SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 554: MFU spm. om, hvor mange afgifter, der helt ville kunne afskaffes (startende fra den afgift, der indbringer det mindste provenu, derefter den afgift der indbringer det næstmindste provenu og så fremdeles) m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

26. september 2022

J.nr. 2021 - 4971

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 554 af 15. juni 2021 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 554: MFU spm. om, hvor mange afgifter, der helt ville kunne afskaffes (startende fra den afgift, der indbringer det mindste provenu, derefter den afgift der indbringer det næstmindste provenu og så fremdeles) m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor mange afgifter, der helt ville kunne afskaffes (startende

fra den afgift, der indbringer det mindste provenu, derefter den afgift der indbringer det

næstmindste provenu og så fremdeles), såfremt følgende finansiering kunne aftales;

1) 5 mia. kr. af råderummet,

2) 8,5 mia. kr. (råderummet fratrukket det demografiske træk)

3) 19,5 mia. kr. (svarende til hele råderummet)?

Endvidere bedes ministeren opgøre den umiddelbare virkning, efter tilbageløb og adfærd,

arbejdsudbud og BNP. Tallene ønskes opgjort for hver enkel afgift for årene 2021 til og

med 2025 og varigt.

Svar

I besvarelsen er der regnet på tre modeller:

•

Model 1: Fuldstændig afskaffelse af afgifter startende fra den afgift, der indbringer det

mindste provenu, op til en samlet provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd i 2025

på maksimalt 5 mia. kr.

•

Model 2: Fuldstændig afskaffelse af afgifter startende fra den afgift, der indbringer det

mindste provenu, op til en samlet provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd i 2025

på maksimalt 8,5 mia. kr.

•

Model 3: Fuldstændig afskaffelse af afgifter startende fra den afgift, der indbringer det

mindste provenu, op til en samlet provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd i 2025

på maksimalt 19,5 mia. kr.

Det er i alle tre modeller beregningsmæssigt lagt til grund, at alle de berørte afgifter skal

kunne afskaffes helt indenfor de angivne beløbsgrænser. Det betyder, at det ikke er muligt

fuldt ud at udnytte de givne beløbsmæssige rammer (idet de tilbageværende afgifter ikke

vil kunne afskaffes inden for de beløbsmæssige rammer, men kun nedsættes).

Afgifterne afskaffes som udgangspunkt i rækkefølge efter størrelsen af det provenu, de

indbragte i 2019. For så vidt angår de nuværende afgifter, der ikke fandtes i 2019

–

herun-

der afgift af nikotinvæske mv. samt afgift af PVC og ftalater

–

er der taget udgangspunkt i

det forventede afgiftsprovenu i 2025 tilbagediskonteret til 2019-niveau.

Der er i besvarelsen alene taget udgangspunkt i de afgifter, det i praksis umiddelbart vur-

deres mulige at afskaffe. En række afgifter er således omfattet af EU-regler eller anden

lovgivning, der indebærer, at det ikke er muligt at afskaffe disse afgifter helt. Samtidig be-

mærkes dog, at afskaffelse af flere af afgifterne vil nødvendiggøre anden regulering for at

kunne opfylde miljø-, klima- eller sundhedsmæssige forpligtigelser eller målsætninger,

som kan øge de samfundsøkonomiske og statsfinansielle omkostninger.

Det bemærkes, at Skatteministeriets regneprincipper for afgifter egner sig bedst til at op-

gøre virkningen af marginale afgiftsændringer. Der er derfor betydelig usikkerhed forbun-

det med de

–

i nogle tilfælde markante

–

skønnede afledte ændringer, som afskaffelser

medfører. Endvidere er skønnene behæftet med ekstra usikkerhed som følge af, at de

Side 2 af 6

enkelte afskaffelser er beregnet isoleret, og at der deraf ikke er taget højde for eventuelle

krydseffekter.

model 1

kan der inden for en ramme på 5 mia. kr. helt afskaffes i alt 22 afgifter, svarende

til en samlet provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd på ca. -4,5 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Hvis

man skulle afskaffe yderligere én afgift

–

konkret afgiften på vin

–

helt, skønnes det sam-

lede mindreprovenu at blive ca. 5,9 mia. kr.

Med

model 2

kan (inden for en ramme på 8�½ mia. kr.) yderligere to afgifter afskaffes, sva-

rende til en samlet provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd på ca. -7,4 mia. kr.,

jf. tabel

Hvis man skulle afskaffe yderligere én afgift

–

konkret afgiften på chokolade og sukker-

varer mv.

–

helt, skønnes det samlede mindreprovenu at blive ca. 9,4 mia. kr.

Med

model 3

kan (indenfor en ramme på 19�½ mia. kr.) yderligere tre afgifter afskaffes,

svarende til en samlet provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd på ca. -17,9 mia. kr.,

jf.

tabel 1.

En afskaffelse af den næste afgift, lønsumsafgiften, ville medføre et yderligere

mindreprovenu for staten efter tilbageløb og adfærd på ca. 8,7 mia. kr. hvilket ikke er mu-

ligt inden for ramme på 19�½ mia. kr.

