SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad det skønnet vil koste statskassen at indføre et fradrag for forældrebetaling/egenbetaling for udgifter til børns efterskoleophold, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

30. november 2020

J.nr. 2020 - 10006

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 71 af 5. november 2020 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).

Morten Bødskov

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad det skønnet vil koste statskassen at indføre et fradrag for forældrebetaling/egenbetaling for udgifter til børns efterskoleophold, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvad det skønnet vil koste statskassen at indføre et fradrag

for forældrebetaling/egenbetaling for udgifter til børns efterskoleophold?

Svar

Det lægges til grund for besvarelsen, at der ønskes et skøn over provenuvirkningen ved at

indføre et fradrag i den skattepligtige indkomst for forældres egenbetaling for udgifter til

efterskoleophold. I 2021 udgør skatteværdien af ligningsmæssige fradrag 25 pct. i en kom-

mune med en skatteprocent svarende til landsgennemsnittet (ekskl. kirkeskat).

Egenbetalingen til efterskoleophold udgjorde i 2019 ca. 1,8 mia. kr. På den baggrund

skønnes et fradrag for forældres egenbetaling til efterskoleophold at medføre et umiddel-

bart mindreprovenu på ca. 450 mio. kr. årligt. Mindreprovenuet efter tilbageløb skønnes

at være ca. 350 mio. kr. årligt.

Det bemærkes, at der gives statslig elevstøtte til efterskoleophold, som beregnes ud fra

husstandens sammensætning og forældrenes indkomst to år forud for opholdet. Herud-

over findes forskellige særlige støtteordninger, som kan tildeles efter ansøgning, herunder

individuel supplerende støtte, som er en pulje udbetalt af staten, som skolerne selv admi-

nistrerer, og kommunal støtte til elever med særlige behov.

Ovenstående skøn tager udgangspunkt i betaling til efterskoleophold efter elevstøtte, in-

dividuel supplerende støtte og kommunal støtte er modregnet. Der er ikke taget højde for

eventuelle legater eller andre støttemuligheder, som nedsætter egenbetalingen.

De adfærdsmæssige virkninger af fradraget er forbundet med væsentlig usikkerhed, bl.a.

som følge af, at et fradrag vil øge forældres tilskyndelse til at give deres børn et efterskole-

ophold. Det vil medføre øgede udgifter til elevstøtte og fradrag for egenbetaling. Såfremt

denne tilskyndelse gør, at flere unge i sidste ende tilbringer mindre tid på arbejdsmarke-

det, kan det medføre et fald i arbejdsudbuddet på sigt.

Hertil kommer, at den gældende indkomstaftrapning af elevstøtten i princippet kan på-

virke arbejdsudbuddet via substitutionseffekten. Fradrag for egenbetaling vil reducere

denne

–

i udgangspunktet

–

negative virkning. Derudover kan arbejdsudbuddet blive re-

duceret via indkomsteffekten som følge af, at familier med egenbetaling til børn på efter-

skole, alt andet lige, får øget deres disponible indkomst via det foreslåede skattefradrag.

Fradragets virkning på forældrenes arbejdsudbud vurderes dog at være begrænset, da fra-

draget kun kan opnås i en begrænset periode.

Et fradrag i forældrenes skattepligtige indkomst for egenbetaling til børns efterskoleop-

hold vil komplicere skattesystemet og formentlig kræve særlige regler for at sikre, at der

ikke gives fradrag for udgifter, modtageren ikke selv har afholdt.

Side 2 af 2