SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 678: MFU spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 401 (folketingsåret 2019-20) med de seneste tilgængelige tal, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

4. oktober 2021

J.nr. 2021 - 7188

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 678 af 8. september 2021 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Lars Boje Mathiesen (NB).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 678: MFU spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 401 (folketingsåret 2019-20) med de seneste tilgængelige tal, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del

–

spørgsmålet 401 (folketingsåret 2019-

20) med de seneste tilgængelige tal?

Svar

tabel 1

nedenfor er vist en opdatering af svaret på

SAU alm. del

–

spørgsmål 401

(folke-

tingsåret 2019-20). Af tabellen fremgår de skønnede provenumæssige konsekvenser, ef-

fekten på arbejdsudbud og BNP samt virkningen på indkomstfordelingen målt ved Gini-

koefficienten ved følgende ændringer i aktie- og kapitalindkomstskatten:



Model A: Den højeste skattesats for positiv aktieindkomst og kapitalindkomst redu-

ceres til 25 pct. (svarende til (4) i SAU alm. del

–

spørgsmål 99 (2019-2020)).

Model B: Den højeste skattesats for positiv aktieindkomst og kapitalindkomst redu-

ceres til 25 pct. og den højeste skattesats for negativ kapitalindkomst (rentefradraget)

nedsættes til 25 pct.

Det bemærkes, at beregningsgrundlaget er blevet opdateret siden svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 401 (2019-2020). Beregningerne vedrørende model B er desuden genbereg-

net i svaret på

SAU alm. del

–

spørgsmål 22

(folketingsåret 2020-2021), hvorved der for

denne del reelt er tale om en opdatering af disse beregninger.

Tabel 1. Provenuvirkninger samt effekter på BNP og Gini-koefficient ved reduktion af højeste aktie-

indkomst- og kapitalindkomstskat samt reducere rentefradraget til 25 pct., 2020-niveau

Provenuvirk-

ning efter tilba-

geløb og ad-

færd

Umiddelbar

provenuvirk-

ning

Provenuvirk-

ning efter til-

bageløb

Mia. kr.

Arbejds-

udbud

BNP-

effekt

Ændring i

Gini-koef-

ficient

Pct.-point

Antal pers. Mia. kr.

2025

Model A

Model B

2030

Model A

Model B

-9,5

-4,7

-7,3

-3,6

-5,5

3.100

3,7

0,51

0,52

-8,6

-4,7

-6,6

-3,6

-5,0

2.850

3,3

0,47

Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. for ændringer i de højeste skattesatser på ak-

tieindkomst og det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst, hvoraf arbejdsudbudsvirkningen beregningsteknisk er

forudsat at udgøre 15 pct.-point. For negativ nettokapitalindkomst er der ikke taget konkret stilling til størrelsen af de afledte

adfærdsvirkninger, jf. uddybning i teksten. Arbejdsudbudsvirkninger er afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner. De skøn-

nede arbejdsudbudsvirkninger er forbundet med væsentlig usikkerhed, og usikkerheden bliver større, jo større ændringer,

der skønnes over. Der er ikke taget højde for, at nedsættelsen af aktieindkomstskatten øger hovedaktionærernes tilskyn-

delse til at udbetale overskud som aktieudbytte i stedet for lønindkomst. De provenumæssige konsekvenser i 2030 er be-

regnet som i 2025, men ved beregningsteknisk at indlægge den forventede renteudvikling og nominel fastholdelse af loftet

for rentekompensationsbeløbet.

1) Den skønnede virkninger på BNP afspejler alene den isolerede virkning på BNP af de skønnede, afledte virkninger i ar-

bejdsudbuddet.

Kilde: Egne beregninger baseret på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen. 2018-data fremskrevet til 2021 med forudsæt-

ninger i Økonomisk redegørelse, december 2020

Side 2 af 3

Model A, hvor alene skatten på positiv aktie- og kapitalindkomst nedsættes, skønnes

(med det aktuelle beregningsgrundlag) at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca.

8,6 mia. kr. og et mindreprovenu på ca. 5,0 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2025,

jf.

tabel 1.

Model B, hvor skatteværdien af rentefradraget samtidig reduceres, skønnes at indebære et

umiddelbart mindreprovenu på 4,7 mia. kr. og et mindreprovenu efter tilbageløb på ca.

3,6 mia. kr. i 2025. Det bemærkes, at der for så vidt angår model B alene er skønnet over

den umiddelbare provenuvirkning og provenuvirkningen efter tilbageløb, men ikke er op-

gjort en provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd. Det afspejler, at de økonomiske mi-

nisterier ikke aktuelt skønner konkret over de afledte adfærdsvirkninger, herunder den

potentielle ændring i arbejdsudbuddet, som følge af en ændring i rentefradraget, jf. også

besvarelsen af

SAU alm. del

–

spørgsmål 22

(folketingsåret 2020-2021).

Det forventes, at renteniveauet vil stige frem mod 2030. Model A vil derfor indebære et

større umiddelbart mindreprovenu i 2030 end i 2025,

jf. nederste del af tabel 1.

Model B,

hvor også skatteværdien af rentefradraget reduceres, vil derimod indebære omtrent

samme mindreprovenu i 2030 som i 2025.

Det skal understreges, at der er meget stor usikkerhed om størrelsesordenen af de afledte

adfærdsvirkninger, herunder de forudsatte effekter på arbejdsudbuddet, opsparingsniveau

og porteføljeomlægning og de heraf afledte virkninger på BNP.

Det lægges til grund, at en reduktion af de højeste skattesatser for positiv aktie- og kapi-

talindkomst isoleret set vil indebære en forøgelse af arbejdsudbuddet på længere sigt

(fordi gevinsten ved at arbejde med henblik på fremtidigt forbrug stiger) og derudover

også påvirker husholdningernes opsparing og porteføljesammensætning. En nedsættelse

af skatten på aktie- og kapitalindkomst kan bl.a. forventes isoleret set at mindske tilskyn-

delsen til at spare op i bolig og pension. Derudover vil en reduktion af skatten på aktie-

indkomst øge hovedaktionærernes tilskyndelse til at udbetale en større del af deres ar-

bejdsindkomst som udbytte. Der er i de viste skøn generelt set bort fra afledte virkninger

på hovedaktionærernes indkomsttransformation.

Begge modeller skønnes at øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med

0,47 pct.-point i 2025, stigende til hhv. 0,51 og 0,52 pct.-point i 2030. Det bemærkes, at

model B øger indkomstforskellene marginalt mere end model A, hvilket afspejler, at en

reduktion af rentefradraget (op til 50.000 kr.) isoleret set trækker i retning af en forøgelse

af indkomstforskellene.

Side 3 af 3