Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2443646_0001.png
10. september 2021
J.nr. 2021 - 5906
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 630 af 16. august 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Kathrine Waage
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 630: Spm. om, hvordan ID-tabs reglerne i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3, og § 7a, stk. 2, i registreringsafgiftsloven fortolkes konkret, til skatteministeren
2443646_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan ID-tabs reglerne i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3, og
§ 7a, stk. 2, i registreringsafgiftsloven fortolkes konkret?
Svar
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Motorstyrelsen, der oplyser følgende:
”Der
betales registreringsafgift for et køretøj, som det fremstår på registreringstidspunk-
tet. Hvis køretøjet ændres, herunder ved ombygning eller reparation, vil det i nogle til-
fælde kunne medføre, at det i afgiftsmæssig henseende ikke længere anses for at være det
samme køretøj. Sådanne køretøjer siges at have mistet deres ”afgiftsmæssige identitet”, og
der vil skulle betales ny registreringsafgift. Den oprindeligt betalte afgift vil gå tabt, da kø-
retøjet, som afgiften var betalt for, ikke længere eksisterer i afgiftsmæssig sammenhæng.
Hovedreglen om tab af afgiftsmæssig identitet findes i registreringsafgiftslovens § 1, stk.
3. Bestemmelsen siger, at der svares afgift af køretøjer, som efter reparation eller ombyg-
ning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj.
Loven giver dog mulighed for i begrænset omfang at ombygge eller reparere et køretøj,
uden at det får afgiftsmæssig betydning. Sådanne ændringer kan fx være visuelle eller kos-
metiske ændringer. Efter ændringen skal køretøjet fortsat være afgiftsmæssigt identisk
med det oprindelige køretøj. Er det ikke det, har det lidt et afgiftsmæssigt identitetstab.
Der er mulighed for at reparere eller genopbygge et køretøj, uden at det får betydning for
den afgiftsmæssige identitet.
Dette kan f.eks. ske, når der er tale om beskadigelse som følge af tæring, slitage og lig-
nende, og hvis reparationen udføres løbende som almindelig vedligeholdelse, er det mu-
ligt at reparere eller genopbygge køretøjer, uden det får betydning for den afgiftsmæssige
identitet. Der er dog visse betingelser, som skal være opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens
§ 7 a, stk. 2:
1) Efter genopbygningen skal køretøjet svare til det køretøj, som er beskrevet i regi-
streringsattesten. Der må således ikke ske ændringer med hensyn til fabrikat, mo-
del, type og årgang.
2) Udskiftning af køretøjets motor, eventuelt til en motor med anden drivkraft, må
ikke indebære en effektforøgelse på over 20 procent i forhold til den originale
motoreffekt.
3) Genopbygningen af køretøjet skal ske med reservedele, herunder skarringsdele,
af samme art og beskaffenhed, som normalt findes på og forhandles fra autofor-
handlernes og værkstedernes lagre af nye reservedele, eventuelt med tilsvarende
brugte reservedele. Der må ikke anvendes nyt reservedelskarrosseri, -chassis eller
-stel. Der må heller ikke anvendes karrosseri, chassis eller stel fra et andet køretøj
eller større dele af disse komponenter end de nævnte reservedele.”
Side 2 af 2