatser

Regeringen og KL aftalte med Aftale om kommunernes økonomi for 2020 at lave en kortlæg-

ning og undersøgelse af integrationsindsatser og

–projekter

i kommunerne. Parterne noterer

sig, at kortlægningen er endelig afrapporteret, og resultaterne vil indgå i parternes videre ar-

bejde på at få flere ikke-vestlige indvandrere i jobs.

Regeringen og KL er enige om at foretage en afdækning af omfanget af og udgifter til frivillige

integrationsindsatser i kommunerne.

Indvandring må ikke udfordre sammenhængskraften

Regeringen har særligt fokus på tilstrømning fra 24 lande i primært Mellemøsten, Nordafrika

og Tyrkiet. Det sker med henblik på at sikre, at indvandringen til Danmark foregår i et om-

fang, hvor integrationen kan følge med. På den baggrund skal der udarbejdes en analyse af

kriminalitetsgrader, beskæftigelsesfrekvens og uddannelsesniveau for indvandrere. Herefter

vil regeringen og KL mødes for at drøfte regeringens målsætning om, at udlændingepolitik-

ken tilrettelægges så sammenhængskraften i Danmark ikke udfordres yderligere. Regeringen

og KL er desuden enige om, at der også er behov for at skrue op for forventningerne til ledige

med ikke-vestlig baggrund.

Kommunalt tilsyn med de almene boligorganisationer

KL og regeringen er enige om, at der er behov for et stærkt kommunalt tilsyn med den al-

mene boligsektor. Derfor ser KL og regeringen gerne, at kommunerne afsøger potentialerne i

frivillige samarbejder på tværs med henblik på etablering af faglige miljøer og styrkede fag-

kompetencer i tilsynet med de almene boligorganisationer.

Der foretages en evaluering af de fælleskommunale samarbejder senest 1. maj 2023 med

henblik på videndeling med øvrige kommuner og for at vurdere, om der er behov for en øget

indsats for at sikre et stærkt kommunalt tilsyn med den almene boligsektor. Indenrigs- og Bo-

ligministeriet og KL følger løbende de etablerede samarbejders geografiske udbredelse og

deres faglige indhold med henblik på en fælles understøttelse af nye samarbejder.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Kommunernes finansieringsvilkår

Regeringen og KL er enige om i fællesskab at drøfte kommunernes finansieringsvilkår på for-

syningsområdet og adgang til finansiering i hele landet, herunder i KommuneKredit. Regerin-

gen er i gang med at afdække implikationerne af EU’s statsstøtteregler

i affaldsforbrændings-

sektoren, herunder om eksisterende lån kan fortsætte til udløb. KL og KommuneKredit ind-

drages i arbejdet.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Bilag 1. Bedre viden om velfærd

Bilag 1. Bedre viden om

velfærd

Ressourcerne i velfærdssamfundet skal prioriteres og investeres rigtigt, så borgerne får en

indsats af høj kvalitet. Det kræver bedre viden om velfærdsindsatserne, og hvad der virker.

Der er derfor fortsat behov for et skarpt strategisk fokus på at styrke datagrundlaget på bl.a.

social- og ældreområdet. Bedre og mere ensartede data er et væsentligt element i at skabe

sammenhængende borger- og patientforløb, herunder realisere ambitionerne med en hoved-

lov for en helhedsorienteret indsats.

Regeringen og KL er enige om, at dokumentations- og registreringskrav skal understøtte poli-

tikers, lederes samt frontmedarbejderes arbejde med at styre og udvikle socialområdet. Par-

terne er på den baggrund enige om en række initiativer, der som udgangspunkt skal ligge in-

den for de eksisterende økonomiske rammer.

Boks 1

Initiativer for bedre viden om velfærd

Bedre data om aktiviteter. Parterne er enige om, at der skal etableres et dækkende datagrundlag for

alle kommuner til væsentligste statistikker og aktiviteter på social- og ældreområdet senest i 2022.

