SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 572: Spm. om, hvilke regler der regulerer forholdene mellem ejere/interessenter i en økonomisk forening og/eller andelsforening, således at et flertal af medlemmer/interessenter ikke kan pålægge et mindretal uforholdsmæssige byrder/omkostninger, til erhvervsministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

13.august 2021

Besvarelse af spørgsmål 572 alm. del stillet af udvalget den 21. juni

2021 efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der regulerer forholdene mellem

ejere/interessenter i en økonomisk forening og/eller andelsforening, såle-

des at et flertal af medlemmer/interessenter ikke kan pålægge et mindretal

uforholdsmæssige byrder/omkostninger?

Svar:

Andelsselskaber og kooperative foreninger kaldes undertiden for økono-

miske foreninger.

Der findes ikke i dansk ret nogen samlet lovgivning for andelsselskaber og

foreninger. Den primære retskilde er således først og fremmest foreninger-

nes vedtægter samt de foreningsretlige grundsætninger, der er udviklet i

retspraksis, sædvaner og juridisk litteratur.

De andelsselskaber og foreninger, der har til formål at fremme medlem-

mernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, er omfattet af lov om

visse erhvervsdrivende virksomheder.

Ansvaret for medlemmerne i disse foreninger er begrænset, og loven inde-

holder derfor bestemmelser om, at foreningerne skal registreres i Det Cen-

trale Virksomhedsregister (CVR) for at opnå retsevne.

Loven indeholder herudover kun begrænset regulering af foreningernes

forhold, herunder bestemmelser om vekslende medlemskreds, foreninger-

nes navn, samt at forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder ikke må

være baseret på medlemmernes andel af foreningens kapital.

I modsætning til de øvrige selskabslove indeholder loven ingen egentlig

selskabsretlig regulering af foreningernes organisation mv., herunder mi-

noritetsbeskyttelse.

Det følger dog af foreningsretten, at det enkelte medlem af en forening er

beskyttet mod, at et flertal af foreningens medlemmer misbruger den ind-

flydelse, som flertallet

giver dem. Dette kaldes ”minoritetsbeskyttelsen” i

foreningsretten, og følger af 1) at medlemmet har indgået en aftale med

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 572: Spm. om, hvilke regler der regulerer forholdene mellem ejere/interessenter i en økonomisk forening og/eller andelsforening, således at et flertal af medlemmer/interessenter ikke kan pålægge et mindretal uforholdsmæssige byrder/omkostninger, til erhvervsministeren, kopi til skatteministeren

foreningen (i form af foreningens vedtægter og eventuelle øvrige regulati-

ver) 2) de ufravigelige regler (fx at foreningsbeslutninger med relation til

medlemmet skal have saglig grund og træffes ud fra generelle retningslin-

jer) 3) aftalerettens ugyldighedsregler, samt 4) medlemmets af forenings-

aftalens uafhængige retskrav (fx bygget på en særlig aftale med forenin-

gen).

Denne minoritetsbeskyttelse gælder også for andelsselskaber. I andelssel-

skaber kan mindretalsbeskyttelsen fx indebære, at en andelshaver i forhold

til nærmere bestemte selskabsbeslutninger kan bringe sit medlemskab af

selskabet til ophør samt eventuelt forlange en andel af andelsselskabets

formue og/eller rejse krav om erstatning.

Beslutninger i et andelsselskab i form af yderligere indskud af kapital, væ-

sentligt skærpede hæftelsesbestemmelser, væsentlige skærpelser af omsæt-

ningspligter og væsentlige indgreb i tale- og/eller stemmeret må formentlig

anses for at have en så indgribende natur, at alle andelshaveres samtykke

er påkrævet, uanset om beslutningerne måtte anses fra såvel andelsselska-

bets som bestyrelsens vinkel for at være rimelige og saglige.

Der gælder endvidere i foreninger en lighedsgrundsætning, hvorefter med-

lemmer indbyrdes skal behandles lige. Retspraksis har fastslået, at der også

i forhold andelsselskaber gælder en lighedsgrundsætning med hensyn til

flertallets behandling af mindretallet, som dermed er afskåret fra at træffe

beslutninger, der indebærer en usaglig forskelsbehandling af andelsha-

verne. Lighedsgrundsætningen ligger blandt andet også til grund for, at en

forening m.v. ikke kan opstille nye vilkår for indtræden, som medfører for-

skelsbehandling af medlemmerne.

Hvis et medlem mener, at der er truffet beslutninger i foreningen i strid

med lovgivningen, foreningens vedtægter eller uskrevne forvaltningsret-

lige principper, kan det pågældende medlem få sin sag prøvet ved enten

domstolene eller en foreningsvoldgift.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup