SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om at redegøre for de teoretiske antagelser og empiriske analyser, der danner udgangspunkt for de antagede arbejdsudbudsvirkninger ved at sænke kapital- og aktieindkomstskatten til 25 pct., til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

2. december 2020

J.nr. 2020 - 9770

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 83 af 9. november 2020 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om at redegøre for de teoretiske antagelser og empiriske analyser, der danner udgangspunkt for de antagede arbejdsudbudsvirkninger ved at sænke kapital- og aktieindkomstskatten til 25 pct., til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 99 (folketingsåret

2019-20) og svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 401 (folketingsåret 2019-20) redegøre

for de teoretiske antagelser og empiriske analyser, der danner udgangspunkt for de

antagede arbejdsudbudsvirkninger ved at sænke kapital- og aktieindkomstskatten til 25

pct.? Endvidere bedes ministeren redegøre for berigtigelsen af svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 283 (folketingsåret 2019-20), der omhandler en fuld harmonisering af kapital-

og aktieindkomstskatten med lønindkomstskatten, hvor man har ændret skønnet for ar-

bejdsudbudsvirkning af en sådan omlægning fra -700 personer til -4.900 personer.

Svar

Såvel i besvarelsen af SAU alm. del

–

spm. 99 (folketingsåret 2019-20) som i besvarelsen

af SAU alm. del

–

spm. 401 (folketingsåret 2019-20) indgår en afledt dynamisk provenu-

virkning ved ændring af de højeste skattesatser på aktieindkomst og positiv nettokapital-

indkomst, som afspejler en beregningsmæssigt forudsat selvfinansieringsgrad på 25 pct.

Der er tale om et meget summarisk adfærdsskøn, som antages at afspejle den afledte for-

øgelse af arbejdsudbuddet ved en nedsættelse af de højeste skattesatser for aktieindkomst

og positiv nettokapitalindkomst, men ikke bygger på en systematisk kortlægning af de for-

ventede effekter. Niveauet for den beregningsteknisk forudsatte selvfinansieringsgrad lig-

ger noget under niveauet for selvfinansieringsgraden ved mindre ændringer af topskatte-

satsen.

Ved ændringer af de lave skattesatser for aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst

forudsættes en selvfinansieringsgrad på 7 pct., hvilket ligeledes afspejler et summarisk ad-

færdsskøn.

Overordnet vil en reduktion af aktieindkomstskatten og beskatningen af positiv nettoka-

pitalindkomst indebære en række afledte adfærdsvirkninger, som udover en formodet for-

øgelse af arbejdsudbuddet, også omfatter virkningerne på husholdningernes opsparing og

porteføljesammensætning

–

samt såkaldt indkomsttransformation for hovedaktionærer.

Der er i Skatteministeriets skøn eksplicit ikke taget højde for afledte virkninger på hus-

holdningernes opsparing og porteføljesammensætning samt virkninger af hovedaktionæ-

rernes indkomsttransformation.

Beskatning af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst kan grundlæggende betrag-

tes som en afgift på fremtidigt forbrug. Det påvirker det økonomiske incitament til at

spare op, fordi værdien af fremtidigt forbrug reduceres i forhold til værdien af nutidigt

forbrug. Den økonomiske gevinst ved at arbejde

–

og dermed arbejdsudbuddet

–

påvir-

kes også af beskatningen af kapital- og aktieindkomst. Det skyldes, at danskerne i bund

og grund arbejder for at få råd til et ønsket forbrug

–

både i dag og i fremtiden. Når be-

skatningen reducerer afkastet af opsparing, så mindsker det også gevinsten ved at arbejde,

når sigtet er at kunne have et større forbrug i fremtiden (fx som pensionist).

Side 2 af 3

En reduktion af kapital- og aktieindkomstbeskatningen indebærer modsatrettede substitu-

tions- og indkomsteffekter. Den samlede virkning på arbejdsudbuddet afhænger således

af det indbyrdes styrkeforhold mellem disse to effekter. Reducerede skatter på positiv

nettokapitalindkomst og aktieindkomst vurderes imidlertid samlet set at bidrage til at øge

arbejdsudbuddet. Det samme gælder også i forhold til danskernes samlede opsparingsni-

veau.

En hypotetisk reduktion af marginalskatterne på positiv nettokapitalindkomst og aktieind-

komst forudsættes således isoleret set at ville føre til både højere opsparing og større ar-

bejdsudbud. Det vil trække i retning af en forøgelse af den samlede velstand. På den an-

den side vil en reduktion af skatten på positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst i

form af lavere skattesatser indebære en forøgelse af indkomstforskellene målt ved Gini-

koefficienten, fordi disse indkomster i høj grad er koncentreret blandt personer øverst i

indkomstfordelingen.

Med hensyn til besvarelsen af SAU alm. del

–

spm. 283 (folketingsåret 2019-20) er de

skønnede dynamiske provenuvirkning af ændret adfærd

–

såvel i det oprindelige som i det

berigtigede svar - baseret på de samme beregningsmæssige forudsætninger som i besvarel-

sen af SAU spm. 99 og 401

Den skønnede afledte arbejdsudbudsvirkning

opgjort i fuldtidspersoner

var i det oprindelige

svar på SAU 283 imidlertid ikke konsistent med den skønnede dynamiske provenuvirk-

ning af ændret arbejdsudbud. I det berigtigede svar blev de afledte virkninger på arbejds-

udbuddet målt i fuldtidspersoner korrigeret, så de er konsistente med den forudsatte selv-

finansieringsgrad

–

og dermed også konsistente med de i besvarelserne af SAU spm. 99

og 401 beregnede virkninger på arbejdsudbuddet i personer. Berigtigelsen involverer såle-

des alene beregningen af den afledte arbejdsudbudsvirkning opgjort i fuldtidspersoner.

Skatteministeriet skønner arbejdsudbudsvirkningen målt i fuldtidspersoner med udgangs-

punkt i en kombination af arbejdsudbudsvirkningen for provenuækvivalente ændringer i

øvrige dele af personskatterne. Den konkrete kombination fastlægges, således at arbejds-

udbudsvirkningen målt i fuldtidspersoner er konsistent med den forudsatte selvfinansie-

ringsgrad og Skatteministeriets regnemetoder for ændringer i personskatter i øvrigt.

Det bemærkes dog, at der i SAU 283 spørges til en omfattende omlægning af beskatningen af aktie- og kapitalindkomst og

ikke alene en reduktion af de højeste skattesatser for aktie- og kapitalindkomst. Den skønnede dynamiske provenuvirk-

ning i SAU 283 er således omfattet af ekstraordinær usikkerhed, idet der er tale om en kombination af flere betydelige

skatteændringer, som tilsammen indebærer store forøgelser af beskatningen, men som umiddelbart primært påvirker en

relativt begrænset del af befolkningen.

Side 3 af 3