De afledte indtægter for staten, der følger af ændret forbrugsadfærd, er i det fleste tilfælde

nul, når en afgift afskaffes helt,

jf. den fjerde kolonne i tabel 1.

Det skyldes, at der ikke længere

opkræves afgift af et evt. stigende forbrug. Når der i enkelte tilfælde alligevel er en prove-

nuvirkning af afledt forbrugsadfærd, skyldes det dels, at mindre grænsehandel giver højere

momsindtægter, dels at nogle varer er pålagt andre afgifter end den afskaffede, fx afgifter

på emballage. Det drejer sig blandt andet om vinafgiften, hvor et stigende indenlandsk

salg som følge af en afgiftsafskaffelse vil medføre stigende indtægter fra den emballageaf-

gift, der er pålagt vinflasker. For lønsumsafgiften og afgifter på spil gælder det endvidere,

at en afskaffelse vil medføre et øget forbrug af varer og ydelser, der i dag er lønsumsbe-

lagte og ikke momsbelagte, og dermed vil medføre et afledt tab i momsindtægter.

Det bemærkes, at langt størstedelen af afgifterne ikke er pålagt med henblik på at tilveje-

bringe et merprovenu for staten, men for at begrænse forbruget af fx forurenende eller

usunde varer, hvormed en afskaffelse af afgiften vil nødvendiggøre anden regulering, som

kan øge de samfundsøkonomiske og statsfinansielle omkostninger.

Side 3 af 6

Tabel 1. Virkning på offentlige finanser af afskaffelse af en række afgifter, 2025

Pro-

venu

efter til-

bage-

løb

Pro-

venu

efter til-

bage-

løb og

adfærd

mio. kr.

-15

-20

-25

-30

-40

-110

-105

-140

-160

-185

-190

-245

-270

-345

-495

-570

-675

-665

-1.270

-5.590

-15

-20

-25

-30

-40

-110

-85

-140

-160

-180

-190

-245

-270

-340

-395

-405

-535

-655

-1.005

-4.855

-15

-20

-25

-30

-40

-50

-75

-135

-175

-185

-240

-260

-330

-395

-385

-515

-640

-815

-4.495

120

225

-10

140

Dynamisk Provenu

Forbrugs-

adfærd

Arbejds-

udbuds-

adfærd

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

-10

-40

-50

330

620

(Mio. kr., 2021-niveau)

Umiddel-

bart

provenu

Model 1: Maks. 5 mia. kr.

1. Klorerede opløsningsmidler

2. Ni/Cd-batterier

3. PVC og ftalater

4. Kvælstof

5. Cigaretpapir

6. CFC

7. Svovl

8. Glødelamper

9. Nikotinvæsker

10. Lystfartøjsforsikringer

11. NOx

12. Nikotinposer

13. Affald

14. Råstofmaterialer

15. Spildevand

16. Kaffe

17. Konsumis

18. Vejbenyttelse

19. Arbejdsskader

20. Skadesforsikring

21. Emballage

22. Ansvarsforsikring

I alt model 1

Model 2: 8,5 mia. kr.

23. Vin

24. Ledningsført vand

I alt model 2

Model 3: 19,5 mia. kr.

25. Chokolade mv.

26. Spil mv.

27. Tinglysning

I alt model 3

Næste afgift

28. Lønsum

-1.580

-1.520

-8.690

-1.570

-1.500

-7.925

-1.405

-1.470

-7.370

305

250

320

120

1.060

-2.185

-2.285

-7.655

-20.815

-2.170

-1.805

-6.585

-18.485

-2.045

-2.095

-6.360

-17.865

-365

225

615

230

340

1.020

2.660

-9.950

-7.850

-8.655

-1.115

310

1.310

Anm.: De umiddelbare provenuvirkninger er opgjort ekskl. moms. Alle provenuvirkninger er afrundet til nærmest 5 mio. kr.

Arbejdsudbuddet i fuldtidspersoner er afrundet til nærmeste 10. Det følger, at de viste virkninger ikke nødvendigvis summer

til totalen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse 2015-18 samt en stikprøve på 33,3

pct. af befolkningen i 2018 fremregnet til 2021-niveau.

Side 4 af 6

Afskaffelserne efter de tre modeller skønnes (med betragtelig usikkerhed) at øge arbejds-

udbuddet med hhv. 620, 1.060 og 2.660 fuldtidspersoner,

jf. sidste søjle i tabel 1.

Den varige

provenuvirkning af de tre modeller er hhv. ca. -3,5 mia. kr., -5,4 mia. kr. og -15,9 mia. kr.,

jf. den sidste søjle i tabel 2.

Tabel 2. Provenuvirkninger af afskaffelse af en række afgifter

(Mio. kr., 2021-niveau)

Model 1: 5 mia. kr.

- Umiddelbar provenuvirkning

- Provenuvirkning efter tilbageløb

- Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd

Model 2: 8,5 mia. kr.

