Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2295098_0001.png
2. december 2020
J.nr. 2020 - 10145
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 10. november 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om, hvad regeringens langsigtede handlingsplan for udskydelse og betaling af skatter og afgifter er, hvis det viser sig, at landet fortsat er ramt af covid-19 i januar 2021, marts 2021 og juni 202, til skatteministeren
2295098_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad regeringens langsigtede handlingsplan for udskydelse og
betaling af skatter og afgifter er, hvis det viser sig, at landet fortsat er ramt af covid-19 i
januar 2021, marts 2021 og juni 2021?
Svar
Danmark er ramt af en ny bølge af COVID-19, og regeringen har som konsekvens heraf
forlænget restriktionerne til og med 2. januar 2021 for at få smitten under kontrol.
Det er klart, når restriktionerne forlænges, så skal hjælpen følge med. Derfor har regerin-
gen sammen med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative, Alter-
nativet og Enhedslisten indgået
Aftale om udvidelse af hjælpepakker
af den 27. oktober 2020,
hvor det er besluttet at forlænge kompensations- og garantiordningerne til og med den
31. januar 2021. Desuden er det besluttet af genåbne momslåneordningen mv., så små og
mellemstore virksomheder, der ikke fik søgt i første omgang, får en ny chance for et ren-
tefrit momslån i 2020. Samtidig er tilbagebetalingstidspunktet for alle lån i ordningen ud-
skudt til den 1. november 2021.
Regeringen har pt. ikke planer om yderligere udskydelser af betalingsfrister for indkomst-
skatter og moms, men regeringen følger naturligvis udviklingen meget tæt og vil sammen
med Folketingets partier drøfte behovet for yderligere hjælpepakker, hvis restriktionerne
forlænges længere ind i 2021.
Side 2 af 2