Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2465463_0001.png
19. oktober 2021
J.nr. 2021 - 7558
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 720 af 21. september 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 720: Spm. om at redegøre for de fem afgifter, som har den største negative effekt på arbejdsudbuddet, til skatteministeren
2465463_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de fem afgifter, som har den største negative effekt på ar-
bejdsudbuddet?
Svar
Forbrugsskatterne reducerer købekraften af husholdningernes disponible indkomster og
virker derfor som en indirekte skat på arbejdsindkomst. Med andre ord påvirker forbrugs-
skatterne
–
ligesom indkomstskatterne
–
de økonomiske incitamenter til at arbejde og an-
tages derfor også at have en afledt virkning på arbejdsudbuddet,
jf. afsnit 4.4 om forbrugs-
skatternes virkning på arbejdsudbuddet i kapitel 4 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.
Med henblik på at kunne sammenligne de afledte arbejdsudbudsvirkninger af forskellige
afgifter på et ensartet grundlag tages der i besvarelsen udgangspunkt i marginale stramnin-
ger på 100 mio. kr. i umiddelbar provenuvirkning af hver af de betragtede afgifter.
Besvarelsen tager udgangspunkt i de konkrete afgifter, der indgår i analysen i kapitel 4 i
Skatteøkonomisk Redegørelse 2021. Det drejer sig om moms, punktafgifter på nydelses-
midler, elafgiften samt en række afgifter på motorkøretøjer.
Med dette beregningsmæssige udgangspunkt er de afgifter (eller parametre i afgiftsbereg-
ningen), der indebærer den største negative effekt på arbejdsudbuddet henholdsvis: Regi-
streringsafgiftens høje sats, registreringsafgiftens øvre skalaknæk samt registreringsafgif-
tens mellemste sats,
jf. tabel 1.
Herefter følger en række afgifter, der pålægges motorkøre-
tøjer mv., samt tobaksafgiften, der har den særlige egenskab, at arbejdsudbudsvirkningen
er negativ ved en afgiftslempelse.
Tabel 1. Afgifter med de største afledte virkninger på arbejdsudbuddet ved afgiftsstramninger sva-
rende til et umiddelbart merprovenu på 100 mio. kr.
(2021-niveau)
Umiddel-
bart mer-
provenu
Dynamisk
provenu fra
arbejdsudbud
-15
-15
-10
-5
-5
-5
-5
-5
-5
Arbejdsudbud
Fuldtidspersoner
-50
-50
-30
-20
-20
-20
-20
-20
-20
Arbejdsudbuddets
selvfinansierings-
grad
pct.
19
18
10
-7
7
7
7
7
7
Registreringsafgift, høj sats
Registreringsafgift, øvre skalaknæk
Registreringsafgift, mellem sats
Tobaksafgift
1)
Registreringsafgift, lav sats
Registreringsafgift, nedre skalaknæk
Registreringsafgift, bundfradrag alle biler
CO
2
-tillæg
Grøn ejerafgift
mio. kr.
100
100
100
-100
100
100
100
100
100
Anm.: De umiddelbare provenuvirkninger for afgifter på nydelsesmidler og afgifter på energi er opgjort inkl. moms. Afgifter
på biler mv. tillægges ikke moms (der lægges dog moms oveni bilens nettopris, før registreringsafgiften beregnes, mens
grøn ejerafgift er uden moms). Alle provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Arbejdsudbuddet er afrundet til
nærmeste 10 fuldtidspersoner. Provenuvirkningerne for afgifter, der pålægges motorkøretøjer mv., er skaleret fra beregnin-
ger af 500 mio. kr. stramninger. Der tages i provenuberegninger ikke højde for eksternaliteter, fx eksterne helbreds- og mil-
jøomkostninger.
1) Tobaksafgiften indgår som en lempelse med et umiddelbart mindreprovenu på 100 mio. kr., hvilket afspejler, at arbejds-
udbuddets selvfinansieringsgrad er negativ.
Kilde: Skatteøkonomisk Redegørelse 2021
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 720: Spm. om at redegøre for de fem afgifter, som har den største negative effekt på arbejdsudbuddet, til skatteministeren
2465463_0003.png
Arbejdsudbuddets selvfinansieringsgrad udtrykker den isolerede dynamiske provenuvirk-
ning fra arbejdsudbuddet målt i procent af provenuvirkningen efter automatisk tilbageløb,
og er således også negativ for tobaksafgiften,
jf. den sidste søjle i tabel 1.
Det bemærkes, at der i nogle tilfælde er små forskelle på arbejdsudbuddets selvfinansie-
ringsgrad mellem afgiftslempelser og -stramninger,
jf. også appendiks 4F i Skatteøkonomisk
Redegørelse 2021.
Side 3 af 3