Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2453987_0001.png
30. september 2021
J.nr. 2021 - 6798
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 691 af 14. september 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Morten Dahlin (V).
Morten Bødskov
/ Jacob Vastrup
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 691: MFU spm. om, hvad provenueffekten ville være, hvis man undtog virksomheder med en omsætning på under 50.000 kr. om året fra chokoladeafgiften, til skatteministeren
2453987_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad provenueffekten ville være, hvis man undtog virksom-
heder med en omsætning på under 50.000 kr. om året fra chokoladeafgiften?
Svar
Afgiften på chokolade- og sukkervarer samt dækningsafgiften er alle en del af chokolade-
afgiftsloven.
Afgiften betales så tidligt i handelskæden som muligt og betales derfor som udgangspunkt
af henholdsvis importører og producenter. Importører af afgiftspligtige varer betaler af-
gift ved modtagelse af varerne her i landet, mens producenter af afgiftspligtige varer beta-
ler afgift ved producentens udlevering af varerne. I 2019 udgjorde indtægterne fra choko-
ladeafgiften ca. 2,4 mia. kr.
Det vurderes, at den umiddelbare provenuvirkning, hvis man undtager virksomheder med
en omsætning på under 50.000 kr. om året fra chokoladeafgiften, ikke er nævneværdig.
Det skyldes, at meget få virksomheder umiddelbart skønnes at blive omfattet af undtagel-
sen.
Indførelsen af den foreslåede grænse forudsætter lovgivning og vil forventeligt medføre
administrative konsekvenser for det offentlige, herunder til kontrol. Derudover kan en
grænse give et uhensigtsmæssigt incitament til at oprette virksomheder, som importerer
de afgiftspligtige varer, og hvor omsætningen holdes under 50.000 kr. for at være undta-
get for afgiftsbetaling.
Chokolade- og sukkervarer er grænsehandelsfølsomme varer, og der kan for disse varer
være incitament til omgåelse og afgiftsunddragelse i detailhandlen. Der er derfor ad flere
omgange foretaget lovændringer med henblik på at bremse udviklingen af ulovlige varer i
detailhandlen, herunder skærpede regnskabs- og fakturakrav og skærpede bøder. Indførel-
sen af en bagatelgrænse vil forventeligt have den modsatte effekt og vil kunne gøre det
lettere for virksomheder at omgå afgiften.
Side 2 af 2