SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om, i hvilket omfang det er undersøgt, om de eller andre i sagen helt eller delvist er ejet af eller kontrolleret af parter i forliget, jf. svar på spm. 567 (2019-20), til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2019-20

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 449

Offentligt

27. maj 2020

J.nr. 2020 - 2027

Kontor:

Administration og Kontrol [AKO]

Samrådsspørgsmål S og T

- Tale til besvarelse af spørgsmål S og T den 27. maj 2020

[Spørgsmål S]

Vedrørende forliget med en række pensionsfonde på 1,6 mia. kr. i ud-

bytteskatskandalen bedes ministeren redegøre for sin holdning til og

kommentere, at en række eksperter i USA i TV2 den 25. januar 2020

kritiserer, at forliget vil få bagmændene til at stå meget stærkere i en

straffesag, at de formodede bagmænd ikke skal hæfte solidarisk for hele

beløbet, men udelukkende for 1,6 mia. kr., at de formodede bagmænd

reelt ikke har forpligtet sig til at samarbejde, og at den danske stat ikke

har benyttet muligheden for at bruge RICO-lovgivningen i USA.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om, i hvilket omfang det er undersøgt, om de eller andre i sagen helt eller delvist er ejet af eller kontrolleret af parter i forliget, jf. svar på spm. 567 (2019-20), til skatteministeren

[Spørgsmål T]

Ministeren bedes redegøre for, om det er lovligt, at en dansk myndig-

hed direkte eller indirekte betaler en privat virksomheds bøde, som

denne er pålagt.

[Indledning]

Tak for invitationen til dette samråd om forliget med de 61 amerikan-

ske pensionsplaner m.fl. i udbyttesagen.

Som jeg har nævnt tidligere, ser vi fra regeringens side udbyttesagen

som en meget alvorlig og forargelig sag. Vi vil gøre alt, hvad der er

muligt for, at så mange penge som muligt kommer tilbage i den danske

statskasse, og at de ansvarlige bliver stillet til ansvar.

Siden forliget med de 61 amerikanske pensionsplaner m.fl. blev ind-

gået i maj 2019 har der været stillet mange spørgsmål om forliget. Jeg

har i et lukket samråd den 31. oktober 2019 ved besvarelse af samråds-

spørgsmål C-F haft lejlighed til at redegøre for indholdet af forliget og

de hensyn, som ligger bag forliget. Det vil jeg derfor ikke gå nærmere

ind i.

Side 2 af 25

Udvalget har besluttet, at dagens samråd - på samme måde som samrå-

det den 31. oktober 2019 - skal være lukket. Det finder jeg er hensigts-

mæssigt. Jeg vil imidlertid forsøge at besvare de stillede spørgsmål på

en sådan måde, at mit talepapir kan oversendes til Skatteudvalget i

ikke-fortrolig form, så at det kan offentliggøres. Det kan forhåbentlig

øge forståelsen for, at den kritik, som er genstand for de stillede

spørgsmål, ikke er berettiget.

Jeg har inviteret fagdirektør i Særlige Kontrol i Skattestyrelsen, Steen

Bechmann Jacobsen - her ved min side - med til samrådet. Har udval-

get mere tekniske spørgsmål vil jeg lade Steen Bechmann Jacobsen be-

svare disse spørgsmål.

I den forbindelse vil jeg gerne indskærpe fortroligheden af de oplys-

ninger om forliget, som bliver givet på dette samråd, og som ligger ud

over oplysningerne i min besvarelse af samrådsspørgsmålene. Videre-

bringes der fortrolige oplysninger om forliget, vil det kunne anses som

en misligholdelse af forligsvilkårene fra den danske stats side og der-

med have alvorlige konsekvenser.

Side 3 af 25

[Spørgsmål S]

Jeg vil indlede med at besvare spørgsmål S, der angår den kritik, som

fire amerikanske eksperter ifølge TV2 har fremsat af forliget.

Da der grundlæggende er tale om udlægninger af konkrete og ganske

tekniske juridiske aftaler, må mine kommentarer nødvendigvis basere

sig på Kammeradvokatens og Skattestyrelsens faglige vurderinger af

kritikken.

