SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 649: MFU spm. om, hvordan vurderingen af provenu, arbejdsudbud, fordeling og symmetri vil blive påvirket, hvis Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark gennemføres, bortset fra forsalget om ændring af boligbeskatningen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

22. september 2021

J.nr. 2021 - 6374

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 647 af 25. august 2021 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 649: MFU spm. om, hvordan vurderingen af provenu, arbejdsudbud, fordeling og symmetri vil blive påvirket, hvis Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark gennemføres, bortset fra forsalget om ændring af boligbeskatningen, til skatteministeren

Spørgsmål

I ”Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark” offentliggjort den 6.

juli 2021 har Kraka ikke medregnet dynamiske effekter af forslaget. Ministeren bedes vur-

dere, hvordan dynamiske effekter vil påvirke provenuet og fordelingen? Endvidere bedes

ministeren redegøre for, hvorledes arbejdsudbuddet vil blive ændret, hvis de dynamiske

effekter medregnes, og det overskydende provenu anvendes til at forøge jobfradraget.

Svar

Krakas forslag til omlægning af beskatningen af kapitalafkast vil have en række betydelige

og til dels modsatrettede afledte adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet, opsparingsni-

veauet og porteføljesammensætningen mv.

Den foreslåede omlægning vil isoleret set medføre en reduktion af satserne for beskatnin-

gen af aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst og en reduktion af skatteværdien af

negativ nettokapitalindkomst og for negative nettoafkast fra øvrige formueaktiver. Be-

skatningen af boligafkast og pensionsafkastsskatten reduceres for personer med boligaf-

kast hhv. pensionsafkast under den nye samlede progressionsgrænse på 120.000 kr., men

forøges betragteligt for personer med afkast over progressionsgrænsen. Såfremt beskat-

ningsgrundlagene lægges sammen som foreslået, vil en del personer således blive beskat-

tet med den høje sats af indkomst, der før blev beskattet med en lavere sats.

En person, der fx har aktieindkomst og egen bolig, der efter gældende regler beskattes

med den lave sats for aktieindkomstskatten hhv. den lave sats for ejendomsværdiskatten,

kan efter forslaget til omlægning af beskatningsgrundlagene blive beskattet af den høje

sats. Omlægningen af beskatningen af kapitalafkast vil således reducere beskatningen af

kapitalafkast for nogle, mens beskatningen af kapitalafkast forøges for andre.

Det er derfor vanskeligt at skønne over de samlede afledte adfærdsvirkninger, herunder

nettoeffekten på arbejdsudbuddet, af Krakas forslag til ændringer i beskatningen af kapi-

talafkast.

Der er ligeledes ikke foretaget et skøn over de samlede fordelingsvirkninger af forslaget,

hvilket i givet fald ville indebære komplicerede beregninger og ikke mindst forudsætte en

række konkrete antagelser om de dele af forslaget, som ikke er konkretiseret.

Kraka skriver, at den foreslåede omlægning af beskatningen er indrettet, så der tilstræbes

mindst mulig påvirkning af indkomstforskellene. Krakas egen vurdering er imidlertid, at

omlægningen medfører en vis omfordeling, så kapitalafkastbeskatningen øges i den øver-

ste del af indkomstfordelingen og samlet reduceres i den nederste del af indkomstforde-

lingen. Hvis det lægges til grund, at den af Kraka skønnede fordelingsprofil er retvisende,

kan Krakas model med betydelig usikkerhed antages at indebære en lille reduktion af ar-

bejdsudbuddet. Det skal dog understreges, at der som nævnt ikke er foretaget en detalje-

ret vurdering af fordelingsvirkningerne, herunder sammensætningen heraf på ændret bo-

ligbeskatning og andre elementer i skattegrundlaget, som vil have betydning for arbejds-

udbudsvirkningerne.

Side 2 af 4

Mere om adfærdsvirkninger af Krakas model

Husholdningernes placerer grundlæggende opsparing i to opsparingsformer: Positiv for-

mue (aktier, obligationer mv., bolig og pension) og negativ formue (gæld). Beskatningen

af positiv nettokapitalindkomst, aktieindkomst, afkast af pensionsopsparing og boligaf-

kast er dermed en skat på afkastet af husholdningernes positive formue, hvilket grundlæg-

gende kan betragtes som en afgift på fremtidigt forbrug. Det påvirker det økonomiske in-

citament til at spare op, fordi værdien af fremtidigt forbrug reduceres i forhold til værdien

af nutidigt forbrug. Når beskatningen reducerer afkastet af opsparing, så mindsker det

også gevinsten ved at arbejde, når sigtet er at kunne have et større forbrug i fremtiden (fx

som pensionist).

Beskatningen af kapitalafkast indebærer modsatrettede substitutions- og indkomsteffekter

for både opsparings- og arbejdsudbudsbeslutningen. Den samlede virkning på henholds-

vis opsparing og arbejdsudbud af at en hypotetisk forøgelse af beskatningen vurderes

imidlertid over en bred kam samlet set at bidrage til at reducere såvel opsparingen som

arbejdsudbuddet.

Beskatningen af kapitalafkast i det gældende skattesystem såvel som i Krakas model om-

fatter også, at der er skattefradrag for (netto-)renteudgifter vedrørende husholdningernes

gæld

–

ofte omtalt som rentefradraget. Skattefradraget for renteudgifter indebærer isoleret

set et økonomisk incitament til at optage gæld og påvirker også arbejdsudbuddet. De øko-

nomiske ministeriet skønner dog aktuelt ikke over de afledte adfærdsvirkninger, herunder

den potentielle ændring i arbejdsudbuddet, som følge af en ændring i rentefradraget.

Hvorvidt den enkelte skatteyder oplever, at beskatningen af kapitalafkast og skattefradra-

get for renteudgifter reduceres eller forøges

–

og dermed vil reducere eller øge opsparin-

gen og arbejdsudbuddet som følge af Krakas model

–

afhænger af den konkrete, individu-

elle formuesammensætning.

Øvrige adfærdsvirkninger Krakas model

Krakas forslag til omlægning af beskatningen af kapitalafkast medfører en væsentlig asym-

metri i beskatningen af positive hhv. negative kapitalafkast. Personer med positive afkast

over progressionsgrænsen beskattes således hårdere end personer med negative afkast

uanset størrelse. Husholdningernes tilskyndelse til at placere opsparing i opsparingsfor-

mer med stor risiko reduceres dermed

–

selvom det potentielle afkast er højt

–

hvilket in-

debærer et samfundsøkonomisk tab.

Det bemærkes desuden, at ikke alle omtalte formuetyper er perfekte substitutter. Der er

således andre forhold end efter skat-afkastet, der påvirker, hvor husholdningerne placerer

deres opsparing. De potentielle virkninger på porteføljesammensætning skal således ses i

lyset af dette.

Side 3 af 4

Krakas model indebærer desuden en væsentlig omlægning af beskatningen af pensionsaf-

kast, som isoleret set bidrager til større usikkerhed om den enkelte skatteyders pensions-

beskatning og -opsparing.

Side 4 af 4