Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2448641_0001.png
22. september 2021
J.nr. 2021 - 6375
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 649 af 8. september 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 649: MFU spm. om, hvordan vurderingen af provenu, arbejdsudbud, fordeling og symmetri vil blive påvirket, hvis Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark gennemføres, bortset fra forsalget om ændring af boligbeskatningen, til skatteministeren
2448641_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan vurderingen af provenu, arbejdsudbud, fordeling og
symmetri (herunder dynamiske effekter) vil blive påvirket, hvis Krakas forslag til en re-
form af kapitalbeskatningen i Danmark gennemføres, bortset fra forsalget om ændring af
boligbeskatningen?
Svar
Det er overordnet set vanskeligt at skønne over de samlede afledte adfærdsvirkninger,
herunder nettoeffekten på arbejdsudbuddet, samt fordelingsvirkningerne af Krakas for-
slag til ændringer i beskatningen af kapitalafkast,
jf. besvarelsen af SAU alm. del
spm. 647.
Dette gælder også, hvis der ses bort fra Krakas forslag om at ændre boligbeskatningen.
Hvis der ses bort fra Krakas forslag til ændring af beskatningen af boligafkast, vil væsent-
ligt færre blive beskattet med den progressive sats på 35 pct. Således vil det samlede kapi-
talafkast for mange skatteydere være mindre, når der ses bort fra boligafkastet, og flere
skatteydere vil således blive beskattet med den foreslåede lave sats på 10 pct. af afkastet
fra formueaktiver udover bolig.
Hvis der i indkomstgrundlaget for progressionsgrænsen i Krakas model ses bort fra bolig-
afkastet, svarer dette implicit til en højere progressionsgrænse i beskatningen af kapital-
og aktieindkomst. Det vil isoleret set trække i retning af en forøgelse af indkomstforskel-
lene set i forhold til Krakas oprindelige model, fordi personer med en kapital- og eller ak-
tieindkomst over progressionsgrænsen hovedsagelig tilhører de højeste indkomstdeciler.
Side 2 af 2