Skattestyrelsen har i anledning af spørgsmålet oplyst følgende, som jeg

derfor kan henholde mig til:

”Skattestyrelsen

skal indledningsvist bemærke, at der i forlængelse af

Skattestyrelsens forlig af 29. maj 2019 med 61 amerikanske pensions-

planer m.fl. har været en vedvarende kritik af forliget fra enkelte me-

dier. Senest har TV2 bragt en række artikler, der bl.a. indeholder flere

interviews med amerikanske eksperter, der udtaler kritik af forliget.

Helt generelt bærer artiklerne præg af en sammenblanding mellem det

strafferetlige spor og de sanktionsmuligheder, der er til rådighed for

Side 4 af 25

det strafferetlige system på den ene side, og det civilretlige spor og de

retsmidler, der er til rådighed i den sammenhæng på den anden side.

Herudover synes de såkaldte amerikanske eksperters udsagn at bero på

en række misforståelser om de forskellige myndigheders organisation

og opgaver. Disse misforståelser i den grundlæggende præmis for ek-

sperternes besvarelser, gør langt hen ad vejen udsagnene forkerte, men

ligeledes komplicerede at tage til genmæle på.

Herudover kan det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har grund til at

betvivle den juridiske rådgivning, som styrelsen modtager fra Kam-

meradvokaten og de udenlandske advokatfirmaer, som Kammeradvo-

katen på vegne af Skattestyrelsen har antaget til at bistå styrelsen i sags-

komplekset. Der er aktuelt afsat en større bevilling på 2,4 mia. kr. frem

mod 2027.

I TV2s artikelserie, hvor de amerikanske eksperters udsagn bringes,

fremhæves navnlig fire kritikpunkter, herunder 1) muligheden for at

straffe bagmændene 2) forligsbeløbets størrelse, 3) forligsparternes

sam-arbejdsforpligtelse, og 4) den amerikanske såkaldte RICO- lovgiv-

ning.

Side 5 af 25

Skattestyrelsen skal i den anledning oplyse følgende:

Ad kritikpunktet om muligheden for at straffe bagmændene

I TV2’s artikel ”Forlig

i udbyttesag undrer amerikanske eksperter: - Jeg

er chokeret” af 25. januar 2020 anføres det, at forliget ifølge de ameri-

kanske eksperter besværliggør en eventuel strafferetlig forfølgning af

forligsparterne.

Skattestyrelsen og Kammeradvokaten har igennem hele forligsfor-

handlingsprocessen løbende været i dialog med SØIK bl.a. med hen-

blik på at sikre, at forliget ikke på nogen måde vil komme i konflikt

med det strafferetlige spor. SØIK har ikke i den forbindelse udtrykt

bekymring for, at Skattestyrelsens forlig med de pågældende ville be-

grænse deres muligheder for en eventuel straffesag mod forligspar-

terne. Dette har SØIK tillige oplyst til TV2 i forbindelse med den på-

gældende artikel.

I forhold til en eventuel dansk straffesag mod forligsparterne bemær-

kes, at dette henhører under anklagemyndigheden.

Side 6 af 25

Vedrørende en eventuel amerikansk straffesag mod forligsparterne,

har Skattestyrelsens amerikanske advokater Hughes, Hubbard & Reed

oplyst, at forliget ikke har skadevirkning eller i øvrigt forventes at be-

sværliggøre en sådan eventuel sag.

Ad kritikpunktet vedrørende forligsbeløbets størrelse

I artiklen anføres det endvidere, at det er problematisk, at forligspar-

terne efter forligsaftalen kan trække deres udgifter fra og ikke tilbage-

betale det fulde refusionsbeløb, og ej heller skal betale renter af det op-

rindelige refusionsbeløb.

Forligssummen modsvarer det beløb, som forligsparterne direkte eller

indirekte har modtaget ud af det samlede refusionsbeløb, som de 61

pensionsplaner søgte fra SKAT, samt en mindre andel af et beløb,

som 19 andre pensionsplaner, der ikke er forligsparter, har tilbagesøgt.

Efter det oplyste har forligsparterne modtaget samlet 1,6 mia. kr.

Side 7 af 25

Den resterende del af refusionsbeløbene er tilgået sagens formodede

hovedmænd og disses selskaber. Disse aktører er allerede eller vil blive

sagsøgt for deres rolle i refusionsansøgningerne.

