SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 719: Spm. om at redegøre for de fem afgifter, som har det største procentvise og nominelle dødvægtstab (forskellen mellem umildbart provenu og provenu efter tilbageløb- og adfærd), til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

19. oktober 2021

J.nr. 2021 - 7558

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 719 af 21. september 2021 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 719: Spm. om at redegøre for de fem afgifter, som har det største procentvise og nominelle dødvægtstab (forskellen mellem umildbart provenu og provenu efter tilbageløb- og adfærd), til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de fem afgifter, som har det største procentvise og nominelle

dødvægtstab (forskellen mellem umildbart provenu og provenu efter tilbageløb- og ad-

færd)?

Svar

Det er i besvarelsen lagt til grund, at der spørges til den dynamiske provenuvirkning af en

afgift, dvs. den afledte virkning på de offentlige finanser af den ændring i forbrugs- og ar-

bejdsudbudsadfærden, som afgiften giver anledning til. Denne virkning måles ofte ved af-

gifternes

selvfinansieringsgrad,

der angiver den dynamiske provenuvirkning målt i procent af

provenuvirkningen efter automatisk tilbageløb.

Med henblik på at kunne sammenligne de afledte adfærdsvirkninger af forskellige afgifter

på et ensartet grundlag tages der i besvarelsen udgangspunkt i marginale stramninger på

100 mio. kr. i umiddelbar provenuvirkning af hver af de betragtede afgifter.

Besvarelsen tager udgangspunkt i de konkrete afgifter, der indgår i analysen i

kapitel 4 i

Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.

Det drejer sig om moms, punktafgifter på nydelsesmidler,

elafgiften samt en række afgifter på motorkøretøjer.

Med dette beregningsmæssige udgangspunkt er de fem afgifter (eller parametre i afgifts-

beregningen), der indebærer de relativt største dynamiske provenuvirkninger målt ved

selvfinansieringsgraden, henholdsvis: Tobaksafgiften, spiritusafgiften, registreringsafgif-

tens høje sats, registreringsafgiftens øvre skalaknæk samt registreringsafgiftens mellemste

sats,

jf. tabel 1.

Fx vil en 100 mio. kr. stramning af tobaksafgiften ikke give noget provenu

til staten efter tilbageløb og adfærd.

Tabel 1. Afgifter med de største selvfinansieringsgrader ved afgiftsstramninger svarende til et umid-

delbart merprovenu på 100 mio. kr.

Umiddelbart

merprovenu

Provenu

efter tilba-

geløb

Dynamisk

provenu-

virkning

-80

-65

-50

-30

Provenu efter

tilbageløb og

adfærd

Selvfinansie-

ringsgrad

pct.

101

(2021-niveau)

Afgift på tobak

Registreringsafgift, høj sats

Spiritusafgift

Registreringsafgift, øvre skalaknæk

Registreringsafgift, mellem sats

100

mio. kr.

Anm.: De umiddelbare provenuvirkninger for afgiften på tobak og spiritus er opgjort inkl. moms. Afgifterne på biler mv. til-

lægges ikke moms (der lægges dog moms oveni bilens nettopris, før registreringsafgiften beregnes. Alle provenuvirkninger

er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Provenuvirkningerne for afgifter, der pålægges motorkøretøjer mv., er skaleret fra bereg-

ninger af 500 mio. kr. stramninger. Der tages i provenuberegningen ikke højde for eksternaliteter, fx eksterne helbreds- og

miljøomkostninger.

Kilde: Skatteøkonomisk Redegørelse 2021

Det bemærkes, at selvfinansieringsgraderne for ændringer i de enkelte afgifter typisk vari-

erer forholdsvis meget med størrelsen af den konkrete afgiftsændring, herunder om der er

tale om en afgiftsstramning eller en afgiftslempelse,

jf. også appendiks 4F i Skatteøkonomisk

Redegørelse 2021.

Side 2 af 3

Det bemærkes afslutningsvis, at afgifter ikke alene udgør en væsentlig indtægtskilde for

det offentlige, men ofte opkræves med det formål at påvirke borgernes adfærd, herunder

fx begrænse forbruget af forurenende eller usunde varer.

Side 3 af 3