Folketingets Skatteudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. september 2021
Besvarelse af spørgsmål 636 alm. del stillet af udvalget den 20. august
2021 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvor mange agenter, der vil kunne betegnes som
hawalaagenter, der er registreret ved Finanstilsynet?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Begrebet ”hawala”
omfatter bl.a. systemer til pengeoverførsel, hvor mid-
ler overføres via andre kanaler end det traditionelle banksystem. En dansk
hawalavirksomhed vil derfor som udgangspunkt være omfattet af definiti-
onen på en pengeoverførselsvirksomhed efter lov om betalinger. Penge-
overførselsvirksomheder i Danmark skal have tilladelse af Finanstilsynet.
Udenlandske betalingsinstitutter på betalingstjenesteområdet i EU og EØS-
lande, der er meddelt tilladelse i hjemlandet til at drive virksomhed, kan via
agenter udøve virksomhed i Danmark. Finanstilsynet skal notificeres af til-
synsmyndighederne i hjemlandet, før betalingsinstitutterne begynder at an-
vende tilknyttede agenter over for danske kunder. Såfremt en agent er etab-
leret her i landet, vil agenten være underlagt Finanstilsynets hvidvasktilsyn.
Da hawala ikke er en præcis defineret virksomhedstype og ikke registreres
særskilt som en sådan, er det ikke muligt for Finanstilsynet at opgøre, hvor
mange af de pengeoverførselsvirksomheder og agenter, som Finanstilsynet
har under tilsyn, der kan betegnes hawala.
Der henvises desuden til besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål 492 stillet
af udvalget den 5. maj 2021.”
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Simon Kollerup