Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2463470_0001.png
14. oktober 2021
J.nr. 2021 - 2076
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 703 af 16. september 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
Morten Bødskov
/ Uffe Mikkelsen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om at bekræfte, at det faktum, at det i mellemtiden er aftalt at ændre beskatningsgrundlaget fra forskelsværdi til grundværdi, øger sandsynligheden for, at enkelte virksomheder vil opleve drastisk forandrede dækningsafgifter, og at det ikke er umuligt, at få uheldige virksomheder vil opleve, at deres betaling af dækningsafgift bliver 5- eller 10-doblet fra 2021 til 2022, til skatteministeren
2463470_0002.png
Spørgsmål
I den oprindelige boligaftale fra 2017 indgik ingen skatterabat for virksomhedernes beta-
ling af dækningsafgift ved overgangen til nye vurderinger. Dermed var der i princippet in-
gen grænse for, hvor meget den enkelte virksomhed kunne stige i dækningsafgift ved
overgangen til nye vurderinger, men dette var dog begrænset af, at beskatningsgrundlaget
for dækningsafgiften (forskelsværdi) forblev uændret (om end opdateret efter de nye vur-
deringer). Kan ministeren bekræfte, at det faktum, at det i mellemtiden er aftalt at ændre
beskatningsgrundlaget fra forskelsværdi til grundværdi, øger sandsynligheden for, at en-
kelte virksomheder vil opleve drastisk forandrede dækningsafgifter, og at det ikke er umu-
ligt, at få uheldige virksomheder vil opleve, at deres betaling af dækningsafgift bliver 5-
eller 10-doblet fra 2021 til 2022?
Svar
Det er frivilligt for kommunerne at opkræve dækningsafgift fra erhvervsejendomme, og
kun 37 kommuner opkræver den i 2021. Ca. 40 pct. af provenuet opkræves i Københavns
Kommune. Kommunerne har ikke adgang til at opkræve dækningsafgift fra erhvervsejen-
domme til beboelse (lejeboliger). I perioden 2014-2021 har 31 kommuner nedsat dæk-
ningsafgiften for erhvervsejendomme, og 9 kommuner har helt afskaffet den.
Med boligskatteforliget fra 2017 er der taget politisk stilling til provenuet fra dækningsaf-
giften fremadrettet. Der er endvidere taget stilling til, at dækningsafgiften ikke skal være
omfattet af en skatterabat. Dækningsafgiften slår dermed fuldt igennem, når de nye vur-
deringer udsendes.
Endelig blev det med boligskatteforliget i 2017 og kompensationsaftalen i 2020 aftalt, at
provenuet fra dækningsafgiften i 2022 skal svare til provenuet i 2014 justeret for ændrin-
ger i dækningsafgiftssatserne fra 2017 og frem. Dækningsafgiftssatsen fastsættes ved lov
for 2022, så det politisk aftalte provenu indfries. Frem til 2028 gælder det fortsat, at kom-
munerne kan sætte dækningsafgiften ned, men ikke op, samt at kommunerne ikke kan
indføre dækningsafgift.
Med ændringen af beskatningsgrundlaget fra forskelsværdi (forskellen mellem ejendoms-
værdien og grundværdien) til grundværdi vil der være tilfælde, hvor dækningsafgiftsbeta-
lingen vil kunne stige væsentligt. Det gælder i de tilfælde, hvor det nuværende beskat-
ningsgrundlag, dvs. forskelsværdien, er relativt lavt, og det nye beskatningsgrundlag
(grundværdien) er relativt højt.
Skatteministeriet kan på den baggrund ikke udelukke, at dækningsafgiften vil kunne ændre
sig betydeligt for nogle virksomheder. Skatteministeriet er ved at se på omfanget af bety-
delige stigninger i dækningsafgiftsbetalingen for virksomhederne samt mulige tiltag, der
kan begrænse omfanget. Dette vil blive præsenteret for forligskredsen, når det foreligger.
Side 2 af 2