Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2435483_0001.png
20. august 2021
J.nr. 2021 - 5227
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 598 af 23. juni 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Christina Faurby Birck
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 598: Spm., om at kommentere den generelle problemstilling, som rejses i borgerhenvendelsen fra Sven Voxtrop, til skatteministeren
2435483_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere den generelle problemstilling, som rejses i borgerhenvendel-
sen fra Sven Voxtorp, jf. SAU alm. del
bilag 278 (internt bilag)?
Svar
Jeg har som skatteminister efter skatteforvaltningsloven ikke lov til at gå ind i konkrete
sager, men jeg er naturligvis altid ærgerlig, når borgere får en dårlig oplevelse i mødet med
skattevæsenet.
Henvendelsen drejer sig om tilbagekøbsklausuler. Jeg kan henholde mig til følgende, som
jeg har fået oplyst af Skattestyrelsen:
”Hvis
udnyttelsen af en tilbagekøbsklausul medfører, at en borger får et tab ved salg af en
ejendom, finder bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningsloven anvendelse.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8 er salget af en ejendom som udgangspunkt
skattefrit, hvis der er tale om en ejendom, som den pågældende selv har anvendt til bebo-
else. Der er en række særlige betingelser, der herudover skal være opfyldt, og som fremgår
af bestemmelsen.
I de tilfælde, hvor salget er skattefrit, vil hverken fortjeneste eller tab ved salget påvirke
den skattepligtige indkomst.
I de tilfælde, hvor ejendommen ikke kan sælges skattefrit, beskattes eventuel fortjeneste
som kapitalindkomst. Et eventuelt tab kan ikke fratrækkes på årsopgørelsen, men alene
anvendes til modregning i eventuel fortjeneste på salg af ejendom i samme eller senere
indkomstår. Reglerne om beskatning af fortjeneste og tab fremgår af ejendomsavancebe-
skatningslovens § 6.
Såfremt en borger mener at have ret til fradrag for tabet ved salg af en ejendom, kan bor-
geren indsende en begrundet anmodning om ændring af årsopgørelsen for salgsåret til
Skattestyrelsen. Borgeren vil herefter modtage en afgørelse om spørgsmålet. Afgørelsen
kan påklages.
Alternativt har borgeren mulighed for at anmode Skattestyrelsen om bindende svar ved-
rørende spørgsmålet om, hvorvidt borgeren har fradrag for tabet ved salg af sin ejendom.
Et bindende svar kan også påklages.”
Side 2 af 2