KL vil i efteråret 2021 med inddragelse af Social- og Ældreministeriet, Danmarks Statistik samt IT-

leverandørerne udarbejde forslag til en handleplan, der kan sikre en effektiv indberetning af data,

herunder i form af bedre leverandørstyring og standardiserede kontraktskabeloner til fremadrettede

udbud.

Resultater og progression. Indsatserne på socialområdet skal sigte mod at skabe mest mulig pro-

gression for det enkelte menneske, og det er ambitionen at måle på, i hvilket omfang det lykkes. Ud-

rulningen af Fælles Faglige Begreber på voksenområdet giver mulighed for et styrket fokus på resul-

tater og progression nationalt og lokalt. Parterne er enige om, at der indføres indberetninger om ud-

vikling af funktionsevneniveau i regi af VUM 2.0 fra Fælles Faglige Begreber, der introduceres som et

frivilligt tilbud fra 2023 og gøres obligatorisk fra 2025.

Øvrige initiativer. Parterne er enige om, at alle kommuner skal have implementeret FSIII og tilveje-

bragt den nødvendige integration til den fælleskommunale Gateway inden udgangen af 2022 med

henblik på, at indikatoren vedr. funktionsevne kan offentliggøres senest i 2023 i en første version.

Parterne er endvidere enige om at igangsætte en række initiativer, herunder data om hvilken leveran-

dør borgerne modtager støtte fra, etablering af én samlet national årlig brugertilfredshedsundersø-

gelse blandt modtagere af hjemmehjælp og på plejecentre, og etablering af henvendelsesstatistik for

kvindekrisecentre og boformer.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Aftale om kommunernes økonomi for 2022

Nationale mål for sundhedsvæsenet

De Nationale Mål understøtter en udvikling i sundhedsvæsenet med fokus på de resultater,

der har betydning for patienterne, og hvor der leveres mest sundhed for pengene. Kommu-

nerne arbejder hver især aktivt med de nationale mål og udbrede arbejdet med kvalitetsfor-

bedringer blandt andet i hjemme(syge)plejen, på plejecentre, i sundhedscentre samt med at

styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Regeringen, KL og Danske Regioner enige om, at statusrapporten i 2021 udkommer i en for-

kortet version med fokus på dataopgørelserne. Endvidere er parterne enige om at udskyde

udviklingen af indikatorer til 2022.

Data på tværs af det nære sundhedsvæsen

Data om sundheds- og plejeindsatser er en forudsætning for et mere sammenhængende

sundhedsvæsen, hvor flere sundhedsopgaver bliver løst i kommuner og praksissektor. Det

stiller krav til systematisk og ensartet dokumentation af aktiviteter og resultater til brug for

bl.a. kvalitetsudvikling, sammenhængende patientforløb samt styring og opfølgning. Derfor

skal der bygges videre på den udvikling, der allerede er i gang, hvor kommunerne arbejder

på at dokumentere efter fælles standarder, og den tværsektorielle datadeling skal udbygges.

Der er i 2020 igangsat et arbejde med at tilvejebringe grundlag for systematisk og ensartet

indberetning og udstilling af data fra kommuner og praksissektor til brug for samarbejdet i det

nære sundhedsvæsen. Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at sikre fremdrift i

det igangsatte arbejde med pilotprojekter og foranalyser samt i det langsigtede arbejde med

datakvalitet og indberetning af data fra kommuner og praksissektor.

Med henblik på at understøtte behovet for bedre adgang til og deling af kommunale data er

regeringen og KL enige om, at alle kommuner tilvejebringer den nødvendige integration til

den fælleskommunale Gateway, som efter planen er færdigudviklet ultimo 2021, senest inden

udgangen af 2022, og at alle kommuner leverer Fælles Sprog III-data til Sundhedsdatastyrel-

sen via den kommunale Gateway ligeledes inden udgangen af 2022.