Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2441528_0001.png
6. september 2021
J.nr. 2021 - 6265
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 653 af 26. august 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 653: Spm. om ministeren vil ændre praksis, så de mindste virksomheder får samme mulighed for momslån for 1. kvartal 2021, som større virksomheder har, til skatteministeren
2441528_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren ændre praksis, så de mindste virksomheder får samme mulighed for
momslån for 1. kvartal 2021, som større virksomheder har?
Svar
Siden corona-krisens start er der gennemført en række initiativer med henblik på at hjælpe
økonomien igennem krisen og understøtte virksomhederne. På skatteområdet er der eks-
traordinært stillet markant likviditet til rådighed for virksomhederne. Dette er sket i form
af udskydelse af betalingsfrister for bl.a. A-skat, AM-bidrag og moms samt lån baseret på
betalinger af A-skat, AM-bidrag og moms mv.
Idet jeg skal henvise til min besvarelse af SAU alm. del - spm. 638 (2020-21), kan jeg op-
lyse, at etablering af nye momslåneordninger kræver lovgivning for at kunne blive gen-
nemført, og jeg kan som skatteminister derfor ikke selv ved en ændret praksis indføre nye
låneordninger. I forbindelse med virksomhedernes tilbagevenden til normale forhold er
mit fokus umiddelbart på virksomhedernes tilbagebetaling af de skattelån, der allerede er
givet, og ikke på yderligere betalingsfristudskydelser eller flere nye låneordninger.
Dertil kommer, at det rent praktisk ikke vil være muligt at indføre en låneordning for små
virksomheders moms for 1. halvår 2021 til den 1. september 2021, hvor momsen skal af-
regnes. Det skyldes bl.a., at tiltaget som nævnt vil kræve lovgivning, og at det skal imple-
menteres i Skatteforvaltningen.
Regeringen ønsker at hjælpe virksomhederne så godt som muligt igennem corona-krisen
og vurderer derfor løbende, om der er behov for yderligere tiltag.
Side 2 af 2