SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 597: Spm., om i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 436 redegøre for provenuvirkningen ved forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

10. november 2021

J.nr. 2021 - 5272

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 597 af 25. juni 2021 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 597: Spm., om i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 436 redegøre for provenuvirkningen ved forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del

–

spørgsmål 436 redegøre

for provenuvirkningen ved forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget.

I besvarelsen bedes renteudgifter opdelt på henholdsvis boliglån og andre renteudgifter.

Model a) Rentefradraget afskaffes fuldstændigt for alle lån.

Model b) Rentefradraget afskaffes fuldstændigt for nyudstedte lån pr. 2022.

Model c) Rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 50.000 kr. for alle lån.

Model d) Rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 50.000 kr. for nyudstedte lån pr.

2022.

Model e) Rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 100.000 kr. for alle lån.

Model f) Rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 100.000 kr. for nyudstedte lån pr.

2022

Ministeren bedes opgøre provenuvirkningen for samtlige modeller i umiddelbar virkning,

efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd for alle årene 2022-2040 og i varig virkning.

Ministeren bedes foretage opgørelsen i 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren

bedes for samtlige modeller foretage en fordeling over virkningen på disponibel indkomst

opdelt på indkomstdeciler. For 10. indkomstdecil bedes tillige opdelt på percentiler. Slut-

teligt bedes virkningen på Gini-koefficienten opgjort for samtlige modeller.

Svar

Det er ikke umiddelbart muligt at opdele danskernes renteudgifter på henholdsvis bolig-

lån og andre renteudgifter som adspurgt. Renteudgifterne er i stedet opdelt på henholds-

vis renteudgifter for realkreditlån og renteudgifter fra andre typer lån,

jf. tabel 1 og 2.

ejerbolig kan dog højest finansieres med 80 pct. realkreditlån, hvorved en del banklån mv.

formodes optaget med henblik på boligkøb eller investering i boligforbedringer. Om-

vendt er realkreditlån ikke nødvendigvis optaget med henblik på investering i bolig, men

kan også optages for at finansiere køb af andre varige forbrugsgoder, fx biler, eller med

henblik på investeringer i fx aktier.

Side 2 af 10

Tabel 1. Umiddelbare provenuvirkninger af forskellige modeller for reduktion af rentefradraget fordelt

på renteudgifter vedr. realkreditlån hhv. øvrige lån, 2022-2050 samt varig virkning, 2021-niveau

Mio. kr.

Model A

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

Model B

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

Model C

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

Model D

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

Model E

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

Model F

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

2022

2023

2024

2025

2030

2040

2050

Varig

virkning

7.000

5.600

12.600

7.550

6.000

13.550

8.100

6.450

14.500

8.600

6.850

15.500

11.850

9.450

21.250

15.350

12.300

27.650

16.100

12.950

29.050

13.650

11.000

24.650

1.500

1.200

2.750

3.050

2.450

5.500

4.500

3.550

8.050

5.550

4.400

10.000

9.700

7.750

17.500

13.600

10.950

24.550

14.800

11.900

26.700

13.150

10.600

23.800

250

550

350

700

500

450

950

650

550

1.250

2.600

1.850

4.500

7.600

5.300

12.900

10.500

7.350

17.850

12.550

8.800

21.400

<50

100

200

150

350

1.550

1.150

2.700

6.300

4.350

10.650

9.450

6.600

16.050

12.300

8.600

20.900

100

200

100

250

150

300

150

200

350

600

550

1.150

3.250

2.350

5.600

6.400

4.400

10.800

11.550

8.000

19.600

<50

100

150

350

650

2.400

1.800

4.200

5.450

3.800

9.250

11.200

7.800

19.000

Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til nærmeste 50 mio. kr. Fordelingen mellem renteudgifter til realkre-

ditlån og renteudgifter til øvrige lån er beregningsteknisk forudsat konstant på tværs af årene. Det har ikke været muligt at

skelne konkret mellem renteudgifter fra nyudstedte hhv. eksisterende lån. De skønnede virkninger af modellerne B, D og F

er i stedet skønnet ud fra danskernes gennemsnitlige indfrielse af realkreditlån på baggrund af skøn fra Nationalbanken. De

skønnede virkninger af modellerne for reduktionen af rentefradraget som foreslået skal således tolkes i lyset af dette.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen, 2018-data fremskrevet til 2021-niveau

med forudsætninger i

Økonomisk Redegørelse,

december 2020. Udviklingen i kapitalindkomst (herunder renteudgifter) er

fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2020. Til skøn af indfrielse af danskernes

gæld er indhentet beregninger fra Nationalbanken.

