SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 602: Spm., om kontrolindsats, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

30. august 2021

J.nr. 2021 - 5329

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 602 af 29. juni 2021 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Morten Bødskov

/ Christian Vig Houe

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 602: Spm., om kontrolindsats, til skatteministeren

Spørgsmål

I forlængelse af svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 544 bedes ministeren oplyse: 1) Hvor

mange virksomheder er blevet kontrolleret i forbindelse med den styrkede kontrolindsat-

serne af sort arbejde og kontrolindsatsen af illegal import af punktafgiftspligtige varer? 2)

Hvilke beløb er blevet afdækket på baggrund af viden og erfaringer fra henholdsvis den

styrkede kontrolindsatserne af sort arbejde og kontrolindsatsen af illegal import af punkt-

afgiftspligtige varer? 3) Ud af det samlede beløb, der er blevet afdækket i kontrolindsat-

serne, hvor stor en procentdel er blevet tilbagebetalt til Skattestyrelsen? 4) Er der i de spe-

cialiserede kontrolindsatser fundet branchespecifikke tendenser?

Svar

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:

”Resultaterne for projekterne ”Sort

økonomi, virksomheder”

(tidligere kaldt

Fælles myndigheds-

indsats)

og ”Illegal

import af punktafgiftspligtige varer”

er præsenteret i tabel 1 og tabel 2 nedenfor

med en årlig opgørelse over antal virksomheder, antal kontroller og nettoprovenu.

Antal virksomheder viser antallet af unikke skattenumre (SE-numre), som er blevet kon-

trolleret i perioden. Virksomheder kan i nogle tilfælde have flere skattenumre.

Antal kontroller viser, hvor mange kontroller der er blevet udført i perioden. Skattestyrel-

sen opgør antallet af kontroller som SE/cpr-nr. x skatteart x indkomstår. Det vil sige, at

hvis der fx er lavet en kontrol af en virksomhed, som bliver reguleret for både moms og

selskabsskat i indkomstårene 2016 og 2017, så opgøres det som fire kontroller. Derfor

overstiger antallet af kontroller antallet af besøgte virksomheder.

Nettoprovenu viser skatteværdien af reguleringen, når Skattestyrelsen på baggrund af en

kontrol ændrer en skatteyders angivelse. Det bemærkes, at nettoprovenu er beregnet på

baggrund af reguleringerne og de forventede opkrævninger, og ikke de faktiske betalinger.

Tabel 1. Projektet Sort økonomi, virksomheder (Fælles myndighedsindsats) (2015

–

juni 2021)

År

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

(jan-jun)

Antal virksomheder

Antal kontroller

Nettoprovenu (mio. kr.) 1)

2.403

6.526

1,6

1.476

3.825

53,4

2.191

3.918

59,.6

922

2.257

24,1

618

1.810

28,2

429

1.341

58,4

257

661

24,6

8.296

20.338

249,9

I alt

Kilde: Skattestyrelsen. 1) Nettoprovenu opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bag-

udrettet, hvorfor tallene løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 12. juli

2021. Som udgangspunkt er nettoprovenuet før 2016 statisk. Det bemærkes, at opgørelser af nettoprovenuet for selskabs-

skat er forbundet med usikkerhed for selskaber, der reguleres mere end en gang i et indkomstår. Selskabsskat udgør en

begrænset del af det angivne nettoprovenu, og udfordringerne har alene betydning for rapporteringen og ikke for korrekt

skatteberegning. 2) Faldet i antallet af kontroller i årene 2020 og 2021 skyldes bl.a. en del rekrutteringer og oplæring/on-

boarding af nye medarbejdere, samt at projektet heller ikke har kunnet gennemføre lige så mange udgående kontroller un-

der Covid-19 som tidligere.

Side 2 af 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 602: Spm., om kontrolindsats, til skatteministeren

Tabel 2. Projektet Illegal import af punktafgiftspligtige varer (2015

–

juni 2021)

År

Antal virksomheder

Antal kontroller

Nettoprovenu (mio. kr.) 1)

2015

743

1.879

144,8

2016

880

2.799

2017

937

2.679

83,5

2018

745

2.091

122,2

2019

777

2.102

32,9

2020

731

1.961

77,1

2021

(jan-jun)

424

44,1

5.237

598,6

1.092 14.603

I alt

Kilde: Skattestyrelsen

Nettoprovenu

opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagud-

rettet, hvorfor tallene løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 12. juli 2021.

