Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2455101_0001.png
4. oktober 2021
J.nr. 2021 - 6764
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 689 af 14. september 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Morten Bødskov
/ Jacob Vastrup
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 689: Spm. om at kvantificere de negative eksternaliteter i forbindelse med forbrug af de forskellige typer tobaks- og nikotinprodukter, til skatteministeren
2455101_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kvantificere de negative eksternaliteter i forbindelse med forbrug af de for-
skellige typer tobaks- og nikotinprodukter (herunder cigaretter, cigarer, pibetobak, tygge-
tobak, nikotinposer, e-væsker) og vurdere, hvad det optimale afgiftsniveau burde være,
såfremt afgifterne alene skulle afspejle de negative eksternaliteter?
Svar
Afgifter på visse varer som fx tobak begrundes ofte ud fra et sundhedshensyn. Det er vel-
kendt og veldokumenteret, at rygning er meget skadeligt for helbredet, fordi det blandt
andet øger risikoen for at blive ramt af lungekræft og hjertekarsygdomme.
De samfundsøkonomiske omkostninger ved rygning er svære at kvantificere, men består
blandt andet af direkte omkostninger i form af sygdom ved passiv rygning og de offent-
ligt finansierede omkostninger i forbindelse med behandling af rygere og rygerelaterede
lidelser i sundhedssystemet. Hertil kommer de afledte effekter på skatter og overførsels-
indkomster som følge af øget sygdom, førtidspension mv. Det er også relevant at ind-
regne de eventuelt sparede omkostninger i form af mindre udgifter til folkepension, pleje-
hjemsudgifter og øvrigt offentligt forbrug i forbindelse med rygerens kortere levetid.
Selvom det kan virke besynderligt at indregne en sådan besparelse, er det ikke desto min-
dre en del af nettoomkostningerne for samfundet knyttet til rygning.
I Skatteøkonomisk Redegørelse 2019 er nettoomkostningen opgjort til 2,8 kr. pr. cigaret
eller gram røgtobak. Det vil sige, at for hver cigaret eller gram røgtobak, som forbruget
reduceres med, forudsættes samfundet at opnå en besparelse på 2,8 kr. Det er beregnet på
baggrund af de samlede nettoomkostninger ved rygning, som er opgjort af Statens Insti-
tut for Folkesundhed, sat i forhold til tobaksforbruget. Her kan bemærkes, at langt de fle-
ste omkostninger forbundet med rygning først indtræffer efter mange års forbrug, og de
nuværende sundhedsomkostninger vedrører i vidt omfang et cigaretforbrug, som fandt
sted for mange år siden. Der henvises til Skatteøkonomisk Redegørelse 2019 for en mere
detaljeret beskrivelse af de bagvedliggende beregninger af omkostningerne ved rygning.
En afgift på niveau med de opgjorte eksterne omkostninger på 2,8 kr. pr. cigaret svarer til
en afgift på 56 kr. (ekskl. moms) pr. pakke med 20 cigaretter. De eksterne omkostninger
ved rygning inkluderer ikke samfundsøkonomiske omkostninger knyttet til grænsehandels-
køb af tobak, eksempelvis fra tidsforbrug mv. i forbindelse med grænsehandlen, som også
indgår i en opgørelse af samfundsøkonomien ved en forhøjelse af afgiften. Korrigeres for
grænsehandlens betydning for de marginale samfundsøkonomiske virkninger indebærer det
et samfundsøkonomisk balanceret afgiftsniveau på ca. 27 kr. (ekskl. moms) pr. pakke, sva-
rende til ca. 34 kr. inkl. moms, jf. Skatteøkonomisk Redegørelse 2019. Der er usikkerhed
forbundet med opgørelsen af elementerne i beregningen, inklusive opgørelsen af eksterne
omkostninger.
Skatteministeriet har ikke kendskab til undersøgelser, der på tilsvarende måde kan kvanti-
ficere nettoomkostningerne for tyggetobak og nikotinprodukter som fx nikotinposer og
nikotinvæsker til e-cigaretter. Som følge heraf er der ikke grundlag for at beregne afgifts-
niveauer, som afspejler de negative eksternaliteter, for tyggetobak og nikotinprodukter.
Side 2 af 2