SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 651: Spm. om at specificere arten af de reguleringer, der er foretaget i første halvår af 2021 i forlængelse af orienteringen om kontrolindsatsen mod hvidvask, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

13. september 2021

J.nr. 2021 - 6501

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 651 af 25. august 2021 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Anne Honoré (RV).

Morten Bødskov

/ Christian Vig Houe

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 651: Spm. om at specificere arten af de reguleringer, der er foretaget i første halvår af 2021 i forlængelse af orienteringen om kontrolindsatsen mod hvidvask, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af orienteringen om kontrolindsatsen mod hvidvask, jf. SAU

alm. del

–

bilag 300, specificere arten af de reguleringer, der er foretaget i første halvår af

2021 og samtidig oplyse, hvor stor en andel af de skatteopkrævninger for i alt 1,5 mia. kr.,

som blev resultatet af kontrolindsatsen for perioden 2018-2020, der rent faktisk er betalt?

Endelig bedes ministeren oplyse, hvorvidt der er nogle fælles karakteristika mellem de

personer, som der er foretaget reguleringer for, og i givet fald hvilke.

Svar

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:

”Det bemærkes indledningsvis, at hvis der fx laves en regulering på 1.000 kr. og trækpro-

centen er 40 pct., så er reguleringen 1.000 kr. og nettoprovenuet er 400 kr., det vil sige, at

skatteyder skylder staten 400 kr. Skattestyrelsen opgør almindeligvis nettoprovenuet i sine

kontrolprojekter, og de 1,5 mia., der henvises til, er opgjort som nettoprovenu. Det vurde-

res derfor mest hensigtsmæssigt, at der i besvarelsen tages udgangspunkt i nettoprovenu.

Nettoprovenu i 1. halvår 2021 fordelt på skattearter

I tabel 1 fremgår nettoprovenuet som resultat af sager startet på baggrund af hvidvaskef-

terretninger samt sager, hvor der efter sagens opstart er tilgået hvidvaskefterretninger i pe-

rioden 1. januar 2021 til 30. juni 2021 fordelt på skattearter.

Tabel 1. Nettoprovenu fra hvidvask fordelt på skattearter (Jan-jun 2021)

Skatteart

Moms

Personskat

A-skat

Selskabsskat

AM-bidrag

Total

Beløb (mio. kr.)

164

108

320

Andel (pct.)

51,3

33,7

9,8

3,3

1,9

100

Kilde: Skattestyrelsen 1) Nettoprovenu opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bag-

udrettet, hvorfor tallene løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 29. august

2021. Som udgangspunkt er nettoprovenuet fra 2015 statisk. 3,3 pct. af provenuet udgøres af selskabsskat. Det bemær-

kes, at opgørelser af nettoprovenuet for selskabsskat er forbundet med usikkerhed som følge af udfordringer med opgørel-

sen af det samlede provenu for selskaber, der reguleres mere end en gang i et indkomstår. Udfordringerne har alene be-

tydning for afrapporteringen og har ikke betydning for korrekt skatteberegning for de pågældende selskaber. Der arbejdes

på en mere korrekt rapportering. 2) Differencen skyldes afrundinger.

Skatteopkrævninger

Det er ikke, uden en større og ressourcekrævende manuel gennemgang, muligt at opgøre,

hvor stor en andel af nettoprovenuet for kontrolindsatsen af hvidvask, som er blevet be-

talt.

Når Skattestyrelsen har opgjort et skattekrav, sker der en opkrævning af beløbet. De gene-

relle betalingsprocenter for almindelige skatte- og afgiftskrav er på 99 pct. For kontrolkrav

er det Skattestyrelsens erfaring, at betalingsprocenter generelt er på ca. 90 pct.

Side 2 af 3

Ubetalte krav

–

efter Skattestyrelsens rykkerprocedure

–

sendes til Gældsstyrelsen, der har

sanktionsmuligheder, som på sigt øger betalingsprocenten.

Karakteristika for hvidvaskkontroller

Der er ikke konstateret nogen særlige karakteristika for de modtagne hvidvaskefterretnin-

ger, da mistanke om hvidvask spænder meget bredt. Hvidvaskefterretninger er baseret på

underretninger fra underretningspligtige, som i de fleste tilfælde er den finansielle sektor,

der som led i erhvervets karakter ser mange pengeoverførsler, og i nogle tilfælde ikke kan

afkræfte en mistanke om hvidvask. Det kan være over beløbsstørrelser, hyppighed af

transaktioner, modtagerlande osv., der ikke stemmer overens med det billede, der i øvrigt

er af den enkelte kunde. I sådanne tilfælde er de underretningspligtige iht. hvidvaskloven

forpligtet til at underrette Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økono-

misk og International Kriminalitet (SØIK). Skattestyrelsen modtager hvidvaskefterretnin-

gerne fra Hvidvasksekretariatet i SØIK, når der er oplysninger om mistanke om unddra-

gelse af skatter og afgifter, som ikke ved første vurdering kræver en politimæssig efter-

forskning. Efterretningerne vil således eksempelvis indeholde oplysninger om nogle pen-

getransaktioner, som danner grundlag for en vurdering i Skattestyrelsen af, om der evt.

skal iværksættes en skatte-

eller momskontrol.”

Side 3 af 3