Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2434586_0001.png
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 74
Offentligt
23. november 2020
J.nr. 2020 - 7477
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 74 af 6. november 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm., om at kommentere henvendelsen af 1. juli 2021 fra Stefan Baundal, herunder de i mailen anførte spørgsmål, til skatteministeren
2434586_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelse af 5. november 2020 fra KPMG Acor Tax om,
hvornår markedet kan forvente, at ministeren fremlægger regeringens lagerbeskatnings-
model, jf. SAU alm. del
bilag 38?
Svar
Det kan oplyses, at den endelige model for lagerbeskatningen af selskabers ejendoms-
avancer vil blive fastlagt i forbindelse med det lovforberedende arbejde. Lagerbeskatnin-
gen skal således først have virkning fra 2023, og det skyldes bl.a., at der skal være tilstræk-
kelig til en god og grundig lovforberedende proces. Et egentligt udkast til lovforslag for-
ventes at komme i høring i 2022.
Der spørges i henvendelsen, om adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger på
de ejendomme, som efter forslaget skal lagerbeskattes, vil blive ophævet.
Indførelsen af lagerbeskatning vil indebære, at de omfattede ejendomme løbende skal
værdiansættes til handelsværdi. Ved værdiansættelsen vil der blive taget hensyn til den sli-
tage, som ejendommen rent faktisk er udsat for. Det vil alt andet lige reducere ejendom-
mens værdi og dermed beskatningsgrundlaget. På denne baggrund synes der ikke at være
grundlag for at opretholde adgangen til skattemæssige afskrivninger, idet en opretholdelse
af afskrivningsadgangen reelt ville føre til dobbeltfradrag. Det er derfor den umiddelbare
vurdering, at adgangen til skattemæssige afskrivninger for ejendomme, der omfattes af la-
gerbeskatningen, bør ophæves i forbindelse med indførelsen af den nye lagerbeskatning.
Dette er, som KPMG anfører, i overensstemmelse med reglerne for pensionsselskaberne,
som allerede i dag beskattes efter et lagerprincip på baggrund af udviklingen i handelsvær-
dien af deres ejendomme.
Side 2 af 2