Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2295088_0001.png
2. december 2020
J.nr. 2020 - 10154
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 87 af 10. november 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Juel-Jensen (V).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 87: MFU spm. om, hvor mange danskere, der forventes at kunne modtage befordringsfradrag, hvis man sænkede kilometergrænsen fra 24 km til og fra arbejde til henholdsvis 22 km, 20 km og 18 km, til skatteministeren
2295088_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange danskere, der forventes at kunne modtage befordrings-
fradrag, hvis man sænkede kilometergrænsen fra 24 km til og fra arbejde til henholdsvis
22 km, 20 km og 18 km? Ministeren bedes endvidere oplyse, hvilke meromkostninger der
forventes herved.
Svar
Hvis kilometergrænsen for befordringsfradraget sænkes fra nuværende 24 km pr. dag til
22 km pr. dag, skønnes ca. 67.000 personer yderligere at kunne anvende befordringsfra-
drag, jf.
tabel 1.
Hvis grænsen sænkes fra 24 km til 18 km pr. dag, skønnes ca. 219.000 per-
soner yderligere at kunne anvende fradraget. Skønnene er behæftet med usikkerhed.
Tabel 1. Yderligere anvendelse af befordringsfradraget ved en lavere kilometergrænse
Ny kilometergrænse pr. dag
Yderligere personer med befordringsfradrag
22 km
67.000
20 km
139.000
18 km
219.000
Anm.: Ved skønnet er anvendt den præcise afstand mellem bopæl og arbejdssted iht. oplysninger fra Danmarks Statistik.
Kilde: Skatteministeriets beregninger på data fra lovmodellens stikprøve på 33 pct. af befolkningen.
Det skønnes med nogen usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 250
mio. kr., hvis kilometergrænsen sænkes til 22 km pr. dag, jf.
tabel 2.
Mindreprovenuet efter
tilbageløb skønnes at være ca. 200 mio. kr. Hovedparten af mindreprovenuet skyldes et
højere befordringsfradrag til personer, som allerede anvender fradraget.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af en lavere kilometergrænse
Mio. kr. (2021-niveau)
Ny kilometergrænse pr. dag
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
22 km
250
200
20 km
450
350
18 km
750
600
Kilde: Skatteministeriets beregninger på data fra lovmodellens stikprøve på 33 pct. af befolkningen.
Idet befordringsfradraget overvejende vedrører personer i beskæftigelse, kan der argu-
menteres for, at fradraget i udgangspunktet vil have en deltagelseseffekt nogenlunde sva-
rende til beskæftigelsesfradraget, hvorfor et forøget befordringsfradrag isoleret set vil øge
den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse frem for på overførselsindkomst og
dermed øge arbejdsudbuddet. Omvendt vil fradraget have en negativ indkomsteffekt,
som påvirker timearbejdsudbuddet for beskæftigede, da det vil være muligt at opretholde
samme forbrugsmuligheder ved færre arbejdede timer.
Herudover vil et øget befordringsfradrag styrke arbejdskraftens geografiske mobilitet gen-
nem øget tilskyndelse til at bosætte sig længere fra sin arbejdsplads eller søge arbejde læn-
gere væk fra bopælen og derved øge det effektive arbejdsudbud.
Der foreligger ikke nogen veldokumenteret metode til at beregne afledte arbejdsudbuds-
virkninger af ændringer i befordringsfradraget, hvorfor det ikke er muligt at skønne over
de provenumæssige virkninger af omlægninger af befordringsfradraget efter adfærd.
Side 2 af 2