Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2422455_0001.png
28. juni 2021
J.nr. 2021 - 5142
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 573 af 22. juni 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 573: Spm. om det udgør en barrierer for aktie crowdfunding, at man beskattes som investeringsforening, hvis man er flere end syv investorer, og om denne regel har ophæng i EU-lovgivning, til skatteministeren
2422455_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om det udgør en barriere for aktie crowdfunding, at man be-
skattes som investeringsforening, hvis man er flere end syv investorer, og om denne regel
har ophæng i EU-lovgivning?
Svar
Et selskab, der ikke har pligt til at tilbagekøbe de udstedte aktier, anses for et investerings-
selskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer, idet der ved
kollektiv investering forstås, at selskabet har 8 deltagere eller flere. Reglen omfatter alene
de situationer, hvor der er tale om porteføljeinvesteringer (ejerandel under 10 pct.).
Dette betyder, at hvis en gruppe af investorer ønsker at foretage en porteføljeinvestering i
et andet selskab, fx et iværksætterselskab via deres dertil oprettede fælles selskab, vil dette
fælles selskab få status som almindeligt selskab, hvor gruppen består af 7 investorer eller
færre, mens det vil få status som investeringsselskab, hvor gruppen består af 8 eller flere
investorer.
Status for det fælles selskab som investeringsselskab indebærer, at danske investorer lage-
beskattes af deres aktier i selskabet. Lagerbeskatningen betyder, at forskellen mellem akti-
ernes værdien ultimo året og primo året skal medregnes ved opgørelse af den skatteplig-
tige indkomst. Dermed er der også fradrag for et eventuelt tab på investeringen. Status
for det fælles selskab som almindeligt selskab indebærer, at selskabsinvestorerne vil være
skattefri af eventuelle avancer, hvis deres aktier i det fælles selskab har karakter af datter-
selskabsaktier (ejerandel på mindst 10 pct.) eller skattefri porteføljeaktier. Der er ikke fra-
drag for tab på datterselskabsaktier og skattefri porteføljeaktier.
Som det fremgår, så er der både fordele og ulemper ved den lagerbeskatning, der gælder
for investeringsselskaber. Der sker løbende beskatning af værdistigninger, men samtidig
vil der også løbende være fradrag for værdifald, hvad der kan være særdeles relevant i for-
hold til mere usikre aktieinvesteringer. Jeg mener derfor ikke, at man uden videre kan
konkludere, at lagerbeskatningen vil udgøre en barriere for aktie crowdfunding.
I den forbindelse er det dog også vigtigt at være opmærksom på, at reglen om, at et sel-
skab, der ikke har pligt til at tilbagekøbe de udstedte aktier, anses for et investeringssel-
skab, hvis selskabet har 8 deltagere eller flere og dets virksomhed består i porteføljeinve-
stering i værdipapirer, er en værnsregel. Det primære formål med reglen er at forhindre
omgåelse af beskatningen af kapitalgevinster på andele i investeringsinstitutter i lande og
områder uden for EU, som har ingen eller lav beskatning.
Når reglen er udformet på en sådan måde, at den også omfatter danske selskaber, beror
det
på EU’s regler om kapitalens fri bevægelighed,
der gælder ved porteføljeinvesteringer.
EU’s regler om kapitalens frie bevægelighed betyder, at der ikke vil kunne indlægges den
begrænsning, at en undtagelse fra status som investeringsselskab kun skal gælde i forhold
til selskaber, der er hjemmehørende i et andet EU-land eller et land, som Danmark har en
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 573: Spm. om det udgør en barrierer for aktie crowdfunding, at man beskattes som investeringsforening, hvis man er flere end syv investorer, og om denne regel har ophæng i EU-lovgivning, til skatteministeren
2422455_0003.png
dobbeltbeskatningsoverenskomst med. En undtagelse fra status som investeringsselskab
ville i givet fald også skulle omfatte selskaber i lavskattelande.
Uden reglen om, at et selskab, der ikke har pligt til at tilbagekøb de udstedte aktier, anses
for et investeringsselskab, hvis selskabet har 8 deltagere eller flere, og dets virksomhed
består i porteføljeinvestering i værdipapirer, ville der således være en mulighed for skatte-
undgåelse ved investering i danske aktier mv.
nemlig hvor investeringen sker via inve-
steringsselskaber i lavskattelande. Den gældende lagerbeskatning er således med til at
sikre, at den danske beskatning ikke kan undgås.
Side 3 af 3