Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2446910_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. september 2021
Besvarelse af spørgsmål 635 alm. del stillet af udvalget den 20. august
2021 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af justitsministerens svar på SAU alm. del
spørgsmål 495 forklare, hvordan neobanker benytter såkaldte opsamlings-
konti ved elektroniske overførsler uden at overtræde regler om kundekend-
skabsprocedurer
?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Som det fremgår af justitsministerens besvarelse af SAU alm. del spørgs-
mål 495, er en opsamlingskonto en erhvervskonto tilhørende f.eks. en
dansk neobank, hvor alle transaktioner til konti i neobanken fra Danmark
bliver opsamlet, hvorefter pengene bliver videreført til neobanken i udlan-
det.
En neobank er kunde hos den bank, som neobanken har opsamlingskontoen
hos. Banken skal derfor gennemføre kundekendskabsprocedurer mv. i for-
hold til neobanken, herunder indhente oplysninger om formål og tilsigtet
beskaffenhed med forretningsforbindelsen samt overvåge neobankens
transaktioner. Såfremt banken vurderer, at forretningsforbindelsen er for-
bundet med en øget risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, skal banken
gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer på neobanken samt fo-
retage skærpet overvågning af neobankens transaktioner og aktiviteter. Bli-
ver banken i sin overvågning opmærksom på, at neobanken gennemfører
transaktioner eller har aktiviteter, som er usædvanlige for neobanken, skal
banken undersøge disse transaktioner og aktiviteter. Kan banken efter un-
dersøgelsen ikke afkræfte, at der er mistanke om hvidvask eller terrorfinan-
siering, skal banken foretage underretning til Hvidvasksekretariatet herom.
Banken skal derimod ikke gennemføre kundekendskabsprocedurer på neo-
bankens kunder eller foretage overvågning af neobankens kunder. Den for-
pligtelse påhviler neobanken selv i henhold til hvidvaskreglerne, hvorefter
neobanken skal gennemføre kundekendskabsprocedurer og overvågning af
sine kunder. Neobanken er under hvidvasktilsyn i det land, hvor den er
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om, hvordan neobanker benytter såkaldte opsamlingskonti ved elektroniske overførsler uden at overtræde regler om kundekendskabsprocedurer, til erhvervsministeren
2/2
etableret. Er der tale om en dansk neobank, er den således under Finanstil-
synets hvidvasktilsyn.”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup