Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2434801_0001.png
19. august 2021
J.nr. 2021 - 3063
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 579 af 23. juni 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 579: Spm. om, hvordan betegnelsen iværksætter bruges i skattemæssig kontekst, til skatteministeren
2434801_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan betegnelsen iværksætter bruges i skattemæssig kon-
tekst? Spørgsmålet er stillet på baggrund af den tekniske gennemgang om iværksætteri
den 6. maj 2021 i Skatteudvalget.
Svar
Reglerne i den danske skattelovgivning finder som udgangspunkt generel anvendelse. Det
vil sige, at man i skattelovgivningen ikke opererer specifikt med en definition af en iværk-
sætter, og dermed at der ikke findes deciderede særregler, som ifølge deres ordlyd kun
gælder for iværksættere. En iværksætter, der må anses for at drive erhvervsmæssig virk-
somhed, vil således som udgangspunkt blive omfattet af de generelle regler, der gælder
for erhvervsdrivende.
Skattelovgivningen indeholder dog en række regler, der kan være særligt relevante for små
og nystartede virksomheder, jf. også den tekniske gennemgang den 6. maj 2021 vedr.
iværksætteri, jf. SAU alm. del bilag 234.
Eksempler på generelle regler, der særligt er relevante for iværksættere, er bl.a. reglerne
om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, hvor formålet er at skabe grundlag
for og et incitament til at starte sin egen virksomhed. Herudover er reglerne vedrørende
virksomhedsordningen relevante, da de giver mulighed for udjævning af beskatningen og
høj fradragsværdi for renteudgifter, samtidig med at underskud ved virksomheden kan
modregnes i anden indkomst, hvad der kan være af særlig stor betydning for små og ny-
startede virksomheder. Også reglerne om forhøjet FoU-fradrag og skattekreditter er gene-
relle regler, men kan være særligt relevante for iværksættere.
Som det også blev gennemgået til den tekniske gennemgang den 6. maj 2021, er der mu-
lighed for at understøtte iværksætteri gennem lovgivningen, hvis den lovgivning, der skal
understøtte iværksætteri, opfylder kriterierne
i EU’s gruppefritagelsesforordning. Gruppe-
fritagelsesforordningen opererer heller ikke med en definition af iværksættere, men af for-
ordningen fremgår, i hvilke situationer medlemsstaterne har mulighed for at yde stats-
støtte. Disse situationer vedrører bl.a. statsstøtte til små- og mellemstore virksomheder
(SMV’er),
som Kommissionen har særlig fokus på. En iværksætter vil ofte kunne opfylde
de kriterier, som efter EU-reglerne gælder for små og mellemstore virksomheder, dvs. an-
tallet af ansatte, omsætningens størrelse og den samlede årlige balance. Et eksempel i
dansk skattelovgivning, hvor man har benyttet sig af muligheden for at yde statsstøtte til
små og mellemstore virksomheder, er i investorfradragsloven. De særlige regler om med-
arbejderaktier for nye, mindre virksomheder udgør også godkendt statsstøtte til bl.a.
iværksættere og startups.
Side 2 af 2