Side 3 af 10

Tabel 2. Provenuvirkninger efter tilbageløb af forskellige modeller for reduktion af rentefradraget for-

delt på renteudgifter vedr. realkreditlån hhv. øvrige lån, 2022-2050 samt varig virkning, 2021-niveau

Mio. kr.

Model A

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

Model B

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

Model C

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

Model D

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

Model E

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

Model F

Virkning for

realkreditlån

Virkning for

øvrige lån

Lån i alt

2022

2023

2024

2025

2030

2040

2050

Varig

virkning

5.400

4.300

9.700

5.800

4.600

10.450

6.200

4.950

11.200

6.650

5.300

11.900

9.100

7.250

16.400

11.800

9.500

21.300

12.400

10.000

22.400

10.500

8.450

19.000

1.150

950

2.100

2.350

1.850

4.250

3.450

2.750

6.200

4.300

3.400

7.700

7.500

5.950

13.450

10.500

8.450

18.900

11.400

9.200

20.550

10.150

8.150

18.300

200

400

300

250

550

400

350

700

500

450

950

2.000

1.450

3.450

5.850

4.050

9.950

8.050

5.650

13.750

9.650

6.800

16.450

<50

150

250

1.200

900

2.050

4.850

3.350

8.200

7.250

5.100

12.350

9.450

6.600

16.100

100

150

100

200

100

250

150

250

450

900

2.500

1.800

4.300

4.900

3.400

8.300

8.900

6.150

15.100

<50

100

250

500

1.850

1.350

3.200

4.200

2.900

7.100

8.650

6.000

14.650

Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til nærmeste 50 mio. kr. Se i øvrigt anmærkningstekst til tabel 1.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen, 2018-data fremskrevet til 2021-niveau

med forudsætninger i

Økonomisk Redegørelse,

december 2020. Udviklingen i kapitalindkomst (herunder renteudgifter) er

fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2020. Til skøn af indfrielse af danskernes

gæld er indhentet beregninger fra Nationalbanken.

Noget over halvdelen af det samlede mindreprovenu ved de foreslåede modeller for re-

duktion af rentefradraget kan tilskrives renteudgifter vedr. realkreditlån. Fordelingen af

renteudgifter på udgifter vedr. realkreditlån og andre renteudgifter afspejler imidlertid

ikke fordelingen af danskernes låntagning, idet realkreditlån gennemsnitligt forrentes med

Side 4 af 10

en lavere rente end andre lån (fx forbrugslån). Det er således en noget større andel på ca.

70 pct. af danskernes samlede gæld, der kan henføres til realkreditlån. Det aktuelt meget

lave renteniveau for især realkreditlån medfører desuden, at andelen af renteudgifter ved-

rørende realkreditlån aktuelt er særligt lav.

I besvarelsen af

SAU alm. del

–

spørgsmål 436

blev der til skøn over udviklingen i andelen

af det samlede lånebeløb, der kan henføres til nyudstedte lån, indhentet skematiske bereg-

ninger fra Nationalbanken om danskernes løbende optagelse af realkreditlån. Det har ikke

være muligt at lave tilsvarende skematiske beregninger for andre typer lån. Det er derfor

beregningsteknisk forudsat at den relative udvikling af nyudstedte lån er ens for realkre-

ditlån og øvrige lån.

Det er beregningsteknisk forudsat, at renteniveauet stiger frem mod 2050, samt at rente-

niveauet stiger

relativt

lige meget for renteudgifter vedr. realkreditlån og øvrige lån

–

dvs.

forholdet mellem renteudgifter til realkreditlån og øvrige lån er beregningsteknisk holdt

konstant for alle år. Hvis man i stedet antager, at renteniveauet for forskellige typer lån

absolut set

stiger cirka lige meget (svarende til en uændret renteforskel i pct.-point), vil ren-

teudgifterne til realkreditlån vokse relativt hurtigere end renteudgifterne til andre typer lån

(ved uændret lånesammensætning).

De skønnede provenu- og fordelingsvirkninger for renteudgifter vedrørende realkreditlån

isoleret set kan således være

undervurderet

i svaret, idet renteudgifter vedrørende realkredit-

lån formentlig vil udgøre en voksende andel af de samlede renteudgifter, når det generelle

renteniveau stiger. Omvendt kan provenu- og fordelingsvirkninger af at reducere rente-

fradraget for renteudgifter vedrørende øvrige lån være

overvurderet

i svaret.

Det bemærkes, at beregningerne afspejler virkningen af hypotetiske reduktioner af rente-

fradraget samlet set. Der er ikke taget stilling til virkningerne af en eventuel særskilt re-

duktion af rentefradraget vedrørende fx realkreditrenter, som i givet fald vil kunne have

væsentlig betydning for sammensætningen af den samlede lånemasse etc.

