Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2297729_0001.png
4. december 2020
J.nr. 2020 - 10092
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 11. november 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om refusion af udbytteskat, til skatteministeren
2297729_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at hverken EU-retten eller OECD’s principper for indgåelse af
dobbeltbeskatningsaftaler regulerer, hvilken dokumentation eller beviser nationale skatte-
myndigheder kan kræve af personer eller selskaber, der anmoder om refusion af udbytte-
skat, så længe kravene er relevante, ikke forhindrer udbyttemodtageren i at opnå sine ret-
tigheder efter aftalen og at der ikke sker usaglig forskelsbehandling?
Svar
Der er ikke inden for EU-retten vedtaget bindende regler for, hvilken dokumentation el-
ler beviser de nationale skattemyndigheder kan afkræve personer og selskaber, der anmo-
der om refusion af udbytteskat. Der blev i 2017 udsendt et ikke-bindende dokument i
form af en adfærdskodeks for håndtering af refusion af kildeskatter, hvori bl.a. indgår et
kapitel om god praksis i forhold til dokumentation.
OECD’s modeloverenskomst og kommentarerne er ikke bindende for OECD’s med-
lemslande. Hverken modeloverenskomsten eller dens kommentarer opstiller principper
for, hvilken dokumentation eller beviser, som bør afkræves, hvor personer eller selskaber
anmoder om refusion af udbytteskat.
Side 2 af 2