- Umiddelbar provenuvirkning

- Provenuvirkning efter tilbageløb

- Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd

Model 3: 19,5 mia. kr.

- Umiddelbar provenuvirkning

- Provenuvirkning efter tilbageløb

- Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd

-21.025

-18.690

-18.340

-21.010

-18.695

-18.275

-20.775

-18.480

-18.070

-20.545 -18.495

-18.275 -16.250

-17.865 -15.880

-8.935

-8.135

-7.615

-9.000

-8.210

-7.630

-8.845

-8.070

-7.500

-8.690

-7.925

-7.370

-6.635

-5.895

-5.380

-5.660

-4.890

-4.575

-5.785

-5.025

-4.645

-5.685

-4.940

-4.570

-5.590

-4.855

-4.495

-4.570

-3.845

-3.505

2022

2023

2024

2025

Varigt

Anm.: De umiddelbare provenuvirkninger er opgjort ekskl. moms. Alle beløb er afrundet til de nærmeste 5 mio. kr. For en

række afgifter er det beregningsteknisk forudsat, at afgiftsprovenuet for de pågældende varer vokser fra 2025 med nominelt

BNP, hvilket indebærer en indeksering af afgiften samt realvækst i afgiftsgrundlaget.

Kilde: Skatteministeriet. Se kildehenvisning til tabel 1.

Ændringer af afgifter påvirker bruttonationalproduktet (BNP), der er et mål for den sam-

lede produktion i samfundet, gennem fire kanaler: statens mer- eller mindreindtægter fra

ændret forbrugsadfærd, forbrugernes omstilling til de nye relative priser på varer, den af-

ledte ændring i arbejdsudbuddet samt det såkaldte automatiske tilbageløb.

Det bemærkes, at virkningen på BNP via automatisk tilbageløb er en beregningsteknisk

konsekvens af, at der

–

i overensstemmelse med metoden ved beregning af de afledte ad-

færdsvirkninger

–

forudsættes at være tale om såkaldt ukompenserede afgiftsændringer.

Det har isoleret set den implikation, at en afgiftslempelse øger borgernes købekraft og

dermed privatforbruget, hvilket indebærer en mekanisk forøgelse af BNP svarende til af-

giftsindholdet af det øgede privatforbrug. Denne mekaniske tilbageløbsvirkning er isole-

ret set ikke et udtryk for en forøgelse af den økonomiske velstand, men afspejler reelt blot

en ændret sammensætning af efterspørgslen. Det kan yderligere tilføjes, at ved en finan-

sieret omlægning af skatter og afgifter

–

hvor fx en afgiftsnedsættelse finansieres af en hø-

jere personskat

–

vil virkningen på BNP af det automatiske tilbageløb i stort omfang blive

neutraliseret.

Yderligere baggrund for og metode til at skønne over BNP-virkninger af ændringer i af-

gifter fremgår af

kapitel 4 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.

For to af de af forslagene omfattede afgifter

–

konkret emballageafgiften og tinglysnings-

afgiften

–

er det ikke for nuværende muligt at skønne over BNP-virkningen af den

Side 5 af 6

ændrede forbrugsadfærd mv. Det skyldes, at Skatteministeriet p.t. ikke opgør omstillings-

gevinsten for alle afskaffelserne, og derfor er den samlede BNP-virkning for disse ufuld-

stændig,

jf. tabel 3.

Tabel 3. BNP-virkninger af afskaffelse af en række afgifter

BNP-virkning af

ændret forbrugs-

adfærd mv.

Model 1: 5 mia. kr.

1. Klorerede opløsningsmidler

2. Ni/Cd-batterier

3. PVC og ftalater

4. Kvælstof

5. Cigaretpapir

6. CFC

7. Svovl

8. Glødelamper

9. Nikotinvæsker

10. Lystfartøjsforsikringer

11. NOx

12. Nikotinposer

13. Affald

14. Råstofmaterialer

15. Spildevand

16. Kaffe

17. Konsumis

18. Vejbenyttelse

19. Arbejdsskader

20. Skadesforsikring

21. Emballage

22. Ansvarsforsikring

I alt model 1

Model 2: 8,5 mia. kr.

23. Vin

24. Ledningsført vand

I alt model 2

Model 3: 19,5 mia. kr.

25. Chokolade mv.

26. Spil mv.

27. Tinglysning

I alt model 3

BNP-

virkning af

ændret arbejds-

udbud

mio. kr.

-30

-40

360

BNP-virkning

af automatisk

tilbageløb

BNP-

virkning i

alt

155

130

510

105

165

140

175

265

1.350

155

130

180

110

235

220

225

470

2.225

385

915

305

115

780

405

400

2.155

1.095

535

3.850

435

175

1.525

225

295

885

2.185

560

480

1.070

4.270

1.220

950

1.955

7.975

Anm.: Alle beløb er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Der er for en række afgifter brugt forsimplede beregningstekniske anta-

gelser til besvarelsen af det konkrete spørgsmål.

Kilde: Skatteministeriet.

Side 6 af 6