SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/10-20 fra KPMG Acor Tax vedrørende Renteloftreglen i SEL § 11B i forhold til virksomhedernes grønne omstilling og konkurrenceevne, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

30. november 2020

J.nr. 2020 - 10325

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 8 af 7. oktober 2020 (alm. del). Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/10-20 fra KPMG Acor Tax vedrørende Renteloftreglen i SEL § 11B i forhold til virksomhedernes grønne omstilling og konkurrenceevne, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 7. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax ved-

rørende Renteloftreglen i SEL § 11B i forhold til virksomhedernes grønne omstilling og

konkurrenceevne, jf. SAU alm. del

–

bilag 7.

Svar

Der blev i 2007 indført et loft over fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter (rente-

fradragsbegrænsninger). Beskæringen af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter sker

ved, at selskaber mv. alene kan fradrage nettofinansieringsudgifter i det omfang, de ikke

overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med en standardforrent-

ningssats (senest opgjort til 2,7 pct. for indkomståret 2019). Beskæringen kan dog maksi-

malt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et fast loft

på 21,3 mio. kr. pr. år. Det indebærer, at kun selskaber med meget store nettofinansie-

ringsudgifter får beskåret deres fradrag. Nettofinansieringsudgifter, der beskæres, bortfal-

der og kan således ikke fremføres til senere indkomstår.

I henvendelsen fra KPMG Acor Tax anmodes om oplysninger om, hvor mange selska-

ber/sambeskatninger der i indkomståret 2019 har fået begrænset deres fradrag som følge

af reglerne om renteloftet, herunder fordelt på selskaber, der kontrolleres af henholdsvis

danske og udenlandske ejere, herunder kapitalfonde.

På baggrund af virksomhedernes selvangivne oplysninger for indkomståret 2019 har Skat-

testyrelsen opgjort, at 115 koncerner får begrænset deres fradrag for nettofinansieringsud-

gifter som følge af renteloftet. Heraf er 63 udenlandsk ejede. Det er ikke muligt at udsøge,

om selskaberne er kapitalfondsejede

I henvendelsen fra KPMG Acor Tax spørges desuden, om ministeren enig i, at renteloft-

reglen også kan ramme helt almindelige forretningsmæssige dispositioner, hvor virksom-

heder eksempelvis gældsfinansierer store investeringer i deres grønne omstilling, og at

renteloftsreglen dermed kan være med til at hæmme virksomhedernes grønne omstilling?

Endvidere spørges til, om ministeren i lyset af COVID-19 situationen og udviklingen i

skattereglerne særligt indenfor værn mod skatteomgåelse er positiv overfor at se nærmere

på, om der fortsat er behov for bestemmelsen om rentefradragsbegrænsning i selskabs-

skattelovens § 11B, herunder om reglen kan ophæves eller lempes til fordel for virksom-

hedernes grønne omstilling og konkurrenceevne?

Rentefradragsbegrænsninger fungerer som et værn mod, at multinationale selskaber place-

rer stor gæld i Danmark for at undgå selskabsbeskatning i Danmark via kunstigt store

rentefradrag i forhold til den underliggende økonomiske aktivitet i landet. Renteloftet er

således til for at sikre, at der ikke placeres for mange nettofinansieringsudgifter i danske

selskaber. Dette gælder særlig ift. udenlandske kapitalfondes opkøb af danske virksomhe-

der.

Side 2 af 3

Regeringen kan på denne baggrund ikke støtte en lempelse af rentefradragsbegrænsnings-

reglerne. Det er desuden regeringens vurdering, at der finderes muligheder for at styre

både den grønne omstilling og reducere den økonomiske afmatning efter covid-19, som

ikke samtidig undergraver de danske værnsregler. Det kunne fx være et midlertidigt inve-

steringsvindue for investeringer i driftsmidler som foreslået i regeringens udspil til første

fase i en grøn skattereform.

Endelig spørges til de provenumæssige konsekvenser af at forøge grundløbet fra 21,3

mio. kr. til eks. 50 mio. kr. eller af at forøge standardrenten med eks. 2,5 procentpoint, så

den for 2019 ville udgøre 5,2 pct.

I tabel 1 er opgjort de umiddelbare provenuvirkninger ved disse lempelser pba. de selvan-

givne oplysninger for de 115 virksomheder, som i 2019 har være begrænset af reglerne

om renteloftet.

Det skal understreges, at der i provenuvirkning ikke er indregnet, at en lempelse af det

nuværende renteloft vil øge bl.a. udenlandske kapitalfondes incitament til at opkøbe dan-

ske virksomheder finansieret af lån med fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter.

Disse adfærdseffekter kan medføre, at mindreprovenuet ved en sådan lempelse bliver

markant højere end den umiddelbare virkningr.

Tabel 1. Mindreprovenu ved lempelse af reglerne om renteloft.

mio. kr. (2021-niveau)

Forhøjelse af loft til 50 mio. kr.

Tillæg på 2,5 pct. til standardrente

Forhøjelse af loft til 50 mio. kr. og tillæg til standardrente på 2,5 pct.

Umiddelbart mindreprovenu

300

600

800

Anm. Det er lagt til grund at 2/3 af de fradrag, der ikke vil kunne udnyttes i indkomståret vil kunne udnyttes i efterfølgende

år.

Kide Skatteministeriet:

Side 3 af 3