Som en del af forliget har Skattestyrelsen adgang til at efterprøve, om

de 1,6 mia. kr. faktisk svarer til det beløb, som forligsparterne har

modtaget. Såfremt gennemgangen viser, at forligsparterne har modta-

get mere end 1,6 mia. kr., forhøjes beløbet tilsvarende. Det bemærkes

dog, at beløbet aldrig kan blive mindre end 1,6 mia. kr.

Ifølge Skattestyrelsens amerikanske repræsentanter svarer forligsresul-

tatet til udfaldet efter amerikansk ret, hvis Skattestyrelsen i eventuelle

civile søgsmål måtte få medhold i, at refusionsansøgningerne var ube-

rettigede, uden at det samtidig statueres, at der foreligger svig.

Det er Kammeradvokaten og Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke

havde været muligt at gennemføre forliget, såfremt Skattestyrelsen

havde forlangt et højere forligsbeløb.

Side 8 af 25

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt forligsparterne får lov til at fra-

trække deres ”udgifter”, er det vigtigt at fastslå, at ”udgifterne”, som er

betegnet ”fees” (i citationstegn

i forligsteksten), dækker over beløb,

som hovedmændene bag den formodede svindel har taget sig betalt

for i svindelssetup’et. I en bogføringsmæssig sammenhæng er disse be-

løb blevet betegnet af bagmændene som diverse ”udgifter” eller

”fees”. I forliget er

den samme betegnelse anvendt for forståelsens

skyld. Der er således ikke tale om reelle udgifter, men beløb maskeret

som ”udgifter” for finansielle ydelser, som dog er uden reelt indhold

allerede fordi, der ikke har været nogen reelle transaktioner.

Det er derfor faktuelt forkert at fastholde en påstand om, at forligspar-

terne har fået fradrag for udgifter.

Der er ikke tale om reelle udgifter, men beløb maskeret som ”udgifter”

for finansielle ydelser, som dog er uden reelt indhold allerede fordi, der

ikke har været nogen reelle transaktioner.

Fx er der som led i opgørelsen af forligssummen fratrukket beløb, der

er beskrevet som aktiehandelsomkostninger eller såkaldte ”brookerage

Side 9 af 25

fees”. Disse poster betaler forligsparterne ikke tilbage, fordi der aldrig

har været aktiehandler forbundet med setup’et. Udgiften er dermed

ikke reel, men udtryk for det beløb, som andre aktører har taget ud til

dem selv i setup’et.

Det er heller ikke korrekt, når der fx i den udenforstående juridiske

omverden er sket sammenligning af opgørelsen af forligssummen med

det at give bankrøvere fradrag for køb af værktøj til at begå røveri eller

til betaling af en person, der holder vagt, mens det begås.

Først og fremmest er det ikke straffesager, som Skattestyrelsen fører,

men civile sager.

Men for at blive i det eksempel med bankrøveren, så lad os sige, at

bankrøveren røver en bank for 20.000 kr., og at han i den forbindelse

betaler 10.000 kr. til en anden person, som skal holde vagt, imens rø-

veriet begås.

Politiet vil i en sådan sag kunne strafforfølge bankrøveren og den

medskyldige vagt med henblik på at få dem idømt en straf, og banken

Side 10 af 25

vil som forurettet part civilretligt kunne sagsøge begge personer for

det fulde tab

–

altså 20.000 kr. hver.

Hvis begge personer rent faktisk betaler det fulde beløb, vil banken

imidlertid stå med 40.000 kr. og dermed mere end det tab, der er lidt.

Dette er efter almindelige erstatningsregler ikke muligt, idet banken i

dette forsimplede eksempel ikke vil kunne opnå mere end det tab, den

har lidt

–

altså 20.000 kr.

I civile sager, som dem Skattestyrelsen fører i forbindelse med udbyt-

tesagskomplekset, kan Skattestyrelsen heller ikke få mere tilbage end

det, som rent faktisk er tabt

–

dvs. i røverieksemplet samlet 20.000 kr.

Skattestyrelsens forlig svarer til, at man i eksemplet har indgået en af-

tale med ham, som holdt vagt, og har fået de 10.000 kr. tilbage, som

han har tjent, og at man samtidig har sagsøgt bankrøveren for de sidste

10.000 kr. Forliget ændrer i øvrigt ikke på, at både bankrøveren og

vagten kan forfølges strafferetligt, måtte der være grundlag for det.

