SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om, i hvilket omfang det er undersøgt, om de eller andre i sagen helt eller delvist er ejet af eller kontrolleret af parter i forliget, jf. svar på spm. 567 (2019-20), til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2019-20

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 385

Offentligt

Skatteudvalget 2019-20

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 381

Offentligt

7. maj 2020

J.nr. 2020 - 4192

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 381 af 25. april 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Per Hvas

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om, i hvilket omfang det er undersøgt, om de eller andre i sagen helt eller delvist er ejet af eller kontrolleret af parter i forliget, jf. svar på spm. 567 (2019-20), til skatteministeren

Spørgsmål

I Rigsrevisionens notat om forliget i udbyttesagen med de 61 amerikanske pensionsplaner

m.fl. fra maj 2019 er Skattestyrelsen i punkt 27 citeret for følgende synspunkt: Skattesty-

relsen ”finder, at det i

den sammenhæng er uvæsentligt, om det tilbagebetalte beløb

tilfalder statskassen via Skattestyrelsen som forligssum eller via SØIK som bødekrav.”

Samme synspunkt fra Skattestyrelsen er gengivet i svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål

215: ” …..som den danske

statskasse modtager fra salget af banken, uanset om beløbet

tilfalder SØIK eller Skattestyrelsen.” Er ministeren enig i, at det er uvæsentligt, om en

bøde betales af den dømte (Northern Channel Bank) eller på anden måde, f.eks. via Skat-

testyrelsen?

Svar

Jeg har fra Skattestyrelsen modtaget følgende oplysninger, hvortil jeg kan henholde mig:

”Skattestyrelsen skal indledningsvist henvise til

finansministerens besvarelse af 24. fe-

bruar 2020 af SAU alm. del spørgsmål 215, der indeholder en nærmere beskrivelse af

sammenhængen mellem Skattestyrelsens forligsaftale med 61 amerikanske pensionsplaner

m.fl. af 28. maj 2019 og den såkaldte Interkreditoraftale mellem North Channel Bank

(NCB), Skattestyrelsen og de belgiske skattemyndigheder, herunder den strafferetlige

bøde, som NCB blev idømt i september 2019.

NCB blev som nævnt i september 2019 idømt en strafferetlig bøde på 110 mio. kr. NCB

er et selvstændigt strafsubjekt, som hæfter for og betaler bøden. Dette ændrer hverken

forligsaftalen eller Interkreditoraftalen på.

Sammenhængen mellem den strafferetlige bøde og Skattestyrelsens forligsaftale opstår,

fordi forligsaftalens parter omfatter tre personer, der tillige er hovedaktionærer i NCB.

NCB er dog ikke part i forligsaftalen mellem Skattestyrelsen og bl.a. bankens tre hovedak-

tionærer, ligesom de tre hovedaktionærerne ikke er parter i Interkreditoraftalen mellem

banken, Skattestyrelsen og de belgiske skattemyndigheder. Det bemærkes i den forbin-

delse, at de tre hovedaktionærer ikke er en del af bankens nuværende ledelse, der blev

indsat efter aftale med det tyske Finanstilsyn (BaFin) i 2016.

De tre hovedaktionærer/forligsparter betingede i forbindelse med forligsaftalens indgå-

else

–

som ligger forud for idømmelsen af den strafferetlige bøde

–

aftalens opfyldelse af,

at nettoværdien af et eventuelt salg af NCB indgår som en del af finansieringen af forligs-

summen.

Dette var et vilkår for, at forligsaftalen overhovedet kunne indgås, idet bankens værdi ef-

ter det oplyste udgør en væsentlig del af forligsparternes samlede betalingsevne.

Indfrielsen af forligssummen er således afhængig af et salg af NCB.

