SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 721: Spm. om at redegøre for de fem afgifter, som har det største effekt på indkomstuligheden målt ved Gini-koefficienten generelt og øverste og nederste indkomstdomicil, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

19. oktober 2021

J.nr. 2021 - 7558

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 721 af 21. september 2021 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 721: Spm. om at redegøre for de fem afgifter, som har det største effekt på indkomstuligheden målt ved Gini-koefficienten generelt og øverste og nederste indkomstdomicil, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de fem afgifter, som har det største effekt på indkomstulighe-

den målt ved Gini-koefficienten generelt og øverste og nederste indkomstdomicil?

Svar

Betaling af moms og afgifter indgår ikke i de disponible indkomster, der normalt danner

grundlag for fordelingsberegninger. De disponible indkomster opgøres således som de

samlede indkomster fratrukket indkomstskatter, men inden betaling af afgifter. Ændringer

i afgifter har derfor ikke nogen direkte virkning på indkomstforskellene målt ved Gini-ko-

efficienten.

Afgifter reducerer imidlertid købekraften af husholdningernes disponible indkomster,

dvs. de

reale

forbrugsmuligheder, via højere forbrugerpriser mv. Afgifter kan dermed også

påvirke de relative forskelle mellem husholdningernes købekraft

–

i det omfang der er

forskelle i forbrugsmønster og dermed i afgiftsbetalingen på tværs af indkomstfordelin-

gen. Med henblik på at kunne beregne en konkret fordelingsvirkning af en afgiftsændring

kan man beregningsteknisk opgøre virkningen på Gini-koefficienten af en

ækvivalent æn-

dring

i de disponible indkomster

–

dvs. en hypotetisk ændring i husholdningernes dispo-

nible indkomster, der har samme fordelingsprofil som ændringen i afgiftsbetalingen (og

hvor der ses bort fra betalingen af andre afgifter).

Besvarelsen tager udgangspunkt i de regneeksempler på fordelingsvirkninger af en række

hypotetiske ændringer i henholdsvis moms, punktafgifter på nydelsesmidler, elafgiften

samt en række afgifter på motorkøretøjer, der er vist i

afsnit 4.3 om forbrugsskatters fordelings-

mæssige konsekvenser i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.

For direkte at kunne sammenligne

størrelsesordenen af de fordelingsmæssige konsekvenser af de betragtede afgifter er der

taget udgangspunkt i en rent hypotetiske afgiftsændring på 5 mia. kr. i umiddelbar prove-

nuvirkning af hver af de betragtede afgifter. Disse hypotetiske ændringer (der for nogle

afgifters vedkommende er meget store set i forhold til det aktuelle afgiftsprovenu) skal

alene betragtes som illustrative for de enkelte afgifters fordelingsmæssige egenskaber.

Med dette beregningsmæssige udgangspunkt er de seks afgifter, som giver anledning til

den største ækvivalente ændring i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten, hen-

holdsvis: Tobaksafgiften, spiritusafgiften, ølafgiften, elafgiften, kaffeafgiften og den høje

sats for registreringsafgiften,

jf. tabel 1.

For de første fem vil indkomstforskellene øges ved stramninger, imens indkomstforskel-

lene øges ved en lempelse af registreringsafgiftens høje sats.

Side 2 af 3

Tabel 1. Ækvivalent virkning på indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten af hypotetiske afgifts-

ændringer svarende til en umiddelbar provenuvirkning på 5 mia. kr.

(2021-niveau)

Tobaksafgift

Spiritusafgift

Ølafgift

Elafgift

Kaffeafgift

Registreringsafgift, høj sats

Umiddelbar provenuvirkning

mio. kr.

5.000

-5.000

Ændring i Gini-koefficient

pct.-point

0,15

0,09

0,08

0,07

Anm.: Fordelingsvirkningerne opgøres før eventuelle adfærdsvirkninger,

jf. kapitel 4 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.

Det er forudsat, at hele den umiddelbare provenuvirkning ved en given afgiftsforhøjelse overvæltes i prisen på den pågæl-

dende vare. Der er set bort fra udlændinges andel af det indenlandske salg. For at øge sammenligneligheden af virknin-

gerne på Gini-koefficienten betragtes her alene hypotetiske afgiftslempelser med en umiddelbar provenuvirkning på 5 mia.

kr. Det skal understreges, at der er tale om en rent illustrativ beregning, idet ændringerne for flere af afgifterne er meget

store relativt til det aktuelle afgiftsprovenu.

Kilde: Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.

Side 3 af 3