Side 11 af 25

For så vidt angår den kritik, der er rettet mod rentespørgsmålet, kan

det oplyses, at det er ukorrekt, at der ikke påløber renter. Den del af

forligssummen, der endnu ikke er tilbagebetalt 24 måneder efter for-

ligsaftalens undertegnelse, pålægges 8,05 pct. p.a. i rente, indtil forligs-

beløbet er afviklet.

Det er derimod korrekt, at der ikke pålægges renter af den refusions-

sum, som de 61 pensionsplaner har været involveret i. Men det er der

heller ikke grundlag for. Forud for forliget var der ikke fastslået et en-

deligt retskrav mod forligsparterne, og dermed heller ikke et beløb at

basere et rentekrav på. Det giver derfor heller ikke mening at fast-

holde, at Skattestyrelsen skulle have opkrævet renter af et beløb, som

ikke repræsenterer det endelige krav.

Kammeradvokaten og Skattestyrelsens amerikanske advokater kan

hertil oplyse, at det i et amerikansk forlig reelt aldrig forekommer, at

forligsbeløb tillægges renter.

Side 12 af 25

Det er i øvrigt Skattestyrelsen og Kammeradvokatens opfattelse, at det

ikke havde været muligt at opnå et forlig med de pågældende parter,

hvis der ovenpå forligsbeløbet var pålagt renter udover dette.

Ad kritikpunktet vedrørende samarbejdsforpligtelsen

I artiklen anføres det herudover, at forligsparterne reelt ikke har for-

pligtet sig til at samarbejde.

Kammeradvokaten og Skattestyrelsens amerikanske advokater er ikke

enige i den juridiske forståelse af samarbejdsforpligtelsen, som udlæg-

ges af de amerikanske eksperter i artiklen. Men uanset, hvordan det må

forstås, så er faktum, at forligsparterne samarbejder og indtil videre har

udleveret adskillige tusinde dokumenter, der allerede nu har vist sig

værdifulde i den øvrige sagsførelse.

De amerikanske eksperter har endvidere kritiseret, at forligsparterne i

forbindelse med opfyldelsen af deres samarbejdsforpligtelse ifølge for-

ligsaftalen kan tale med Skattestyrelsens repræsentanter gennem deres

advokater eller via såkaldte ”attorney proffers”. Det skal i den sam-

menhæng bemærkes, at dette er et rimeligt og helt almindeligt vilkår

Side 13 af 25

med henblik på at sikre, at parterne ikke i en civil sammenhæng inkri-

minerer sig selv i forhold til en potentiel strafferetlig sag.

Ad kritikpunktet vedrørende RICO-lovgivning

I artiklerne kritiseres Skattestyrelsen endelig for ikke at have bragt den

såkaldte RICO-lovgivning i anvendelse.

Kammeradvokaten og Skattestyrelsens amerikanske advokater kan op-

lyse, at RICO-lovgivningen blev indført i 1970 som et våben mod or-

ganiseret kriminalitet i USA. Udover en række strafferetlige sanktioner,

kan loven tillige anvendes i forbindelse med civile krav. Ifølge ameri-

kansk højesterets praksis kræver det imidlertid, at der er lidt et tab i

USA.

Kammeradvokaten og Skattestyrelsens amerikanske advokater overve-

jede i forbindelse med anlægget af retssagerne i USA nøje, om sagerne

kunne anlægges med henvisning til RICO-lovgivningen. Dette måtte

imidlertid afvises, fordi tabet i udbyttesagen på 12,7 mia. kr. er lidt af

og i Danmark. De eksperter, der har udtalt sig til TV2s artikel, synes

således at ignorere nyeste retspraksis fra USA.

Side 14 af 25

Afslutningsvist skal det bemærkes, at såfremt Skattestyrelsen havde an-

lagt sag med henvisning til RICO-lovgivningen, alene med det formål

at gøre opmærksom på sagen

–

som ligeledes anført af de amerikanske

eksperter

–

kunne det have medført processuel skadevirkning og sank-

tioner i forhold til Skattestyrelsens sagsanlæg i USA. I USA vil det

kunne opfattes som misbrug af loven eller såkaldt ”abuse of justice”,

hvis Skattestyrelsens søgsmål anlægges under henvisning til en specifik

lovgivning velvidende, at den aldrig ville kunne finde anvendelse og i

øvrigt er i strid med retspraksis.”

[Spørgsmål T]

Jeg vil herefter gå til besvarelse af spørgsmål T om lovligheden af, at

en dansk myndighed direkte elle indirekte betaler en privat virksom-

heds bøde som denne er pålagt.

Spørgsmålet er formuleret generelt, men når spørgsmålet er stillet til

mig som skatteminister og er til behandling på samme samråd som

spørgsmål S, går jeg ud fra, at spørgsmålet knytter sig kritikken af, at

bøden til den tyske bank modregnes i en kommende afståelsessum ved

salget af banken.

Side 15 af 25

Jeg har allerede i mit svar på alm. del spørgsmål 72 af 4. november

2019 redegjort for, hvordan bøden til den tyske bank forholder sig til

forliget, og jeg har ved den mundtlige besvarelse af spørgsmål S 339 og

S 345 af 22. november 2019 vedr. betalingen af bøden til banken rede-

gjort for, hvordan forliget på dette punkt har sammenhæng med bøde-

betalingen. Besvarelsen af spørgsmål T vil derfor i det væsentlige blive

en gentagelse af mit svar på disse § 20-spørgsmål.

Skattestyrelsen har i anledning af spørgsmålet oplyst følgende, som jeg

kan henholde mig til:

”Skattestyrelsen

skal indledningsvist henvise til Skattestyrelsens bidrag

af 21. oktober 2019 til brug for skatteministerens besvarelse af sam-

rådsspørgsmål nr. C-F, der indeholder en nærmere beskrivelse af Skat-

testyrelsens forligsaftale med 61 amerikanske pensionsplaner m.fl. af

28. maj 2019, Interkreditoraftalen mellem den tyske bank, Skattestyrel-

sen og de belgiske skattemyndigheder, samt sammenhængen mellem

de to aftaler og den strafferetlige bøde, som den tyske bank blev idømt

i september 2019.

Side 16 af 25

Skattestyrelsen kan herefter oplyse, at samrådsspørgsmål T efter styrel-

sens opfattelse bygger på en grundlæggende forkert præmis.

Den tyske bank blev i september 2019 idømt en strafferetlig bøde på

110 mio. kr. Banken er et selvstændigt strafsubjekt, som hæfter for og

betaler bøden. Dette ændrer hverken forligsaftalen eller Interkreditor-

aftalen på.

Sammenhængen mellem den strafferetlige bøde og Skattestyrelsens

forligsaftale opstår, fordi forligsaftalens parter omfatter tre personer,

der tillige er hovedaktionærer i den tyske bank. Banken er dog ikke

part i forligsaftalen mellem Skattestyrelsen og bl.a. bankens tre hoved-

aktionærer, ligesom de tre hovedaktionærer ikke er parter i Interkredi-

toraftalen mellem banken, Skattestyrelsen og de belgiske skattemyndig-

heder. Det bemærkes i den forbindelse, at de tre hovedaktionærer ikke

er en del af bankens nuværende ledelse, der blev indsat efter aftale

med det tyske Finanstilsyn (BaFin) i 2016.

Side 17 af 25

De tre hovedaktionærer/forligsparter betingede i forbindelse med for-

ligsaftalens indgåelse

–

som ligger forud for idømmelsen af den straf-

feretlige bøde

–

aftalens opfyldelse af, at nettoværdien af et eventuelt

salg af banken indgår som en del af finansieringen af forligssummen.

Dette var et vilkår for, at forligsaftalen overhovedet kunne indgås, idet

bankens værdi efter det oplyste udgør en væsentlig del af forligsparter-

nes samlede betalingsevne.

Indfrielsen af forligssummen er således afhængig af et salg af banken.

Bankens egenkapital ligger i omegnen af 53 mio. EUR. Banken er her-

med ikke i en position, hvor den kan betale alle sine kreditorer, der ud-

over den nu idømte strafferetlige bøde til den danske statskasse på 110

mio. kr., omfatter Skattestyrelsen, der har stævnet banken i England

for et påstået krav på 1,1 mia. kr. for bankens rolle i udbyttesags-kom-

plekset, og den belgiske stat, der ligeledes har et både strafferetligt og

civilretligt krav mod banken i forbindelse med udbetaling af uberetti-

get udbytterefusion i Belgien. Det bemærkes, at kravet på 1,1 mia. kr.

repræsenterer det beløb, som banken har været involveret i at ansøge

Side 18 af 25

om i udbytterefusion fra det daværende SKAT. Banken har heraf efter

det oplyste selv modtaget ca. 55 mio. kr. Dette beløb er endnu ikke en-

deligt verificeret.

Et potentielt salg af banken er afhængig af, at banken overfor en køber

kan godtgøre, at der med bankens salgssum kan gøres op med alle

bankens kreditorer. Skattestyrelsen har med henblik på at sikre et så-

dant salg, og dermed varetage sin interesse i at skabe det mest gunstige

resultat ved at holde liv i banken, indgået en betinget Interkreditoraf-

tale med ledelsen i banken og de belgiske skattemyndigheder. Aftalen

medfører, at det fulde provenu fra et salg ubeskåret overføres til Skat-

testyrelsen og de belgiske skattemyndigheder til fordeling mellem hen-

holdsvis de danske og belgiske kreditorer efter en aftalt fordelings-

nøgle.

Henholdsvis 86,97 pct. af den resterende salgssum tilgår de danske

skattemyndigheder, mens 13,03 pct. tilgår de belgiske skattemyndighe-

der. Den procentuelle fordeling er udtryk for den forholdsmæssige op-

gørelse af henholdsvis det danske og det belgiske civile krav som følge

af de uberettigede udbetalinger af udbytterefusion. 110 mio. kr. af en

Side 19 af 25

eventuel salgssum fordeles i den forbindelse forlods til dækning af den

danske strafferetlige bøde.

Da Interkreditoraftalen blev indgået på et tidspunkt, hvor der ikke var

en kendt køber til banken (hvilket fortsat er tilfældet), kunne det natur-

ligvis ikke pålægges en fremtidig køber at fordele købesummen mellem

bankens kreditorer. Derfor blev det med Interkreditoraftalen aftalt, at

provenuet fordeles til de kreditorer, der samtidig er aftaleparter til In-

terkreditoraftalen

–

altså de danske og belgiske skattemyndigheder

–

som derefter forestår den videre fordeling mellem de respektive natio-

nale kreditorer.

Forligsaftalens vilkår indebærer uagtet ovenstående fordeling mellem

Skattestyrelsen og SØIK, at den resterende del af forligssummen ned-

skrives med det fulde beløb, der er tilgået den danske statskasse

–

altså

både den del af bankens salgssum, der er tilgået Skattestyrelsen, samt

de 110 mio. kr., der går til dækning af den strafferetlige bøde. Dette er

ikke ensbetydende med, at Skattestyrelsen betaler bankens bøde, men

derimod udtryk for, at forligsparternes midler reduceres af den straffe-

Side 20 af 25

retlige bøde, og dermed påvirker forligssummen negativt, da forligs-

parterne står tilbage med et mindre beløb til at indfri deres forpligtel-

ser overfor Skattestyrelsen.

Såfremt banken ikke kan sælges på acceptable vilkår for Skattestyrel-

sen, bortfalder Interkreditoraftalen, og enhver kreditor skal herefter

iagttage egne interesser

–

herunder SØIK, der kan tvangsfuldbyrde bø-

dekravet. Banken vil dog uden et salg med altovervejende sandsynlig-

hed gå konkurs. I tilfælde af bankens konkurs vil bødekravet være ef-

terstillet og ikke opnå dækning, idet samtlige andre krav mod banken

skal dækkes først.

Forligsparterne er dog fortsat forpligtet til at betale den fulde forligs-

sum, dog undtaget et beløb der modsvarer, hvad banken har modtaget

for sin rolle i forbindelse med udbetaling af uberettiget udbytterefu-

sion fra Danmark. Dette beløb vil i stedet skulle inddækkes af Skatte-

styrelsen krav på 1,1 mia. kr. mod banken, der vil skulle afgøres ende-

ligt af retten i England. Der vil i den forbindelse være en vis usikker-

hed om, hvorvidt den resterede forligssum kan betales, ligesom et

Side 21 af 25

eventuelt senere idømt krav mod banken med en høj grad af sandsyn-

lighed ikke vil opnå en tilsvarende betaling fra bankens konkurs.”

Altså hvis jeg lige skal opsummere Skattestyrelsens oplysninger. Skatte-

styrelsen betaler ikke den strafferetlige bøde på 110 mio. kr., som den

tyske bank er blevet idømt af Retten i Glostrup i september 2019. Den

betaler banken selv.

Skattestyrelsen modtager, hvad banken faktisk er i stand til at betale til

Skattestyrelsen, efter bøden er betalt. Konsekvensen af, at banken skal

betale bøden, er altså, at værdien af banken bliver tilsvarende mindre,

hvilket får indflydelse på Skattestyrelsens forlig.

Det er derfor forkert og en misforståelse at hævde, at Skattestyrelsen

betaler bankens bøde. Det gør banken, men det rammer samtidig Skat-

testyrelsens mulighed for at opnå fuld dækning hos banken.

Jeg har tillige hørt Justitsministeriet om lovligheden af at indgå forlig

som i denne sag.

Side 22 af 25

Justitsministeriet har i den forbindelse oplyst (og nu citerer jeg),

”at

når en offentlig myndighed er part i en retssag, gælder de almindelige

forvaltningsretlige regler og principper fortsat i det offentliges virk-

somhed. En eventuel indgåelse af et forlig skal således bl.a. være lovlig

og båret af saglige hensyn. Det er Justitsministeriets vurdering, at det

indgåede forlig hverken indebærer et vilkår om straffrihed, eller en be-

tingelse om, at banken kan kræve bøden betalt af Skattestyrelsen. Der

vurderes således ikke at være noget strafferetligt til hinder for at indgå

et sådant forlig. Det er også Justitsministeriets vurdering, at det er sag-

ligt for danske myndigheder at indgå et forlig, der sikrer staten det

bedst mulige økonomiske resultat i forbindelse med forfølgning af ci-

vilretlige krav. Under sådanne omstændigheder vurderes indholdet i af-

talen om, at forligsparternes midler reduceres af den strafferetlige bøde

og dermed påvirker forligssummen negativt, således at være i overens-

stemmelse med gældende ret”(citat slut).

Som det fremgår af Justitsministeriets tilbagemelding er det således

forvaltningsretligt afgørende, om der er inddraget saglige og relevante

hensyn ved beslutningen om at indgå forlig. Det betyder, at der

–

som

Side 23 af 25

i den foreliggende sag

–

skal foretages en samlet vurdering af procesri-

sikoen ved at føre en retssag contra at indgå forlig, de umiddelbare

fordele ved at indgå et forlig samt det omkostningsmæssige alternativ

til ikke at indgå et forlig.

Jeg kan yderligere oplyse, at finansministeren i et svar på SAU alm. del

spørgsmål 215 af 27. januar 2020 har redegjort for de bevillingsretlige

muligheder for at indgå forlig og oplyst, at der i vurderingen ved sta-

tens indgåelse af et konkret forlig skal inddrages skyldige økonomiske

hensyn, dvs. der skal ske en vurdering af, hvordan der sikres staten det

bedst mulige økonomiske resultat.

[Afslutning]

Som jeg nævnte i min indledning, er det mit håb, at jeg med besvarel-

sen af samrådsspørgsmålene bidrager til en forståelse af, at der ikke er

grundlag for den kritik af forliget, som har været fremme i medierne,

og som spørgerne ønsker, at jeg skal forholde mig til og kommentere.

Forliget var en nøje afvejet beslutning, hvor Skattestyrelsen

–

på Kam-

meradvokatens anbefaling

–

vurderede, at den umiddelbare gevinst

ved forliget

–

altså minimum 1,6 mia. kr., heraf en umiddelbar kontant

Side 24 af 25

betaling på 950 mio. kr., som allerede i sommeren sidste år blev mod-

taget i statskassen

–

vejede tungere end alternativet. Dvs. udsigten til

potentielt mange år ude i fremtiden, efter meget dyre retssager og med

procesrisiko i hver enkelt af sagerne, at få dom for det fulde sagsøgte

beløb, men ingen garanti for betaling.

Kommunikationen med medierne i denne sag har selvsagt været van-

skelig på grund af den fortrolighed, som er et vilkår for forliget, men

jeg håber, at vi med dette lukkede samråd har fået afklaret de sidste

tvivlsspørgsmål, så Skattestyrelsen kan koncentrere sig om sit arbejde

for målrettet - ved civile søgsmål og evt. forlig - at få så mange af de

svindlede mia. tilbagebetalt til den danske statskasse som muligt.

Tak for ordet.

Side 25 af 25