SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om, hvilke metodeændringer der ligger bag, når det på side 25 i Helhedsplanen – Et stærkere Danmark offentliggjort i august 2016 fremgår, at et 5 pct.-point lavere rentefradrag ville give en positiv arbejdsudbudseffekt på ca. 1.000 personer i 2025, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

28. juni 2021

J.nr. 2021 - 5010

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 556 af 16. juni 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Kathrine Olldag (RV).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om, hvilke metodeændringer der ligger bag, når det på side 25 i Helhedsplanen – Et stærkere Danmark offentliggjort i august 2016 fremgår, at et 5 pct.-point lavere rentefradrag ville give en positiv arbejdsudbudseffekt på ca. 1.000 personer i 2025, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvilke metodeændringer der ligger bag, når det på side

25 i Helhedsplanen

–

Et stærkere Danmark offentliggjort i august 2016 fremgår, at et

5 pct.-point lavere rentefradrag ville give en positiv arbejdsudbudseffekt på ca. 1.000

personer i 2025, mens det i svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 401 (folketingsåret

2019-20) vurderes, at en reduktion af rentefradraget vil indebære en begrænset reduktion

af arbejdsudbuddet?

Svar

Med gældende regler udgør skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefradra-

get) ca. 33 pct. for renteudgifter under en beløbsgrænse på 50.000 kr. (100.000 kr. for

æg-

tefæller)

og ca. 25 pct. for renteudgifter herover. Værdien af rentefradraget varierer fra

kommune til kommune, idet fradraget gives i kommuneskatten, som udgør 25 pct. i gen-

nemsnit. For negativ nettokapitalindkomst under beløbsgrænsen lægges 8 pct.-point til

skatteværdien af rentefradraget. Udgangspunktet for rentefradraget er derfor fradragsvær-

dierne 33 hhv. 25 pct.

Skattefradraget for negativ nettokapitalindkomst indebærer modsatrettede substitutions-

og indkomsteffekter. Det gælder både med hensyn til arbejdsudbuds- og opsparingsbe-

slutningen.

Virkningen på husholdningernes (netto)opsparing af en ændring i rentefradraget er samlet

set usikker. På den ene side indebærer rentefradraget, at husholdningerne øger deres gæld

og investerer i aktiver. På den anden side reduceres gældsomkostningerne, hvorved der

kræves en mindre opsparing for at opretholde det samme forbrug.

Der er ligeledes modsatrettede effekter på arbejdsudbuddet af en ændring i rentefradra-

get. På den ene side skønnes en reduktion af rentefradraget isoleret set at

øge

arbejdsud-

buddet via en

indkomsteffekt,

idet en reduktion af rentefradraget reducerer den disponible

indkomst, hvorved arbejdsomfanget skal være større for at opretholde det samme for-

brug.

På den anden side skønnes en reduktion af rentefradraget også at have

substitutionseffekt,

som isoleret set

reducerer

arbejdsudbuddet, idet gevinsten ved at arbejde med henblik på at

kunne have et større lånefinansieret forbrug (herunder primært et større boligforbrug), re-

duceres. Denne effekt skyldes, at langt størstedelen af husholdningernes renteudgifter er

knyttet til boliggæld. Skattefradraget for negativ nettokapitalindkomst kan således i stort

omfang betragtes som et

tilskud til erhvervelse af ejerbolig

–

og dermed også et tilskud til at

have et større boligforbrug i de yngre år, end indkomst og formue ellers ville give mulig-

hed for. Rentefradraget øger derfor gevinsten ved at arbejde, når sigtet er at kunne have

et større boligforbrug, og påvirker på den måde arbejdsudbuddet.

Helhedsplanen

–

Et stærkere Danmark

blev der i arbejdsudbudsvirkningen af at reducere

rentefradraget alene taget højde for indkomsteffekten (men ikke for substitutionseffek-

ten), hvilket isoleret set indebærer et bias i den skønnede virkning. Et retvisende skøn for

Side 2 af 3

de samlede virkninger på arbejdsudbuddet af reduktioner af rentefradraget bør tage højde

for både indkomst og substitutionseffekten. Der er imidlertid på nuværende tidspunkt

ikke grundlag for at skønne over størrelsen af substitutionseffekten, hvilket er baggrun-

den for, at de økonomiske ministerier aktuelt ikke skønner konkret over den samlede ar-

bejdsudbudsvirkning af ændringer i rentefradraget,

jf. også besvarelsen af SAU alm. del

–

spm.

401.

Side 3 af 3