Virkningen på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten af at reducere rentefra-

draget samt virkningen fordelt på indkomstdeciler og -percentiler og på renteudgifter til

realkreditlån hhv. øvrige lån er vist i

tabel 3-7.

Det bemærkes, at virkningen af at reducere

rentefradraget for renteudgifter vedr. realkreditlån isoleret set trækker i retning af reduce-

rede indkomstforskelle, mens virkningen for renteudgifter vedrørende øvrige lån isoleret

trækker i retning af øgede indkomstforskelle. Det afspejler overordnet fordelingen af ren-

teudgifter vedrørende realkreditlån og andre lån på tværs af indkomstfordelingen.

Side 5 af 10

Tabel 3. Virkning på indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten af forskellige modeller for reduk-

tion af rentefradraget fordelt på renteudgifter vedr. realkreditlån hhv. øvrige lån, 2021-niveau

Pct.-point

Model A

Realkreditlån

Øvrige lån

I alt

Model B

Realkreditlån

Øvrige lån

I alt

Model C

Realkreditlån

Øvrige lån

I alt

Model D

Realkreditlån

Øvrige lån

I alt

Model E

Realkreditlån

Øvrige lån

I alt

Model F

Realkreditlån

Øvrige lån

I alt

0,00

-0,01

0,00

-0,01

-0,05

0,00

-0,05

-0,09

0,01

-0,07

0,00

-0,01

0,00

-0,01

-0,06

0,00

-0,06

-0,10

0,02

-0,08

0,00

-0,03

0,00

-0,03

-0,09

0,02

-0,07

-0,11

0,04

-0,06

0,00

-0,02

0,00

-0,02

-0,05

0,00

-0,05

-0,10

0,03

-0,07

-0,12

0,05

-0,06

-0,01

0,01

0,00

-0,05

0,05

0,01

-0,08

0,10

0,02

-0,10

0,14

0,04

-0,11

0,16

0,05

-0,06

0,07

0,01

-0,07

0,08

0,01

-0,09

0,12

0,03

-0,11

0,16

0,05

-0,12

0,18

0,06

2022

2025

2030

2040

2050

Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til anden decimal. Se i øvrigt anmærkningstekst til tabel 1.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen, 2018-data fremskrevet til 2021-niveau

med forudsætninger i

Økonomisk Redegørelse,

december 2020. Udviklingen i kapitalindkomst (herunder renteudgifter) er

fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2020. Til skøn af indfrielse af danskernes

gæld er indhentet beregninger fra Nationalbanken.

Side 6 af 10

Tabel 4. Virkning af forskellige modeller for reduktion af rentefradraget i pct. af disponibel indkomst

fordelt på renteudgifter vedr. realkreditlån hhv. øvrige lån og på indkomstdeciler i 2025

Model A

Virkning for realkreditlån

Indkomstdecil

10.

Hele befolkningen

Virkning for øvrige lån

Indkomstdecil

10.

Hele befolkningen

Virkning i alt

Indkomstdecil

10.

Hele befolkningen

-1,1

-1,4

-1,6

-1,7

-1,8

-1,7

-1,6

-1,2

-1,4

-0,7

-0,9

-1,1

-1,0

-0,7

-0,9

-0,2

-0,1

0,0

-0,1

-0,2

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,2

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,9

-0,7

-0,6

-0,8

-0,7

-0,5

-0,4

-0,6

-0,5

-0,4

-0,5

-0,4

-0,2

-0,4

-0,2

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,2

-0,3

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

-1,1

-1,0

-0,8

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,6

-0,7

-0,5

-0,1

0,0

-0,1

0,0

Model B

Model C

Model D

Model E

Model F

Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til anden decimal. Det bemærkes desuden, at virkningen fordelt på

indkomstdeciler og -percentiler er baseret på en større stikprøve og således et andet datagrundlag end provenuvirkningen

og virkningen på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten. De viste virkninger er skaleret til at afspejle provenuvirk-

ningerne i tabel 1. Se i øvrigt anmærkningstekst til tabel 1.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen, 2018-data fremskrevet til 2021-niveau

med forudsætninger i

Økonomisk Redegørelse,

december 2020. Se i øvrigt tabel 1.

Side 7 af 10

Tabel 5. Virkning af forskellige modeller for reduktion af rentefradraget i kroner på renteudgifter

vedr. realkreditlån hhv. øvrige lån og på indkomstdeciler i 2025

Model A

Virkning for realkreditlån

Indkomstdecil

10.

Hele befolkningen

Virkning for øvrige lån

Indkomstdecil

10.

