Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2280864_0001.png
14. november 2020
J.nr. 2020 - 9366
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 56 af 28. oktober 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Per Hvas
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om, i hvilket omfang det er undersøgt, om de eller andre i sagen helt eller delvist er ejet af eller kontrolleret af parter i forliget, jf. svar på spm. 567 (2019-20), til skatteministeren
2280864_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af svaret på SAU alm. del
spørgsmål 567 (folketingsåret 2019-20) vedr.
oplysninger om ”en række off-shore-selskaber,
der formentlig har modtaget dele af de
udbetalte beløb samt haft roller i set-up’et”
bedes ministeren oplyse, i hvilket omfang det
er undersøgt, om de eller andre i sagen helt eller delvist er ejet af eller kontrolleret af
parter i forliget. I besvarelsen skal indgå North Channel Bank, der både var medvirkende
og ejet af deltagere i forliget, herunder om der er udbetalt beløb til banken som en del af
beregningen af forligssummen.
Svar
Skattestyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Skattestyrelsen kan oplyse, at det er Kammeradvokatens vurdering, at der ikke –
på bag-
grund af det materiale, som Skattestyrelsen og styrelsens advokater på nuværende tids-
punkt er i besiddelse af
er grundlag for at antage, at de omtalte off-shore-selskaber er
ejet eller kontrolleret af forligsparterne eller den i spørgsmålet omtalte tyske bank North
Channel Bank (NCB). Off-shore-selskaberne ser på det foreliggende grundlag derimod
ud til at være ejet eller kontrolleret af andre aktører, der er sagsøgt i det samlede sagskom-
pleks.
Såfremt det på et senere tidspunkt måtte vise sig, at forligsparterne har modtaget mere
end den aktuelt aftalte forligssum på ca. 1,6 mia. kr. via disse eller andre off-shore-selska-
ber, vil forligsaftalen medføre, at forligsparterne oveni den aktuelt aftalte forligs-sum skal
betale et beløb, der modsvarer, hvad de måtte have modtaget via off-shore-selskaberne.
Forligssummen vil således blive forhøjet, så den faktisk svarer til det beløb, som forligs-
parterne har modtaget både direkte og indirekte af de uberettigede udbetalte refusioner af
udbytteskat.
I forhold til sidste del af spørgsmålet vedrørende NCB skal Skattestyrelsen præcisere, at
det er hovedaktionærerne i NCB, der er parter til forliget. Den juridiske person NCB er
derimod ikke selvstændig part i forliget.
Skattestyrelsen skal herudover henvise til besvarelse af samrådsspørgsmål S og T af 27.
maj 2020 samt besvarelser af henholdsvis 4. november 2019 af spørgsmål nr. 72 (alm.
del), 24. februar 2020 af spørgsmål nr. 215 (alm. del), 25. april 2020 af spørgsmål nr. 381
(alm. del), 20. maj 2020 af spørgsmål nr. 385 (alm. del) samt den fortrolige besvarelse af 3.
september 2020 af spørgsmål nr. 571 fra Folketingets Skatteudvalg, hvori der er redegjort
nærmere for bankens rolle i udbyttesagskomplekset, at der i beløbet for forligssummen på
1,6 mia. kr. indgår den fortjeneste, som NCB har oppebåret ved at deltage i transaktio-
nerne, det estimerede beløb af denne fortjeneste, ligesom besvarelserne indeholder oplys-
ninger om Skattestyrelsens søgsmål mod banken, og hvad der sker i relation til Skattesty-
relsens krav mod banken i tilfælde af, at banken sælges ct. ikke sælges.”
Besvarelserne, som der er henvist til ovenfor vedlægges, på nær svaret på alm. del spørgs-
mål 571, som er fortroligt.
Side 2 af 2