Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2454292_0001.png
1. oktober 2021
J.nr. 2021 - 7223
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 692 af 15. september 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Morten Hedegaard Rasmussen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 692: Spm. om at redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved at fritage land- og skovbrug, herunder bortforpagtning af landbrugsjord, for lagerbeskatning, til skatteministeren
2454292_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved at fritage land- og
skovbrug, herunder bortforpagtning af landbrugsjord, for lagerbeskatning?
Svar
Som en del af finansieringen af
Aftale om ny ret til tidlig pension
fra oktober 2020 indgår, at
beskatningen af selskabers mv. ejendomsavancer ændres fra en realisationsbeskatning,
hvor beskatningen indtræder ved ejendommens salg, til en lagerbeskatning, hvor selska-
ber mv. beskattes løbende hvert år af ejendommens værdistigninger. Det svarer til den
måde, som pensionsselskaber beskattes i dag.
Det er Skatteministeriets umiddelbare vurdering, at det ikke vil være muligt indenfor ram-
merne af EU's regler om statsstøtte at skattefritage bestemte erhverv, herunder land- og
skovbrug, fra lagerbeskatningen.
Det bemærkes, at ved aftalens indgåelse blev det skønnet, at den nye lagerbeskatning vil
medføre et årligt merprovenu på 850 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (i 2020-niveau).
Skatteministeriet vurderer, at kun en meget beskeden andel af merprovenuet hidrører fra
land- og skovbrug. Det ses i lyset af, at det kun er jord og produktionsbygninger, der pri-
mært udlejes/bortforpagtes, der omfattes af den nye lagerbeskatning. Hvis jord og pro-
duktionsbygninger primært anvendes i selskabets mv. egen drift, eller hvis den samlede
ejendomsværdi på koncernniveau udgør mindre end 100 mio. kr., vil selskabet ikke være
omfattet af lagerbeskatningen. Derudover er de fleste skov- og landbrug organiseret som
personligt ejet virksomhed, der ikke omfattes af lagerbeskatningen.
Side 2 af 2