SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om, i hvilket omfang det er undersøgt, om de eller andre i sagen helt eller delvist er ejet af eller kontrolleret af parter i forliget, jf. svar på spm. 567 (2019-20), til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2019-20

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 72

Offentligt

28. november 2019

J.nr. 2019-10268

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 4. november 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Jeg gør opmærksom på, at selv om spørgsmålet er stillet fortroligt, er oplysningerne i sva-

ret ikke længere undergivet fortrolighed.

Morten Bødskov

/ Per Hvas

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om, i hvilket omfang det er undersøgt, om de eller andre i sagen helt eller delvist er ejet af eller kontrolleret af parter i forliget, jf. svar på spm. 567 (2019-20), til skatteministeren

Spørgsmål

I forlængelse af samrådet om forliget i forbindelse med sagen om udbytteskat afholdt den

31. oktober 2019, jf. SAU alm. del

–

samrådsspørgsmål C, D, E og F, bedes ministeren

oplyse, om bøden på 110 mio. kr., som den tyske bank North Channel Bank har fået for

at have medvirket til bedrageri i den såkaldte udbyttesag, er indeholdt i de 1,6 mia. kr.,

som skal tilbagebetales som følge af forliget med 61 amerikanske pensionsplaner.

Svar

Jeg har fra Skattestyrelsen modtaget følgende oplysninger, hvortil jeg kan henholde mig:

”Som

der er redegjort for i besvarelse af samrådsspørgsmål C, D, E og F (alm. del), indgik

Skattestyrelsen i maj 2019 et forlig med 61 amerikanske pensionsplaner og en række dertil

knyttede selskaber og personer.

Efter forligsaftalen skal de 61 pensionsplaner m.fl. betale 1,6 mia. kr. til den danske stat.

Beløbet svarer til det, som forligsparterne direkte eller indirekte har modtaget af samlet set

ca. 2,9 mia. kr., som de 61 pensionsplaner har ansøgt om i udbytterefusion, samt et mindre

beløb, som en del af forligsparterne har modtaget via andre 19 pensionsplaner. I beløbet

indgår endvidere den fortjeneste, som en tysk bank, der er ejet af enkelte af forligsparterne,

har oppebåret ved at deltage i transaktionerne.

Skattestyrelsen skal til gengæld frafalde alle civile krav, som styrelsen har mod forligspar-

terne. Kravet over for de 19 pensionsplaner og andre, der har været involveret i disse tilba-

gesøgninger, frafaldes ikke.

Resten af refusionsbeløbene er tilgået andre aktører udover forligsparterne, herunder

blandt andet såkaldte ”custodians”, der har stået for at udstede dokumentation for ejerskab

af de fiktive aktier, som pensionsplanerne har søgt om refusion på baggrund af. Disse ak-

tører er eller vil blive sagsøgt for deres rolle i refusionsansøgningerne.

Betalingen af forligssummen falder i flere rater. En straksbetaling på 950 mio. kr., som

Skattestyrelsen allerede har modtaget henover sommeren 2019, og en restbetaling på 650

mio. kr., som skal afvikles inden for en periode på op til fire år.

En del af restbetalingen på de 650 mio. kr. vil blive finansieret ved salget af en tysk bank,

hvor enkelte af forligsparterne er hovedaktionærer. Dette er et vilkår i forligsaftalen, som

var afgørende for aftalens indgåelse. Hvis ikke Skattestyrelsen havde accepteret dette, var

der ikke opnået en forligsaftale, og værdien af banken var muligvis ikke blevet anvendt til

at dække en del af Skattestyrelsen krav.

Skattestyrelsen vurderede

–

sammen med Kammeradvokaten

–

i forbindelse med aftalens

indgåelse vilkåret som rimeligt, da dækning af Skattestyrelsens krav hos både hovedaktio-

nærerne og banken må anses for dobbeltdækning. Banken har således fungeret som custo-

dian i forbindelse med ansøgninger om udbytterefusion fra de 61 pensionsplaner for ca.

Side 2 af 4

1,1 mia. kr. af de ca. 2,9 mia. kr., som de 61 pensionsplaner m.fl. har været involveret i, og

er aktuelt sagsøgt i England for dette krav.

Kravet på 1,1 mia. kr. var således rejst over for både de 61 pensionsplaner m.fl. og banken,

men kan kun opnå dækning én gang.

Skattestyrelsen har parallelt med forligsaftalen indgået en separat aftale med banken om, at

Skattestyrelsen vil frafalde sit krav mod banken, hvis banken betaler den danske stat ca. 86

pct. af en eventuel salgssum af banken. De ca. 86 pct. af salgssummen vil således blive

modregnet i forligssummen. De resterede ca. 14 pct. tilfalder bankes øvrige kreditorer i

andre lande, som også skal afvikles, før banken kan sælges.

Den selvstændige aftale med banken har været nødvendig for at sikre, at banken kan sælges

i fri handel og ikke gå konkurs, hvormed Skattestyrelsen ville have udsigt til at få dækket en

væsentligt mindre del af sit krav mod banken og eventuelt ikke kunne få dækket hele for-

ligssummen.

For at muliggøre dels forligsaftalen dels aftalen med banken, der blev indgået, inden et

eventuelt bødekrav mod banken var afklaret, har det endvidere været nødvendigt for Skat-

testyrelsen at påtage sig den potentielle økonomiske risiko for et eventuelt bødekrav mod

banken. Bankens salg i fri handel er således afhængig af, at banken over for en mulig køber

kan vise, at den kan afholde alle sine kreditorers krav inden for salgssummen.

Det betyder, at den strafferetlige bøde, som banken efterfølgende har vedtaget i Retten i

Glostrup den 23. september 2019 på 110 mio. kr., vil blive afregnet ud af de ca. 86 pct. af

salgssummen fra banken. De fulde ca. 86 pct. bliver dog fortsat modregnet den resterende

del af forligssummen i det amerikanske forlig.

Det er Kammeradvokatens og Skattestyrelsens opfattelse, at både forligsaftalen og aftalen

med banken er den økonomisk mest fordelagtige løsning for Danmark. Det var således en

forudsætning for aftaleparterne i det amerikanske forlig, at salgssummen af banken indgik

i finansieringen af forliget, og der var dermed slet ikke indgået et forlig

–

og tilvejebragt et

større milliardbeløb til statskassen

–

uden en sådan aftale.

Det er samtidig vurderingen, at en aftale i forhold til Danmarks samlede krav mod banken

er en afgørende forudsætning for, at banken kan sælges i fri handel, og at en konkurs der-

med kan undgås.

Samlet set vurderes forliget således at være den bedst mulige løsning for at inddække den

danske stats tab i denne del af sagskomplekset, og det er i den sammenhæng uvæsentligt,

om det tilbagebetalte beløb tilfalder statskassen via Skattestyrelsen som forligssum eller via

SØIK som bødekrav.

Det bemærkes, at ovenstående forhold ikke nedskriver Skattestyrelsens samlede krav på

12,7 mia. kr., der søges inddækket via søgsmål mod en række andre aktører.

Side 3 af 4

Ligeledes skal det bemærkes, at forligsaftalen og aftalen omkring bødesummens indehol-

delse i det samlede forligsbeløb ikke på nogen måde vedrører spørgsmål om straffrihed.

Banken er således en selvstændig juridisk person, der er idømt en strafferetlig sanktion,

som banken skal betale. Forligsaftalen forhindrer i øvrigt ikke, at andre aktører i sagskom-

plekset kan retsforfølges, såfremt der er strafferetligt grundlag herfor.”

Side 4 af 4