Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2422588_0001.png
28. juni 2021
J.nr. 2021 - 5104
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 562 af 18. juni 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om, hvordan man vil organisere udviklingsarbejdet fremover, når de nuværende ansvarlige i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen ikke kan løse opgaven alene, og i hvilken grad man vil benytte sig af ekstern bistand, til skatteministeren
2422588_0002.png
Spørgsmål
It-tilsynet
skriver i deres afrapportering: ”Det er It-tilsynets
vurdering, at den nødvendige
teknologiske, kulturelle, styrings- og ledelsesmæssige transformation af ICE-programmet
ikke kan gennemføres af Udviklings-
og Forenklingsstyrelsen alene.” Ministeren bedes re-
degøre for, hvordan man vil organisere udviklingsarbejdet fremover, når de nuværende
ansvarlige i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen ikke kan løse opgaven alene, og i hvilken
grad man vil benytte sig af ekstern bistand.
Svar
It-tilsynets anbefalinger er allerede under implementering i Udviklings- og Forenklingssty-
relsen.
Pr. 1. marts 2021 er ICE-programmet samlet i ét fagdirektørområde. ICE-ledelsen er ble-
vet suppleret med ekstern bistand på øverste ledelsesmæssige niveau, ligesom der målret-
tet er hentet enkeltkompetencer ind til nøgleroller. Endvidere er der foretaget yderligere
rekrutteringer til interne chefstillinger med meget erfarne kandidater.
Der er foretaget ændringer i organiseringen, så den direkte styring kommer tættere på ud-
viklingsopgaven, og opfølgning og mitigering af udfordringer kan ske hurtigere og mere
effektivt. Ligeledes er en række opgaver overleveret til fagstyrelserne og andre enheder i
styrelsen for at sikre fokus på kerneopgaven.
IT-Tilsynet har desuden påpeget en række tekniske forhold, som det har været nødven-
digt straks at følge op på, herunder arbejde der skal sikre en automatiseret og produkti-
onsklar it-platform, hvor der er fokus på robusthed og løbende test. Dette arbejde er
igangsat, og en del forhold er allerede udbedret.
ICE-programmet har endvidere igangsat en række tiltag for at sikre en bedre økonomisty-
ring, ligesom der er igangsat et arbejde med henblik at sikre en mere effektiv opfølgning
på fremdrift. Blandt andet er der etableret en kritisk vej ift. de næste releases.
ICE-programmet ønsker fremadrettet en mere strategisk brug af leverandører. ICE vil så-
ledes samle konsulentbehovet i kontrakter med tydelige opgavebeskrivelser, gøre øget
brug af fastpris-kontrakter og styrke leverandøransvaret. Der er gennemført en dialog
med alle eksterne leverandører, hvor ændringer til programmets behov er fremlagt, og der
er indført jævnlige leverandørmøder, hvor der følges op på fremdrift og udfordringer.
Side 2 af 2