Som udgangspunkt er nettoprovenuet før 2016 statisk. Det bemærkes, at opgørelser af nettoprovenuet for selskabsskat er

forbundet med usikkerhed for selskaber, der reguleres mere end en gang i et indkomstår. Selskabsskat udgør en begræn-

set del af det angivne nettoprovenu, og udfordringerne har alene betydning for rapporteringen og ikke for korrekt skattebe-

regning. 2) Faldet i antallet af kontroller i årene 2020 og 2021 skyldes bl.a. en del rekrutteringer og oplæring/on-boarding af

nye medarbejdere, samt at projektet heller ikke har kunnet gennemføre lige så mange udgående kontroller under Covid-19

som tidligere.

Det bemærkes, at grundet Covid-19-situationen har projekterne i 2020 og 2021 ikke kun-

net gennemføre udgående kontrolbesøg i samme omfang som tidligere. Dette ses i særlig

grad hos Projekt

Sort Økonomi, Virksomheder.

Spørgsmål 3: Opkrævning af kontrolprovenu

Når Skattestyrelsen har opgjort et skattekrav, sker der en opkrævning af beløbet. De gene-

relle betalingsprocenter for almindelige skatte- og afgiftskrav er på 99 pct., hvilket viser, at

langt de fleste skatteydere betaler angivne skatter og afgifter til tiden eller umiddelbart efter

første rykker. Ubetalte krav

–

efter Skattestyrelsens rykkerprocedure

–

sendes til Gældsty-

relsen, der har sanktionsmuligheder, som på sigt øger betalingsprocenten. For opkrævning

af kontrolkrav er Skattestyrelsens erfaringer, at betalingsprocenter generelt er på ca. 90 pct.,

hvilket dog varierer betydeligt fra område til område, herunder er betalingsprocenterne på

restskat på personområdet generelt lavere.

Spørgsmål 4: Branchespecifikke tendenser ved specialiserede kontrolindsatser

Skattestyrelsens kontroller viser via projektet

Illegal import af punktafgiftspligtige varer,

at de

importører af illegalt indførte punktafgiftspligtige varer, som bevidst ønsker at omgå reg-

lerne, er opmærksomme på udviklingen i Skattestyrelsens kontrolmetoder og er hurtige til

at tilrettelægge deres adfærd, så opdagelsesrisikoen mindskes. Det er derfor vigtigt, at

Skattestyrelsen konstant sikrer, at der anvendes effektive kontrolmetoder, der er afstemt

med de specifikke situationer, hvor sagerne og kontrollerne opstår. Det er projektets erfa-

ring, at det mest værdifulde værktøj i den henseende er den fysiske, uanmeldte kontrol,

hvor forholdene undersøges på øjemed. Antagelsen er, at virksomheden i anmeldte kon-

troller vil fjerne de illegale varer fra virksomhedens butik og lager.

Projektet har derfor fortsat fokus på både registrerede og uregistrerede varemodtagere

samt ikke-registrerede detailhandlere af punktafgiftspligtige varer, bl.a. chokolade- og suk-

kervarer, mineralolie, øl, vin, spiritus og tobak, da der til stadighed er en risiko for illegal

indførsel og handel med disse varer. Projektet har ligeledes særlig fokus på cigaretter og

vandpibetobak i detailhandlen og i cafeer på grund af afgiftsstigningerne i 2020, og på

handel med punktafgiftspligtige varer fra udlandet via internettet (e-handel).

Side 3 af 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 602: Spm., om kontrolindsats, til skatteministeren

Projekt

Sort Økonomi Virksomheder

er, som følge af den politiske aftale,

En styrket skattekon-

trol (2020)

blevet tilført yderligere ressourcer, hvilket har medført oprettelse af en ny en-

hed til løsning af disse opgaver. Enheden blev etableret pr. 1. september 2020 og den ef-

terfølgende rekruttering og oplæring af nye medarbejdere har i nogen grad været vanske-

liggjort af hjemsendelsen i forbindelse med Covid-19. Tidligere er den målrettede indsats

mod virksomheder, hvori der udeholdes omsætning eller mangler korrekt registrering af

virksomhedens ansatte, gennemført i projekt Fælles myndighedsindsats. Projektets erfa-

ring er, at der stadig, i risikobrancherne

, opleves mangelfuld eller manglende registrering

af salg og i et vist omfang manglende registreringer vedrørende de ansatte. Formålet med

projektet var, og er stadig, bl.a. at øge opdagelsesrisikoen for virksomheder, der unddra-

ger korrekt betaling af skat og moms, skabe synlighed omkring arbejdet mod sort øko-

nomi og sikre, at kontroloplysninger videregives til relevante myndigheder.”

De brancher, der omtales som risikobrancher er

”cafeer,

værtshuse, diskoteker mv.”,

”pizzeriaer,

grillbarer, isbarer mv.”,

”købmænd

og døgnkiosker” og

”restauranter”.

Side 4 af 4