SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 645: MFU spm. om ministeren deler vurdering i Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark at forslaget hviler på sunde beskatningsprincipper, der for den enkelte person fjerner forvridningen på tværs af aktiver, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

22. september 2021

J.nr. 2021 - 6372

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 645 af 25. august 2021 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 645: MFU spm. om ministeren deler vurdering i Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark at forslaget hviler på sunde beskatningsprincipper, der for den enkelte person fjerner forvridningen på tværs af aktiver, til skatteministeren

Spørgsmål

I ”Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark” offentliggjort den 6.

juli 2021 angives det, at forslaget hviler på sunde beskatningsprincipper, der for den en-

kelte person fjerner forvridningen på tværs af aktiver. Deler ministeren denne vurdering?

Svar

Det lægges til grund, at der med spørgsmålets ordlyd ønskes en vurdering af, om det er

samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, at forskellige typer af kapitalafkast beskattes med

(for den enkelte skatteyder) ensartede satser.

En sådan udformning af beskatningen er forbundet med visse fordele. Forskelle i beskat-

ningen af afkastet fra forskellige aktiver kan påvirke husholdningernes porteføljesammen-

sætning, så de opsparede midler placeres der, hvor afkastet

efter skat

er størst. Det kan in-

debære et samfundsøkonomisk tab, fordi det for samfundet er mere rentabelt, at opspa-

ring placeres der, hvor afkastet

før skat

er størst. Det er således et grundlæggende skatte-

økonomisk princip, at ensartede indkomster (fx kapitalindkomst og aktieindkomst) som

udgangspunkt bør beskattes ens for ikke at forvride sammensætningen af formuen.

Der er imidlertid en række andre forhold, som også har betydning for, hvordan beskat-

ningen af kapitalafkast bør indrettes.

Det gælder fx balancen mellem beskatning af kapitalafkast og lønindkomst. Det skyldes

det såkaldte

hovedaktionærproblem,

som indebærer, at aktive hovedaktionærer i stort omfang

selv kan bestemme, om overskud fra selskabet skal udbetales som lønindkomst eller som

aktieudbytte. Der er dermed mulighed for at foretage såkaldt indkomsttransformation

med henblik på at minimere skattebetalingen, hvis der er betydelig forskel mellem skatte-

satsen for lønindkomst på den ene side og kombinationen af selskabsskat og aktieind-

komstskat på den anden side

. Beskatningen af aktieindkomst indebærer derfor en afvej-

ning mellem på den ene side hensynet til at undgå indkomsttransformation og på den an-

den side ensartethed i beskatningen af forskellige typer kapitalafkast.

Skattesystemet omfatter endvidere en række såkaldte

værnsregler

–

herunder fx kildeartsbe-

grænsningen for noterede aktier

–

som indebærer en asymmetrisk beskatning, men som

har til formål at begrænse skatteminimering eller legal skatteundgåelse.

Det bemærkes i øvrigt, at Krakas konkrete forslag til en omlægning af beskatningen af ka-

pitalafkast vurderes

ikke

at indebære ensartet beskatning af alle typer kapitalafkast for den

enkelte skatteyder.

Selskabsoverskud, der udbetales som aktieudbytte, beskattes som udgangspunkt både med selskabsskat på 22 pct. og med

aktieindkomstskat, hvor den højeste skattesats aktuelt udgør 42 pct. for aktieindkomst over 56.500 kr. (2021-niveau). Det

indebærer en sammensat marginalskat på 54,8 pct. (22+

1-0,22

⋅42

. Det svarer næsten til den højeste marginalskat

(ekskl. kirkeskat) for personlig indkomst på knap 56 pct. i en gennemsnitskommune.

Side 2 af 3

For det

første

indebærer forslaget umiddelbart en asymmetrisk beskatning af negative og

positive kapitalafkast. Virkningerne heraf vil dog afhænge af den i forslaget nævnte mulig-

hed for i et vist, ikke nærmere beskrevet omfang at fremføre negativt skattegrundlag til

senere skatteår.

For det

andet

beskattes afkastet af pensionsopsparing ikke blot af pensionsafkastskat (der i

forslaget tænkes omlagt til en individuel skat), men også på udbetalingstidspunktet gen-

nem modregning i offentlige pensionsydelser mv. Dermed kan den samlede, effektive be-

skatning af pensionsafkastet for visse grupper være højere end beskatningen af øvrige ka-

pitalafkast, hvilket ikke umiddelbart ændres med forslaget.

For det

tredje

indebærer forslaget, at den nuværende ejendomsværdiskat omlægges til et

imputeret boligafkast, som lægges sammen med og beskattes parallelt med de øvrige kapi-

talafkast

–

hvilket svarer til en tilbagevenden til en variant af den tidligere lejeværdibeskat-

ning. Med Krakas forslag antages boligafkastet at udgøre 2,8 pct. af ejendomsværdien.

Det kan imidlertid diskuteres, om denne afkastprocent er et retvisende udtryk for den

økonomiske lejeværdi. Med Skatteministeriets metoder forudsættes sædvanligvis et bolig-

afkast på 4 pct., dvs. en noget højere afkastprocent end forudsat af Kraka.

Side 3 af 3