Folketingets Skatteudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
13. august 2021
Besvarelse af spørgsmål 571 alm. del stillet af udvalget den 21. juni
2021 efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang principperne om ligebehand-
ling mellem ejere, som eksempelvis findes i Selskabslovens § 45, gælder,
når et kapitalselskab ejes af en økonomisk forening/andelsforening?
Svar:
Den selskabsretlige ligeretsgrundsætning, der findes i selskabslovens § 45,
medfører, at alle kapitalandele i et kapitalselskab har lige ret i selskabet.
Ligeretsgrundsætningen er en beskyttelse af den enkelte kapitalejer mod at
blive forskelsbehandlet i forhold til de øvrige kapitalejere.
Ligeretsgrundsætningen kan kun fraviges, hvis det i selskabets vedtægter
bestemmes, at der skal være kapitalklasser i selskabet med forskellige rets-
positioner. Der er endvidere ikke noget til hinder for, at en kapitalejer væl-
ger at acceptere en forskelsbehandling. Da ligeretsgrundsætningen er en
individualret, vil det imidlertid kræve samtykke fra den enkelte kapitalejer.
Selskabslovens bestemmelser gælder for alle kapitalselskaber, jf. lovens §
1, stk. 1. Ligeretsgrundsætningen finder derfor anvendelse for alle kapital-
selskaber, uanset om kapitalejerne er fysiske personer, kapitalselskaber el-
ler andre juridiske enheder. Ligeretsgrundsætningen finder derfor også an-
vendelse i et kapitalselskab, der ejes af en forening.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup