Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2286781_0001.png
Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 332
Offentligt
23. marts 2020
J.nr. 2020 - 2836
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 332 af 10. marts 2020 (alm. del).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/10-20 fra Landsforeningen Multipel System Atrofi om der kan laves en lignende løsning ift. ligningslovens § 8 A, som der er ift. fritagelse for boafgift, til skatteministeren
2286781_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 10. marts 2020 fra Danske Patienter og
Sjældne Diagnoser om foretræde om små foreningers mulighed for at tilbyde bidragydere
fradragsret for bidrag, jf. SAU alm. del
bilag 184.
Svar
Danske Patienter og Sjældne Diagnoser har henvendt sig til Skatteudvalget, fordi de øn-
sker, at små foreninger for mennesker, der lever med sjældne sygdomme og handicap,
kan blive godkendt som almenvelgørende eller almennyttige foreninger efter ligningslo-
vens § 8 A. Godkendelsen er en betingelse for, at personer, der giver gaver til forenin-
gerne kan opnå fradragsret for gaven.
Kommentar
Skattestyrelsen fastsætter efter ligningslovens § 8 A, stk. 3, de nærmere regler om godken-
delse af foreninger m.v. med almenvelgørende eller almennyttige formål. Efter gældende
regler stilles krav til bl.a. antallet af kontingentbetalende medlemmer (minimum 300), an-
tal årlige gavegivere (minimum 100), gavens størrelse (minimum 200 kr.) og størrelsen af
den årlige bruttoindtægt eller egenkapital (150.000 kr.).
Kravene skal ses i sammenhæng med, at det siden indførelsen af reglerne i ligningslovens
§ 8 A i 1959 har været en klar forudsætning, at foreningens virke skal komme en bredere
kreds til gode. Det skal ses på baggrund af, at der er tale om et generelt regelsæt, der skal
dække mange forskellige almennyttige og almenvelgørende aktiviteter, og at staten gen-
nem reglerne om fradrag indirekte yder et tilskud til de godkendte foreninger.
Kravene gælder derfor ikke kun i forhold til de små foreninger, der er samlet under
Sjældne Diagnoser, men også i forhold til andre små foreninger med ellers støtteværdige
formål, fx forskning eller miljøbeskyttelse.
Hvis ikke der stilles visse betingelser til antal medlemmer, bidragsydere og størrelsen af
bidragene, er der en risiko for, at staten i ikke ubetydeligt omfang kommer til at støtte
formål, som det ikke var tiltænkt. Det er også baggrunden for, at det i 2014 - af hensyn til
sammenhængen til de særlige regler om momskompensation - var nødvendigt at skærpe
disse betingelser.
Skærpelsen af betingelserne for godkendelse i 2014 betød bl.a., at mindre foreninger m.v.
og religiøse samfund var nødt til at slå sig sammen, og selv om det kan give visse udfor-
dringer, håber jeg alligevel, at det også kan være en brugbar løsning for mange af de små
foreninger, der er samlet i Sjældne Diagnoser.
Side 2 af 2