Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2443670_0001.png
10. september 2021
J.nr. 2021 - 6226
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 650 af 25. august 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 650: Spm. om, hvordan børn af udenlandsdanskere, som f.eks. er bosat i Frankrig, beskattes, hvis børnene har indkomst fra feriejob under deres sommerferie i Danmark, til skatteministeren
2443670_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan børn af udenlandsdanskere, som f.eks. er bosat i
Frankrig, beskattes, hvis børnene har indkomst fra feriejob under deres sommerferie i
Danmark, herunder om de har adgang til et frikort?
Svar
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet nedenstående bidrag fra Skattestyrelsen, som
jeg kan henholde mig til:
”Såfremt børn af danskere, som er bosat i udlandet,
ønsker at bestride et feriejob i Dan-
mark, vil de blive behandlet efter de regler, som gælder for alle andre borgere, der kom-
mer til Danmark for at arbejde. Den unge bliver således skattepligtig her i landet af løn-
indkomst ved feriejob i Danmark.
Da den unge skal betale skat i Danmark af sin lønindkomst, skal vedkommende have et
skattekort. Skattestyrelsen udsteder et skattekort efter anmodning fra den unge. Såfremt
den unge ikke i forvejen har et dansk CPR-nummer, kan Skattestyrelsen tildele et skatte-
personnummer til brug for udstedelse af skattekortet.
Skattestyrelsen vil på baggrund af de konkrete oplysninger, som den unge oplyser i for-
bindelse med anmodning om skattekort, vurdere, om der kan udstedes et frikort eller et
skattekort med trækprocent. I den forbindelse tages der også stilling til, hvorvidt vedkom-
mende er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark. Vurderingen af, om der kan ud-
stedes et frikort, bygger på en konkret individuel vurdering af den unges forhold. I denne
vurdering indgår bl.a. tidsperioden, som den unge skal opholde sig og arbejde i Danmark,
bopælsforhold og lønnens størrelse m.m. Det er derfor ikke muligt at fastslå generelt, om
børn af danskere bosat i udlandet, som har feriejob i Danmark, vil få adgang til et fri-
kort.”
Side 2 af 2