Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2297833_0001.png
4. december 2020
J.nr. 2020-10217
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 97 af 11. november 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om det ville være usagligt at stille krav om individuel konto i det relevante ejerregister (værdipapircentral) som forudsætning for refusion af udbytteskat, til skatteministeren
2297833_0002.png
Spørgsmål
Er ministeren af den opfattelse, at det ville være usagligt at stille krav om individuel konto
i det relevante ejerregister (værdipapircentral) som forudsætning for refusion af udbytte-
skat? I bekræftende fald, kan ministeren så skitsere et alternativt krav om kontrolspor for
pengestrømmene bag udbyttet, der på overkommelig vis kan efterprøves af skattemyndig-
hederne?
Svar
Det lægges til grund, at der med ”det relevante ejerregister” som udgangspunkt sigtes til
den ejerregistrering, der aktuelt sker i VP Securities. Som det fremgår af svaret på
SAU
alm. del spm. 793 (folketingsåret 2019/20)
gælder, at for at en udenlandsk aktionær kan blive
registreret med navn, vil den pågældende enten skulle være kunde i et kontoførende insti-
tut i VP Securities, eller aktionærens lokale bank vil skulle åbne et depot i VP Securities.
Som det dertil fremgår af svaret på
SAU alm. del spm. 796 (folketingsåret 2019/20),
vil det
ikke være i overensstemmelse med EU-retten at stille som en betingelse for at kunne få
indeholdt den korrekte udbyttekildeskat, at der skal anvendes et dansk kontoførende in-
stitut i VP, og/eller at VP Securities skal anvendes som værdipapircentral. Det vurderes at
være særdeles tvivlsomt, om det vil være muligt at stille krav om, at udenlandske aktionæ-
rer med danske aktier, som er registreret i en udenlandsk CSD, skal være registreret med
navn i denne CSD.
Et krav om en individuel konto i et relevant ejerregister vil herudover ikke i sig selv sikre,
at de registrerede oplysninger er korrekte. Det vil ikke nødvendigvis kunne lægges til
grund, at den registrerede aktionær er den, der skattemæssigt er ejer af aktierne, og regi-
streringen vil heller ikke nødvendigvis være en registrering af den retmæssige ejer af ud-
byttet. Der vil derfor stadigvæk skulle foretages kontrol.
Navneregistrering på individuelt niveau må endelig forventes at føre til øgede administra-
tive omkostninger for banker og investorer, da det ikke er et krav i dag nationalt i VP Se-
curities, og da navneregistrering herudover ikke generelt er særligt udbredt uden for Nor-
den. En stigning i omkostninger for investorer må forventes at reducere danske investe-
ringer og beskæftigelsen.
Det er på den baggrund vurderingen, at et eventuelt krav om en individuel konto i rele-
vante ejerregistre næppe er en hensigtsmæssig vej frem.
Det bemærkes, at det i forbindelse med foranalysen, der skal afdække implementerings-
konsekvenser af den nye nettoindeholdelsesmodel, ligeledes af Skatteforvaltningen under-
søges, hvordan muligheder for et brugbart kontrolspor udformes mest hensigtsmæssigt
fremover, herunder hvad bankerne skal kunne levere.
Side 2 af 2