NCBs egenkapital ligger i omegnen af 53 mio. EUR. NCB er hermed ikke i en position,

hvor den kan betale alle sine kreditorer, der udover den nu idømte strafferetlige bøde til

den danske statskasse på 110 mio. kr., omfatter Skattestyrelsen, der har stævnet banken i

England for et påstået krav på 1,1 mia. kr. for bankens rolle i udbyttesagskomplekset, og

Side 2 af 3

den belgiske stat, der ligeledes har et både strafferetlig og civilretligt krav mod banken i

forbindelse med udbetaling af uberettiget udbytterefusion i Belgien.

Et potentielt salg af NCB er afhængig af, at banken overfor en køber kan godtgøre, at der

med bankens salgssum kan gøres op med alle bankens kreditorer. Skattestyrelsen har med

henblik på at sikre et sådant salg indgået en betinget Interkreditoraftale med ledelsen i

banken og de belgiske skattemyndigheder. Aftalen medfører, at det fulde provenu fra et

salg ubeskåret overføres til Skattestyrelsen og de belgiske skattemyndigheder til fordeling

mellem henholdsvis de danske og belgiske kreditorer efter en aftalt fordelingsnøgle.

Henholdsvis 86,97 pct. af den resterende salgssum tilgår de danske skattemyndigheder,

mens 13,03 pct. tilgår de belgiske skattemyndigheder. Den procentuelle fordeling er ud-

tryk for den forholdsmæssige opgørelse af henholdsvis det danske og det belgiske civile

krav som følge af de uberettigede udbetalinger af udbytterefusion. 110 mio. kr. af en

eventuel salgssum fordeles i den forbindelse forlods til dækning af den danske strafferet-

lige bøde

Da Interkreditoraftalen blev indgået på et tidspunkt, hvor der ikke var en kendt køber til

banken (hvilket fortsat er tilfældet), kunne det naturligvis ikke pålægges en fremtidig kø-

ber at fordele købesummen mellem bankes kreditorer. Derfor blev det med Interkreditor-

aftalen aftalt, at provenuet fordeles til de kreditorer, der samtidig er aftaleparter til Inter-

kreditoraftalen

–

altså de danske og belgiske skattemyndigheder

–

som derefter forestår

den videre fordeling mellem de respektive nationale kreditorer.

Forligsaftalens vilkår indebærer uagtet ovenstående fordeling mellem Skattestyrelsen og

SØIK, at den resterende del af forligssummen nedskrives med det fulde beløb, der er til-

gået den danske statskasse

–

altså både den del af NCBs salgssum, der er tilgået Skattesty-

relsen, samt de 110 mio. kr. der går til dækning af SØIK’s bødekrav. Dette er ikke ensbe-

tydende med, at Skattestyrelsen betaler bankens bøde, men derimod udtryk for, at forligs-

parternes midler reduceres af den strafferetlige bøde, og dermed påvirker forligssummen

negativt, da forligsparterne står tilbage med et mindre beløb til at indfri deres forpligtelser

overfor Skattestyrelsen.

Såfremt banken ikke kan sælges på acceptable vilkår for Skattestyrelsen, bortfalder Inter-

kreditoraftalen, og enhver kreditor skal herefter iagttage egne interesser

–

herunder

SØIK, der kan tvangsfuldbyrde bødekravet. Banken vil dog uden et salg med altoverve-

jende sandsynlighed gå konkurs. I tilfælde af bankens konkurs vil bødekravet være efter-

stillet og ikke opnå dækning, idet samtlige andre krav mod banken skal dækkes først.

Forligsparterne er dog fortsat forpligtet til at betale den fulde forligssum, dog undtaget et

beløb der modsvarer, hvad NCB har modtaget for sin rolle i forbindelse med udbetaling

af uberettiget udbytterefusion fra Danmark. Dette beløb vil i stedet skulle inddækkes af

Skattestyrelsen krav mod banken, der vil skulle afgøres endelig af retten i England. Der vil

i den forbindelse være en vis usikkerhed om, hvorvidt den resterede forligssum kan beta-

les, ligesom et eventuelt senere idømt krav mod NCB med en høj grad af sandsynlighed

ikke vil opnå en tilsvarende betaling fra bankens konkurs.”

Side 3 af 3