Hele befolkningen

Virkning i alt

Indkomstdecil

10.

Hele befolkningen

-1.000

-1.500

-1.700

-2.500

-3.300

-4.000

-4.600

-5.000

-5.300

-6.200

-3.500

-600

-1.000

-1.100

-1.600

-2.200

-2.600

-3.000

-3.200

-3.400

-3.900

-2.200

-200

-100

-200

-300

-400

-1.100

-300

-100

-400

-100

-400

-100

-200

-800

-1.000

-1.400

-1.700

-1.900

-2.000

-1.900

-2.000

-1.500

-500

-700

-600

-900

-1.100

-1.200

-1.300

-1.200

-1.300

-1.000

-100

-200

-400

-100

-200

-100

-200

-100

-200

-500

-700

-1.100

-1.700

-2.200

-2.600

-3.000

-3.400

-4.100

-1.900

-100

-300

-400

-700

-1.100

-1.400

-1.700

-2.000

-2.200

-2.700

-1.300

-100

-200

-700

-100

-200

-100

Model B

Model C

Model D

Model E

Model F

Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til nærmeste 100 kr. Se i øvrigt anmærkningstekst til tabel 1 og 4.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen, 2018-data fremskrevet til 2021-niveau

med forudsætninger i

Økonomisk Redegørelse,

december 2020. Se i øvrigt tabel 1.

Side 8 af 10

Tabel 6. Virkning af forskellige modeller for reduktion af rentefradraget i pct. af disponibel indkomst

fordelt på renteudgifter vedr. realkreditlån hhv. øvrige lån og på indkomstpercentiler i 2025

Model A

Virkning for realkreditlån

Indkomstpercentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

Hele 10. indkomstdecil

Virkning for øvrige lån

Indkomstpercentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

Hele 10. indkomstdecil

Virkning i alt

Indkomstpercentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

Hele 10. indkomstdecil

-1,4

-1,3

-1,2

-1,1

-0,7

-1,2

-0,9

-0,8

-0,7

-0,5

-0,7

-0,1

-0,2

-0,1

-0,2

-0,3

-0,2

0,0

-0,1

-0,2

-0,1

0,0

-0,1

-0,2

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,5

-0,4

-0,3

-0,4

-0,3

-0,2

0,0

-0,1

-0,2

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-1,0

-0,9

-0,8

-0,4

-0,8

-0,6

-0,5

-0,3

-0,5

-0,1

-0,2

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

Model B

Model C

Model D

Model E

Model F

Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til første decimal. Se i øvrigt anmærkningstekst til tabel 1 og 4.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen, 2018-data fremskrevet til 2021-niveau

med forudsætninger i

Økonomisk Redegørelse,

december 2020. Se i øvrigt tabel 1.

Side 9 af 10

Tabel 7. Virkning af forskellige modeller for reduktion af rentefradraget i kroner på renteudgifter

vedr. realkreditlån hhv. øvrige lån og på indkomstpercentiler i 2025

Model A

Virkning for realkreditlån

Indkomstpercentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

Hele 10. indkomstdecil

Virkning for øvrige lån

Indkomstpercentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

Hele 10. indkomstdecil

Virkning i alt

Indkomstpercentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

Hele 10. indkomstdecil

-5.300

-5.500

-5.600

-5.700

-5.600

-5.900

-6.000

-6.200

-6.500

-9.300

-6.200

-3.400

-3.500

-3.600

-3.800

-3.900

-4.000

-4.200

-5.800

-3.900

-400

-500

-600

-800

-900

-1.100

-1.400

-4.300

-1.100

-100

-200

-300

-400

-2.200

-400

-100

-200

-300

-2.800

-400

-100

-1.400

-200

-1.700

-1.800

-1.700

-1.800

-1.900

-2.000

-3.900

-2.000

-1.100

-1.200

-1.300

-2.500

-1.300

-200

-300

-400

-2.200

-400

-100

-1.200

-200

-100

-1.700

-200

-900

-100

-3.600

-3.700

-3.800

-3.900

-4.000

-4.200

-4.300

-4.600

-5.400

-4.100

-2.300

-2.400

-2.500

-2.600

-2.700

-2.800

-2.900

-3.400

-2.700

-300

-400

-500

-600

-800

-900

-2.200

-700

-100

-200

-300

-1.000

-200

-100

-200

-1.100

-200

-400

-100

Model B

Model C

Model D

Model E

Model F

Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til nærmeste 100 kr. Se i øvrigt anmærkningstekst til tabel 1 og 4.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen, 2018-data fremskrevet til 2021-niveau

med forudsætninger i

Økonomisk Redegørelse,

december 2020. Se i øvrigt tabel 1.

Side 10 af 10