Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2297834_0001.png
2. november 2020
J.nr. 2020 - 8946
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 796 af 5. oktober 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om det ville være usagligt at stille krav om individuel konto i det relevante ejerregister (værdipapircentral) som forudsætning for refusion af udbytteskat, til skatteministeren
2297834_0002.png
Spørgsmål
I svar på SAU alm. del
– spørgsmål 608 svarer ministeren: “Finansmarkederne er indret-
tet således, at bankerne ikke behøver at have mange konti i hvert lands CSD'er (fx VP Se-
curities), men i stedet kan nøjes med få, store omnibusdepoter, typisk gennem lokale kon-
toførende institutter, hvilket reducerer de administrative omkostninger for banker og akti-
onærer. Hvis det kræves, at alle udenlandske banker, som vil depotføre danske aktier, skal
registrere aktionærerne på navn i VP Securities, vil det indebære betydelige tilpasninger i
bankerne og dermed højere omkostninger. For et relativt lille land som Danmark vil en
sådan omkostningsbelastning i værste fald kunne føre til, at udenlandske banker ikke vil
understøtte en registrering på navn, og at udenlandske aktionærer i danske virksomheder
derfor vil komme til at betale en uretmæssigt høj skat på aktieudbytte. Hvis danske aktier
bliver dyrere for udlændinge, kan det hæve danske virksomheders omkostninger ved at
rejse kapital.”
- Kan ministeren oplyse et estimat for de udenlandske bankers omkostninger ved at få ak-
tionærerne registreret i Skatteforvaltningens nye system til identifikation af aktionærerne
kombineret med, at der også skal gives oplysninger om det unikke identifikationsnummer
gennem kæden af banker fra aktionærens depotbank til det institut, der er kontoførende i
VP-Securities?
- Kan ministeren oplyse, om der er nogen grund til at tro, at disse omkostninger er min-
dre end omkostningerne ved, at udenlandske aktionærer anmoder deres depotbank om at
få deres aktier navnenoteret efter de eksisterende regler i det omfang, dette ikke allerede
er sket?
- Kan ministeren oplyse, hvad omkostningerne for en dansk aktionær med en dansk de-
potbank er ved at skifte til navnenotering i det omfang, aktierne ikke allerede er navneno-
terede?
Svar
Skatteforvaltningen er ved at forberede en foranalyse, som skal afdække implementerings-
konsekvenser af den nye nettoindeholdelsesmodel, herunder et nærmere skøn over muligt
implementeringstidspunkt. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give et bud på,
hvilke omkostninger der for andre aktører måtte være forbundet med en deltagelse i den
foreslåede nettoindeholdelsesmodel.
Som beskrevet i svaret på
SAU alm. del spørgsmål 793
kræver en navneregistrering, at en
udenlandsk aktionær er kunde i et dansk kontoførende institut i VP, eller at aktionærens
lokale bank åbner et depot i VP Securities. Det vil ikke være i overensstemmelse med
EU-retten at stille som en betingelse for at kunne få indeholdt den korrekte udbyttekilde-
skat, at der skal anvendes et dansk kontoførende institut i VP og/eller at VP Securities
skal anvendes som værdipapircentral.
Den i nettoindeholdelsesmodellen påtænkte registreringsordning indebærer i hovedsagen,
at udenlandske aktionærers depotbanker på forhånd skal afgive en række oplysninger til
den danske skatteforvaltning, som ellers skulle have været oplyst i forbindelse med ansøg-
ning om refusion i det nuværende system. Den påtænkte registreringsordning kræver in-
gen ændringer i de nuværende depotstrukturer, herunder anvendelse af omnibusdepoter,
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om det ville være usagligt at stille krav om individuel konto i det relevante ejerregister (værdipapircentral) som forudsætning for refusion af udbytteskat, til skatteministeren
2297834_0003.png
og tænkes udformet, så den enkelte aktionærs identitet (fortsat) alene er kendt af den regi-
strerende bank og de danske skattemyndigheder.
VP Securities tager ikke betaling for at navnenotere aktier, mens de kontoførende institut-
ter i VP
ifølge disses online-priskataloger
typisk beregner et gebyr på mellem 20 og 50
kroner for at navnenotere en aktieposition for danske aktionærer, som ved køb ikke blev
navnenoteret.
Side 3 af 3