Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2443667_0001.png
10. september 2021
J.nr. 2021 - 6261
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 643 af 23. august 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Morten Bødskov
/ Rikke Kure Wendel
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 643: MFU spm. om at redegøre for den seneste aktuelle status for beskatning (grundskyld m.v.) af jord, til skatteministeren
2443667_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for den seneste aktuelle status for beskatning (grundskyld m.v.)
af jord, hvorpå der placeres solceller, herunder seneste svar/redegørelse fra EU i relation
til statsstøttereglerne m.v. om fastholdelse af, at den pågældende landbrugsjord forsat
kan beskattes som landbrugsjord også i den periode, hvor der er placeret solceller på
arealet? Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvilke overvejelser regeringen gør
sig i anledning af ny aktuel status på området i forhold til at udbrede solcellearealet i
Danmark, og om der er andre forhold der ifølge regeringen skal tages højde for i relation
til arbejdet med at udbrede solceller på landbrugsjord og evt. lavbundsarealer i Danmark.
Svar
Jeg antager, at der spørges til mulighederne for udvidelse af definitionen af produktions-
jord med landbrugsmæssige formål til også at omfatte jord med VE-anlæg.
Arealer i landzone, som tilhører landbrugsejendomme eller skovejendomme, beskattes
som produktionsjord, hvis arealerne anvendes til landbrugsmæssige formål eller er under-
givet fredskovspligt og ikke kan anvendes til andre formål. Produktionsjord vurderes til
en værdi, der ligger under handelsprisen. Dermed beskattes landbrug og skovbrug af en
lavere værdi end andre typer ejendomme. Endvidere beskattes produktionsjorden med en
særligt lav grundskyldssats. Den lempeligere beskatning af produktionsjord har til formål
at tage hensyn til, at jorden er en central produktionsfaktor for landbrugs- og skovdriften.
Skatteministeriet har i SAU alm. del
svar på spm. 357 (Folketingsåret 2020/21) rede-
gjort for, at det vil kunne indebære statsstøtte at udvide produktionsjordsbegrebet, hvilket
vil være en forudsætning for, at arealer med VE-anlæg med sol- og vindkraft beskattes ef-
ter den nedsatte grundskyldspromille. Det skyldes, at en sådan udvidelse vil udgøre en se-
lektiv fordel for de virksomheder, der gives mulighed for at opnå en særligt lempelig be-
skatning ved opsætning af VE-anlæg på deres jord set i forhold til andre virksomheder,
der opsætter VE-anlæg på andre typer erhvervsdomme.
Som det ligeledes fremgår af svaret, er det på baggrund af EU-Kommissionens retnings-
linjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi endvidere umiddelbart vurderingen, at
det ikke vil være muligt at opnå statsstøttegodkendelse af en udvidelse af definitionen af
produktionsjord med landbrugsmæssige formål til også at omfatte jord med VE-anlæg. I
øvrigt bemærkes, at anvendelse af jord til VE-formål allerede indirekte er støttet via eksi-
sterende tilskuds- og støtteordninger til VE-formål.
Når der i spørgsmålet henvises til seneste svar/redegørelse fra EU, formodes det at være
en henvisning til EU-Kommissær (Energi) Kadri Simsons svar af 16. august 2021 på en
forespørgsel fra MEP Pernille Weiss (Answer
for question E-003139/21 (europa.eu)).
Kommissærens besvarelse er imidlertid ikke udtryk for en konkret stillingtagen til spørgs-
målet, men en kort gennemgang af de generelle principper, som er afgørende for stats-
støttevurderingen. Det er derfor fortsat Skatteministeriets umiddelbare vurdering, at det
ikke vil være muligt at opnå statsstøttegodkendelse af udvidelse af definitionen af produk-
tionsjord med landbrugsmæssige formål til også at omfatte jord med VE-anlæg.
Side 2 af 2